Nordisk psykologi最新文献

{"title":"Newborn Safety in the Hospital Setting Requires Adequate Nurse Staffing.","authors":"Kathleen Rice Simpson","doi":"10.1097/NMC.0000000000000714","DOIUrl":"10.1097/NMC.0000000000000714","url":null,"abstract":"","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"56 1","pages":"129"},"PeriodicalIF":2.4,"publicationDate":"2021-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"80825447","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Handlestrategier blandt udsatte unge på kanten af det danske samfund","authors":"Noemi Katznelson, Anne Görlich, Luna Christine Christensen","doi":"10.22439/DANSOC.V30I1.6025","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V30I1.6025","url":null,"abstract":"Stigningen i antallet af unge, som er udsatte, kalder ikke blot på flere politiskeinitiativer, men også på mere forskningsmæssig viden. Meget af den eksisterende viden om udsatte unge er præget af, at der igennem længere tid harværet fokus på risikofaktorer og tiltag, der kan afhjælpe eller virke forebyggende for udsathed blandt børn og unge. Det har som konsekvens, at vi vednoget om de unge i forhold til misbrug, hjemløshed, psykisk mistrivsel etc.,mens der mangler viden om, hvordan de unge skaber sammenhæng og mening i deres liv med og på tværs af disse faktorer. Ungdomsforskningen tilbyder tværgående teoretisk, metodisk og analytisk tilgang til unge, ungdom ogungdomsliv med fokus på de unges perspektiver. I denne artikel vil vi præsentere en analyse af udsatte unge og deres hverdagsliv på kanten af det danske samfund. Til dette vil vi benytte et analytisk begreb om handlestrategier,som muliggør analyser, der undersøger de unges individuelle handlemønstreog samtidig indtænker en bredere forståelse af deres livssituation. I analysen fremkommer tre overordnede strategityper: Mistillidsstrategien, Isolationsstrategien og Værdistrategien. Således har ungdomsforskningens tilgangtil analyser af udsatte unge til formål at nuancere og differentiere billedet afunge på kanten af det danske samfund.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"30 1","pages":"33-51"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-07-02","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"49264160","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Sundhed som løftestang for inklusion, kapacitet, trivsel og udvikling i lokalsamfundet","authors":"Pernille Tanggaard Andersen, A. Thuesen","doi":"10.22439/DANSOC.V31I1.6257","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V31I1.6257","url":null,"abstract":"Artiklen undersøger, hvordan lokalsamfund skaber grobund for fællesskabog aktiv deltagelse, hvorigennem sundhed og trivsel bliver et centralt omdrejningspunkt.Diskussionerne i artiklen beskæftiger sig med forskellige formerfor deltagelsesforståelser og perspektiver på governance, og med hvilkepositioneringer omkring lokalsamfund, empowerment, medborgerskab ogsundhed, der kommer til udtryk og præger måden at deltage, udøve sundhedspraksisi hverdagslivet og gøre lokalsamfund på i tre landsbyer. Artiklentager sit afsæt i mangel på studier, der viser, om lokalsamfundsdeltagelse kanog i givet fald hvordan det kan påvirke udførelse af sundheds – og velfærdsservices– og det endda når initiativet udgår fra lokalsamfundet. Artiklen giverny viden om lokalsamfundet som arena for kapacitet, trivsel og inklusion.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"31 1","pages":"33-53"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-28","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"43830355","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Mobning som (mod)magt – En foucauldiansk analyse af humoristiske krænkende handlinger i hospitalsarbejde","authors":"Mille Mortensen, Erik Mygind du Plessis","doi":"10.22439/DANSOC.V30I3.6159","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V30I3.6159","url":null,"abstract":"Denne artikel undersøger en systematisk og allestedsnærværende humoristiskog drillende omgangsform blandt læger og sygeplejersker på Rigshospitalet,der defineres som mobning. Med afsæt i Michel Foucaults konceptualiseringeraf magt, modmagt og agonisme belyses, hvordan de humoristiskekrænkende drillerier emergerer i mødet mellem et lægefagligt ideal om ufejlbarlighedog en formel stram styring af arbejdet med det formål, at de ansattekan ventilere frustrationer over fejlbarlige ansatte og urimelige arbejdsvilkårpå ’forbudte’, anti-autoritære måder. Vi argumenterer således for, at mobningenkan forstås som ’funktionel’, fordi den regulerer et komplekst agonistisksamspil mellem den formelle styring af hospitalsarbejde samt en udbredt lægefagligsubjektivering, hvor fejl og inkompetence betragtes som illegitimt,tabuiseret og skamfuldt.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"30 1","pages":"7-33"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-02-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"45512067","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Udsat for inddragelse: Aktiv medborger eller praktisk gris? Brugerperspektiver på inddragelse i socialt arbejde","authors":"Maja Müller","doi":"10.22439/DANSOC.V30I3.6160","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V30I3.6160","url":null,"abstract":"Inddragelse af borgerne i udviklingen af vores velfærdsindsatser er i dag encentral værdi og tilgang i den offentlige sektors styringsform. Fra et borgerperspektivudfolder denne artikel inddragelse som fænomen i samskabelsesprocessermed udsatte borgere på det sociale område. Med dette perspektivbidrager artiklen til den eksisterende litteratur med en nuanceret forståelse afborgerinddragelse ud fra et bottum-up-perspektiv. Ud fra en teoretisk inddragelsestypologitages der empirisk afsæt i tre cases på sociale væresteder, derrepræsenterer tre inddragelsesformer, hvor borgernes grad af involvering ogroller varierer. Analysen identificerer inddragelse ud fra borgenes perspektivsom: Indflydelse, social deltagelse og praktisk inddragelse. Disse tre dimensionerbeskriver og kendetegner brugernes oplevelser, samt hvad de får udaf at deltage. Analysen peger på, at det ikke er inddragelsesformen, der harstørst betydning, men derimod brugernes udsatte position, som afgør, hvorvidtde oplever og vægter at få indflydelse, udvikle sociale relationer ellerudføre praktiske opgaver og udvikle praktiske kompetencer. Afslutningsvistdiskuteres det, hvorledes en forståelse for borgernes udsathed og anvendelseaf deres perspektiver i socialt arbejdes praksis fremadrettet kan bidrage tilen differentieret form for inddragelse, der på sigt i højere grad kan inkludereudsatte borgere i udviklingen af sociale indsatser samt i samskabelses- og netværkssamfundet.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"3 1","pages":"35-57"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-02-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"44409625","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Der er bud efter Ole Lukøje – og behov for sociologiske perspektiver på søvnen","authors":"Katrine Maribo-Mogensen","doi":"10.22439/DANSOC.V30I3.6161","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V30I3.6161","url":null,"abstract":"","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"30 1","pages":"59-69"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-02-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"45045545","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Anmeldelser","authors":"H. Hvid, Anders Blok","doi":"10.22439/dansoc.v29i2.5753","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/dansoc.v29i2.5753","url":null,"abstract":"Anmeldelser af følgende: \u0000Migranters mobilitet - mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked af Marlene Spanger og Sophia Dörffer Hvalkof.  \u0000Den organiserede formåen - magtperspektiver på organisatorisk læring af Kurt Dauer Keller (red.)  \u0000Enrichment: a Critique of Commodities af Luc Boltanski & Arnaud Esquerre \u0000Usikker modernitet. Danskernes værdier fra 1981 til 2017 af Morten Frederiksen  \u0000Sociologiens problemer - en grundbog. Redigeret af Anders Blok og Carsten Bagge Laustsen  \u0000 ","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"1 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-02-28","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68600394","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Minoritetsetniske lesbiske i et intersektionelt intimt medborgerskabsperspektiv","authors":"Yvonne Mørck","doi":"10.22439/dansoc.v30i2.6040","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/dansoc.v30i2.6040","url":null,"abstract":"Da studier viser, at der er mere viden om minoritetsetniske homoseksuelle mænd end kvinder, fokuserer artiklen især på muslimske minoritetsetniske lesbiske og udforsker, hvilke identitetsmæssige udfordringer disse står over for i forbindelse med selvbestemmelse over deres seksuelle og romantiske liv. Den analytiske ramme består af begreberne intersektionalitet, intimt medborgerskab og patriarkalsk forbundethed. Det viser sig, at minoritetsetniske lesbiske navigerer i forhold til en vifte af intersektioner af kategorier og ulighedssystemer, der involverer sexisme, homofobi og racisme/racialisering i såvel deres familiemæssige, etnisk-religiøse baglande som i majoritetssamfundet, herunder i LGBT-miljøer. Artiklen diskuterer de forskelligartede intersektioner af kategorier, der kommer til udtryk som henholdsvis undertrykkende og ekskluderende magthierarkier og identitetsskabende processer, der involverer individuelle strategier til håndtering af deres multiple identiteter. På denne baggrund diskuteres fire strategier: fuld åbenhed, dobbeltliv, selektiv åbenhed og brud med familien. Set fra minoritetsetniske lesbiskes perspektiv er det ikke altid hverken hensigtsmæssigt eller ønskværdigt at vælge en åben strategi, som har været udbredt i den vestlige verden især siden1970’erne. Forandringsprocesser i forhold til intimitetsformer, som påvirker bl.a. køn, seksualitet og etnisk-religiøse dimensioner, indebærer imidlertid øgede muligheder for at udvikle nye hybride former for seksuelle/romantiske relationer og identitet(er) og dermed for udfoldelse af et mere selvvalgt intimt medborgerskab.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"96 1","pages":"57-73"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-01-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68600431","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Intersektionalitet – begrebsrejse, kritik og nytænkning","authors":"Anne-Dorte Christensen, Sune Qvotrup Jensen","doi":"10.22439/dansoc.v30i2.6038","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/dansoc.v30i2.6038","url":null,"abstract":"Gennem de sidste 30 år har intersektionalitetsperspektivet været på en vidtforgrenet rejse på tværs af discipliner og nationale kontekster. Rejsen diskuteres i denne artikel dels på baggrund af forfatternes egen forståelse af intersektionalitet, dels i et perspektiv, som er informeret af den internationale litteratur om rejsende begreber og teorier. Denne litteratur har pointeret. at begrebsrejser ofte medfører produktiv dynamik og nytænkning, men også at begrebsrejser sjældent er konfliktfrie. Således har også den rejse som intersektionalitetsperspektivet har foretaget i høj grad afstedkommet debat og konflikt. Artiklen analyserer den seneste debat og diskuterer aktuelle konfliktpunkter. Dette gælder spørgsmål som, hvorvidt begrebet specifikt angår minoritetskvinder, hvorvidt der i den europæiske reception er sket en uhensigtsmæssig fortrængning af racebegrebet, hvorvidt mænd kan være intersektionelle subjekter, samt hvorvidt begrebet primært omhandler strukturer eller identiteter. Særligt sidstnævnte kan opfattes som en uhensigtsmæssig opposition, der strider imod intersektionalitetsbegrebets princip om at analysere, hvordan sociale differentieringsformer gensidigt former hinanden på tværs af mikro-, meso- og makroniveauer. Denne pointe illustrerer vi ved at vise, hvordan nutidige diskurser om køn, etnicitet og ligestilling på et strukturelt niveau er med til at rammesætte de subjektpositioner, som er til rådighed for etniske minoritetsmænd og dermed forme deres erfaringer på et identitets- og hverdagslivsniveau.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"31 1","pages":"15-34"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-01-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"68600506","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Shitstorms, bobler eller sagsorienterede offentligheder? Digitale metoder og kontroverser på sociale medier","authors":"Andreas Birkbak","doi":"10.22439/DANSOC.V29I1.5723","DOIUrl":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V29I1.5723","url":null,"abstract":"Kontroversen om planerne for en betalingsring i Kobenhavn afstedkom blandt andet en raekke sider pa Facebook. Eksemplet er ikke enestaende: Sociale medier laegger i disse ar ofte brugerflade til folkelige protester og kontroverser. Sociologien har med digitale metoder faet en raekke vaerktojer til at indsamle data om dem. Flere af de digitale teknikker er formet af et teoretisk udgangspunkt hos Bruno Latour. Artiklen undersoger, hvilke metodiske retningslinjer der folger af en Latour-inspireret forstaelse af politik og demokrati. Forst afsoges Latours inspirationskilder i den amerikanske pragmatisme. Dernaest diskuteres Noortje Marres’ bud pa konsekvenserne for digitale metoder. Endelig analyseres betalingsringskontroversen for at give et eksempel pa en undersogelse med digitale metoder, der tager udgangspunkt i ideen om demokratisk offentlighed som noget, der opstar i anledning af konkrete problematiske sager. Analysen bygger pa 4.500 posts og kommentarer fra syv forskellige Facebook-sider om betalingsringen, der opsummeres i en co-wordvisualisering. Artiklen fremforer, at et Latour-inspireret fokus pa sagsorienterede offentligheder tilbyder et interessant alternativ til affejende begreber som shitstorms og ekkokamre, og diskuterer de metodiske udfordringer, som tilgangen medforer for digitale metoder. \u0000 \u0000 \u0000ENGELSK ABSTRACT \u0000 \u0000Andreas Birkbak: Shit storms, bubbles or issue publics? Digital methods and controversies on social media \u0000 \u0000The controversy around plans to introduce congestion charges in Copenhagen included a number of protest pages on Facebook. This is not unique since social media are often used for popular protests these days. With the rise of digital methods, sociology has obtained a number of tools for collecting data about such protests. Several of the digital techniques are inspired by the work of Bruno Latour. This article investigates the methodological challenges that arise from a Latour-inspired understanding of politics and democracy. First, Latour’s inspiration from American pragmatism is explored. Next, Noortje Marres’s arguments about the consequences for digital methods are discussed. Finally, the congestion charge controversy is analyzed in order to provide an example of an inquiry with digital methods that is based on the idea that publics emerge in relation to problematic issues. The analysis is based on 4,500 posts and comments from seven different Facebook pages about the congestion charge controversy. The article argues that a Latour-inspired focus on issue-oriented publics offers an interesting alternative to sweeping concepts like shit storms and echo chambers, and explores the methodological challenges that the approach entails for digital methods. \u0000 \u0000Keywords: Digital methods, Facebook, publics, controversy, Latour, congestion charges","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"29 1","pages":"37-61"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-04-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"47467851","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}