Radikale brud, aktivisme og forandring: Indføring i en brydningstid

Abstract

Det var den bedste tid, det var den vaerste tid; det var visdommens arhundrede, det var darskabens arhundrede; det var troens periode, det var vantroens periode; det var lysets tid, det var morkets tid; det var habets var, det var fortvivlelsens vinter; vi havde alt i vente, vi havde intet i vente; vi gik alle lige ind i Himlen, vi gik alle den modsatte vej – kort sagt, tiden lignede i den grad den naervaerende, at nogle af dens mest larmende talsmaend pastod, at den i godt som i ondt kun matte tages i superlativ. Saledes starter verdenshistoriens mest solgte roman, En fortaelling om to byer, af Charles Dickens. Tiden, som Dickens beskriver sa malerisk – og indkredser sa penetrerende – er perioden fra 1775 til den franske revolution i 1789 og raedselsregimet, der fulgte umiddelbart efter. Dickens udgav romanen i 1859, og sa dengang slaende paralleller mellem 1700-tallets revolutionsperiode, der aendrede Europe og resten af verden sa fundamentalt, og hans egen omvaeltelige nutid. Revolutionerne havde aendret verden, men de var pa en eller anden made stadig en del af den verden Dickens levede i. Revolutionens dynamikker lurede i kulissen, og drastiske forandringer og voldsomme bevaegelser var at fornemme pa tvaers af det europaeiske kontinent, fra London til Paris, og i alle de andre voksende byer.