Nordisk psykologiPub Date : 2016-08-05DOI: 10.22439/DANSOC.V26I2.5046
J. Hermansen, Thomas P. Boje
{"title":"Formel frivillighed og uformel hjælp. To forskellige former for civiltengagement","authors":"J. Hermansen, Thomas P. Boje","doi":"10.22439/DANSOC.V26I2.5046","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V26I2.5046","url":null,"abstract":"Formel frivillighed og uformel hjaelp er begge kategorier under faellesbetegnelsen civilt engagement. Der er tale om begreber, der i de senere ar har faet en stadig storre opmaerksomhed, men som det dog alligevel har vaeret svaert at afgraense. Denne artikels formal er at belyse, hvordan sociale ressourcer og netvaerk indvirker pa folks deltagelse i frivilligt arbejde. Der er tale om en analyse af Danmark anno 2012. Et vigtigt resultat i den empiriske analyse er, at der ikke er den store forskel pa personer, der er aktive i enten formel frivillighed eller uformel hjaelp, men forskellen er nok storre i forhold til personer, der ikke er frivillige. Socialisering spiller dog en vaesentlig rolle. Personer, der er vokset op med frivillighed, er mere tilbojelige til at udfore formel frivillighed end andre. For dem, som udforer uformel hjaelp, har tradition for frivillighed mindre betydning. Her er det primaert styrken af de taette sociale netvaerk, som er afgorende. Den gruppe, som adskiller sig mest fra de inaktive, er gruppen, der udforer begge former for frivillighed. Gruppen af dobbeltengagerede er kendetegnet ved at have flere ressourcer, staerkere sociale netvaerk, mere tillid til andre personer og dedikere meget tid til frivillighed. De har med andre ord meget social kapital. \u0000 \u0000 \u0000ENGELSK ABSTRACT: \u0000 \u0000Jonathan Hermansen and Thomas P. Boje: Formal Volunteering and Informal Help. Two Different Forms of Civil Engagement? \u0000 \u0000Formal volunteering and informal help are both examples of civic engagement. They are concepts, which have received increasing attention in recent years. The aim of this article is to analyze how social resources and networks affect the propensity to undertake formal volunteering and informal help. The data is from a survey of volunteering in Denmark from 2012. An important result of the empirical analysis is that there is little difference between the people who are engaged in formal volunteer work or informal help, but there is a difference between them and those people who are not active. Socialization, however, plays a significant role. People, who grew up with volunteering as a family tradition, are more likely to engage in formal volunteering. In contrast, a tradition of volunteering does not have significant impact on whether you informally help others. Rather, it appears that the strength of the close social networks (”bonding social capital”) is crucial for informal helping. People engaged in both types of civic engagement differ remarkably from the group that is not active in any type of volunteering. People engaged in both types of civic engagement possess more social resources and stronger social networks. They have more trust in other people and they spend much time volunteering. That is, this group has much ”social capital”. \u0000 \u0000Keywords: civic engagement, civil society, formal volunteering, informal help, social capital.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"26 1","pages":"11-31"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2016-08-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68599626","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Nordisk psykologiPub Date : 2016-07-05DOI: 10.22439/dansoc.v26i4.5037
Sune Haugbølle
{"title":"Den anden revolution: de arabiske opstande belyst af arabisk postmarxisme","authors":"Sune Haugbølle","doi":"10.22439/dansoc.v26i4.5037","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/dansoc.v26i4.5037","url":null,"abstract":"Denne artikel analyserer arabiske marxistiske intellektuelles laesninger af de arabiske opstande siden 2011 og introducerer til arabisk postmarxisme forstaet som social teori, der baserer sig pa hele den brede familie af marxistiske teorier og traditioner men forholder sig kritisk til den. Artiklen traekker pa Alain Badious undersogelse af begivenhed, situation og spor. For rigtigt at forsta en begivenhed som de arabiske opstandes betydning, ma nogen engagere sig i at undersoge dette spor kritisk. Jeg argumenterer, at arabisk postmarxisme repraesenterer en kritisk undersogelse af et Badiousk spor, der viser tilbage til uafklarede begivenheder i fortiden. Sporet gar i retning af tidligere arabiske revolutioner, og de arabiske marxisters deltagelse i dem samt deres tidligere laesninger af forholdet mellem stat, samfund og intellektuelle. Deres erindringsarbejde er saledes ogsa et politisk arbejde, der soger at forklare, hvordan de arabiske opstande blev muliggjort, og hvordan de adskiller sig fra tidligere revolutionaere ojeblikke. Denne analyse viser yderligere, at ikke-vestlige samfunds egne laesninger og intellektuelle traditioner skal tages alvorligt i sammenlignende studier af revolution. Postmarxistisk teori er relevant for revolutioner, fordi den giver redskaber til at analysere det revolutionaere subjekt, som Skocpol og andre ignorerede, men som revolutionsteori i dag har indset er af afgorende betydning for forstaelsen af sociale revolutioner. \u0000 \u0000 \u0000ENGELSK ABSTRACT: \u0000 \u0000Sune Haugbolle: The Other Revolution: The Arab Uprisings in Light of Arab Post-Marxism \u0000 \u0000This article analyzes Arab Marxist intellectuals and their readings of the Arab uprisings since 2011. In addition, it introduces Arab post-Marxism, or social theory drawing often critically on the broad family of Marxist theory and traditions. The article draws on Alain Badiou’s concepts of situation, event and trace. In order to understand events such as the Arab uprisings, someone must be engaged in examining the trace critically. I argue that Arab post-Marxism represents a critical examination of Badiou’s trace referring back to undigested events in the past. The trace points to earlier Arab revolutions, to the participation of Arab Marxists in them, and to their earlier readings of the relation between state, society and intellectuals. In this way, their memory work constitutes political work seeking to clarify how the Arab uprisings were made possible and how they are different from earlier revolutionary moments. On a general level, this analysis shows that intellectual traditions of non-Western societies and the way they engage their past must be taken seriously in comparative studies of revolution. Post-Marxist theory is relevant for revolutions because it provides tools to analyze the revolutionary subject, which Skocpol and others have largely ignored, but which, as most theorists of revolution theory acknowledge, is crucial for our understanding of social and political revolut","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"26 1","pages":"71-92"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2016-07-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68600281","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Nordisk psykologiPub Date : 2016-07-05DOI: 10.22439/DANSOC.V26I4.5035
Lasse Lindekilde, Preben Bertelsen
{"title":"Voldelig transnational aktivisme: Islamisk Stat, foreign fighters og radikalisering","authors":"Lasse Lindekilde, Preben Bertelsen","doi":"10.22439/DANSOC.V26I4.5035","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V26I4.5035","url":null,"abstract":"Denne artikel undersoger, hvordan radikaliseringen og mobiliseringen af danske foreign fighters foregar, og hvad der motiverer unge danske muslimer til at drage i krig for en voldelig, revolutionaer bevaegelse som Islamisk Stat. Den offentlige danske debat om foreign fighters tegner et billede af unge, som via bestemte moskemiljoer, studiekredse i Danmark samt internettet radikaliseres til at tro, at vaebnet kamp for kalifatet er en religios pligt. I kontrast til dette argumenterer artiklen for, at mange foreign fighters i hoj grad motiveres af personlige udfordringer, fremmedgorelse og sogen efter mening med tilvaerelsen snarere end af dybt forankrede og reflekterede politiske og religiose overbevisninger. I deres sogen efter et tilhorsforhold og mening kommer de unge pa forskellig vis i kontakt med radikaliserende miljoer, hvor ensidig deliberation polariserer de unges holdninger. Artiklen praesenterer en interdisciplinaer teoretisk model af radikalisering, hvis frugtbarhed diskuteres via analyse af illustrative casestudier af danske foreign fighters, som er rejst ud for at kaempe for Islamisk Stat. Ved at stille skarpt pa mobiliseringen af foreign fighters og tilbyde en forklarende ramme herfor, bidrager artiklen til teori om sociale bevaegelser, som alt for ofte alene beskaeftiger sig med mobilisering af progressive, pro-demokratiske og ikkevoldelige bevaegelser. \u0000 \u0000 \u0000ENGELSK ABSTRACT: \u0000 \u0000Lasse Lindekilde and Preben Bertelsen: Violent Transnational Activism: Islamic State, Foreign Fighters and Radicalization \u0000 \u0000The purpose of this article is to investigate the process of radicalization and mobilization of Danish foreign fighters, and the motivation of young Danish Muslims to go to war and fight for an ultra-violent, revolutionary movement like Islamic State. The public debate on foreign fighting in Denmark suggests that young Danish Muslims are radicalized through certain mosque milieus, study circles and the internet to believe that violent fighting for the caliphate is a religious obligation. In contrast to this picture, this article argues that many foreign fighters are rather motivated more by a quest for meaning and belonging, individual challenges and a sense of alienation than by deeply rooted political or religious convictions. In their search for belonging and meaning, these young Muslims come in contact with radicalizing milieus, where one-sided deliberation is unfolding and where attitudes polarize, motivation forms and is sustained. The article presents an interdisciplinary theory of radicalization, and discusses it in relation to case studies of Danish foreign fighters who have left for, or were on their way to fight, for Islamic State. By emphasizing the mobilization of foreign fighters and offering an explanatory framework for this empirical phenomenon, the article contributes to the theorization of social movements, which has too often focused solely on mobilization to progressive, pro-democratic and non-violent movements. \u0000 \u0000","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"26 1","pages":"29-51"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2016-07-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68600181","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Nordisk psykologiPub Date : 2016-07-05DOI: 10.22439/dansoc.v26i4.5036
T. Olesen
{"title":"Uretfærdighedssymboler og sociale bevægelser","authors":"T. Olesen","doi":"10.22439/dansoc.v26i4.5036","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/dansoc.v26i4.5036","url":null,"abstract":"Formalet med artiklen er at tilbyde en teoretisk og konceptuel ramme for forskning i uretfaerdighedssymboler og sociale bevaegelser. Uretfaerdighedssymboler forstas som symboler, der for et kollektiv kondenserer og udstiller en generel uretfaerdig tilstand i samfundet/verden. Studiet af uretfaerdighedssymboler fremstar underbelyst i den politiske sociologi. Artiklen arbejder i to spor. Pa den ene side argumenteres det, at den nuvaerende samfundstype med globale kommunikationsstromme og nye medieteknologier promoverer betydningen af uretfaerdighedssymboler i de sociale bevaegelsers aktiviteter. Pa den anden side pointeres det, at relationen mellem symboler og sociale bevaegelser pa ingen made er historisk ny. Tvaertimod er grundpastanden, ikke mindst inspireret af den sene Durkheim, at symboler er et grundlaeggende element i reproduktionen af menneskelige samfund. En udforskning af dynamikken mellem uretfaerdighedssymboler og sociale bevaegelser er sociologisk interessant af to grunde. For det forste er uretfaerdighedssymboler resultatet af politiske menings- og vaerdiprocesser, hvor kollektive aktorer tillaegger begivenheder, personer og andre objekter en universaliserende betydning. For det andet indgar uretfaerdighedssymboler som en del af vores kollektive erindring og optraeder derfor som idemaessige ressourcer, der kan mobiliseres uden for deres rumlige og tidslige forankring. Sociale bevaegelser har med andre ord en social og politisk dobbeltrolle, hvor de bade er skabere og ”forbrugere” af symboler. \u0000 \u0000 \u0000ENGELSK ABSTRACT: \u0000 \u0000Thomas Olesen: Injustice Symbols and Social Movements \u0000The purpose of the article is to offer a theoretical and conceptual framework for research on injustice symbols and social movements. Injustice symbols are understood as symbols that condense and expose an overall unjust situation in society/the world. The study of these symbols appears somewhat neglected in political sociology. The article pursues two tracks. On the one hand, it argues that the present type of society with global currents of communication and new media technologies is promoting the significance of injustice symbols in the activities of social movements. On the other hand, it stresses that the relation between these symbols and social movements is by no means historically new. On the contrary, not least inspired by Durkheim, the basic argument is that symbols constitute a fundamental element in the reproduction of human societies. An investigation into the dynamics between injustice symbols and social movements is interesting from a sociological point of view for two reasons. First, injustice symbols are the result of political opinion- and value processes whereby collective actors ascribe a universalizing meaning to events, individuals and other objects. Second, these symbols form part of our collective memory. Consequently, they act as ideational resources that can be mobilized outside their spatial and time-related framework. In sum, social movem","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"26 1","pages":"53-69"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2016-07-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68600253","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Nordisk psykologiPub Date : 2016-07-05DOI: 10.22439/DANSOC.V26I4.5039
Bjørn Schiermer
{"title":"Fænomenologi og postfænomenologi: Et manifestalt review-essay","authors":"Bjørn Schiermer","doi":"10.22439/DANSOC.V26I4.5039","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V26I4.5039","url":null,"abstract":"I dette essay forsøger jeg på grundlag af en kritisk læsning af udvalgt dansk fænomenologisk litteratur at skitsere en egen ”postfænomenologisk” position. Specielt en række nyudgivne danske fænomenologiske tekster af John Mortensen, Birger Steen Nielsen og Dan Zahavi spiller en vigtig rolle som kritisk forlæg. Først sætter jeg rammen for diskussionen og optegner de grundlæggende forskelle mellem fænomenologi og postfænomenologi. Dernæst kommer jeg ind på forholdet mellem fænomenologi og kritisk teori. Derpå forsøger jeg at udvikle det postfænomenologiske perspektiv ved i detaljen at kritisere en række traditionelle fænomenologiske forestillinger og begreber. Til sidst vender jeg mig mod den traditionelle fænomenologiske opfattelse af det sociale og de blinde pletter, jeg finder her – alt dette i stadig dialog med Mortensen, Nielsen og Zahavi. Fænomenologi og postfænomenologi:","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"26 1","pages":"109-131"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2016-07-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68599983","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Nordisk psykologiPub Date : 2016-07-05DOI: 10.22439/dansoc.v26i4.5034
Silas Harrebye, Bjørn Thomassen
{"title":"Radikale brud, aktivisme og forandring: Indføring i en brydningstid","authors":"Silas Harrebye, Bjørn Thomassen","doi":"10.22439/dansoc.v26i4.5034","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/dansoc.v26i4.5034","url":null,"abstract":"Det var den bedste tid, det var den vaerste tid; \u0000det var visdommens arhundrede, det var darskabens arhundrede; \u0000det var troens periode, det var vantroens periode; det var lysets tid, det var morkets tid; \u0000det var habets var, det var fortvivlelsens vinter; \u0000vi havde alt i vente, vi havde intet i vente; \u0000vi gik alle lige ind i Himlen, vi gik alle den modsatte vej – \u0000kort sagt, tiden lignede i den grad den naervaerende, \u0000at nogle af dens mest larmende talsmaend pastod, \u0000at den i godt som i ondt kun matte tages i superlativ. \u0000 \u0000Saledes starter verdenshistoriens mest solgte roman, En fortaelling om to byer, af Charles Dickens. Tiden, som Dickens beskriver sa malerisk – og indkredser sa penetrerende – er perioden fra 1775 til den franske revolution i 1789 og raedselsregimet, der fulgte umiddelbart efter. Dickens udgav romanen i 1859, og sa dengang slaende paralleller mellem 1700-tallets revolutionsperiode, der aendrede Europe og resten af verden sa fundamentalt, og hans egen omvaeltelige nutid. Revolutionerne havde aendret verden, men de var pa en eller anden made stadig en del af den verden Dickens levede i. Revolutionens dynamikker lurede i kulissen, og drastiske forandringer og voldsomme bevaegelser var at fornemme pa tvaers af det europaeiske kontinent, fra London til Paris, og i alle de andre voksende byer.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"26 1","pages":"9-27"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2016-07-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68600101","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Nordisk psykologiPub Date : 2016-07-05DOI: 10.22439/dansoc.v26i4.5041
Anmeldt af Silas Harrebye
{"title":"Anmeldelse af Thomas Olesen og Lasse Lindekilde: \"Politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser\"","authors":"Anmeldt af Silas Harrebye","doi":"10.22439/dansoc.v26i4.5041","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/dansoc.v26i4.5041","url":null,"abstract":"","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"26 1","pages":"105-106"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2016-07-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68600599","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Nordisk psykologiPub Date : 2016-05-01DOI: 10.22439/DANSOC.V27I1.5126
Marlene Spanger, C. Drejer, Kristian Fahnøe
{"title":"Med Michel Foucault i marken: Praksis, styring, modstand og magt","authors":"Marlene Spanger, C. Drejer, Kristian Fahnøe","doi":"10.22439/DANSOC.V27I1.5126","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V27I1.5126","url":null,"abstract":"","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"27 1","pages":"5-13"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2016-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68600717","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}