Tidsskrift for Arbejdsliv最新文献

筛选
英文 中文
Kunsten at lære at mobbe – et studie af mobning som kulturelle læreprocesser
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-08-07 DOI: 10.7146/tfa.v22i2.121520
Mille Mortensen, Peter Hagedorn-Rasmussen, R. Thomsen
{"title":"Kunsten at lære at mobbe – et studie af mobning som kulturelle læreprocesser","authors":"Mille Mortensen, Peter Hagedorn-Rasmussen, R. Thomsen","doi":"10.7146/tfa.v22i2.121520","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121520","url":null,"abstract":"Denne artikel undersøger, hvilken rolle arbejdspladskultur spiller for tilblivelsen af mobning på arbejdspladsen. Artiklen udforsker og tilbyder en ny tilgang til at belyse, hvordan mobning opstår på arbejdspladsen. Med et etnografisk afsæt præsenteres en læringsorienteret forståelse af, hvad arbejdspladskultur er (Hasse, 2011), hvordan det opstår, samt hvordan det er under stadig tilblivelse og forandring. Denne forståelse komplementerer den eksisterende mobningsforskning og udfordrer et overvejende triadisk perspektiv på mobning som fænomen. Artiklen er funderet på førsteforfatters etnografi ske feltarbejde inden for hospitalsverdenen. Betydningen af arbejdspladskulturens rolle for mobning, er vokset frem gennem empirien og bliver tydelig via analysen. På den baggrund bidrager artiklen dels med at vise arbejdspladskulturs fundamentale rolle for mobning, og dels med at åbne for nye måder at forstå den dynamiske tilblivelse af fænomenet. Denne tilgang til mobning som fænomen har potentielt vidtrækkende konsekvenser for fremtidige håndterings- og forebyggelsesstrategier, idet forskningen har haft et overvejende individorienteret fokus på rollerne som mobber, offer og vidne, frem for et arbejdspladskulturelt perspektiv.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"4 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-08-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127460439","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Seniorers arbejdsliv på kanten – mellem at blive eller gå? 徘徊在去留之间的老年工作生活?
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-05-13 DOI: 10.7146/tfa.v22i1.120187
P. Jensen, Mette Mogensen, Signe Pihl-Thingvad
{"title":"Seniorers arbejdsliv på kanten – mellem at blive eller gå?","authors":"P. Jensen, Mette Mogensen, Signe Pihl-Thingvad","doi":"10.7146/tfa.v22i1.120187","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120187","url":null,"abstract":"I snart 30 år har seniorernes tilknytning til arbejdsmarkedet spillet en central rolle i den politiske debat. Den politiske ambition har været at få fl ere seniorer til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet og er blevet omsat i en serie af reformer; bl.a. i form førtidspensionsreformer (2003 og 2013) og efterløns- og pensionsreformer (1999, 2006 og 2011). En effekt af reformerne er, at det er blevet meget vanskeligt at få tilkendt førtidspension; at efterlønnen stort set er udfaset, og at pensionsalderen forventes at stige markant for at nå 72 år i 2050 (Finansministeriet, 2018). De gennemførte reformer bygger på simple – men politisk slagkraftige – ideer om, at mennesker i deres færden styres af økonomiske incitamenter, dvs. forestillingen er, at generøse tilbagetrækningsordninger lokker eller trækker seniorerne ud af arbejdsmarkedet før tid (’pull’). Spørgsmålet er imidlertid, om idégrundlaget for reformerne og den forventede senere tilbagetrækning er virkelighedsnær? Ifølge EU’s 2018-Ageing Report, der har sine tal fra Finansministeriet, forventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i 2050 ikke at være 72 år, men kun 67,5 år for mænd og 66,8 år for kvinder (European Commission, 2018). Der er med andre ord meget, der tyder på, at forestillingen om, at vi i 2050 er i stand til at arbejde, indtil vi når 72 år, bærer præg af ønsketænkning.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"8 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"134540286","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Sammenhæng mellem ny teknologi i seniorarbejdslivet og beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet før eller efter folkepensionsalderen
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-05-13 DOI: 10.7146/tfa.v22i1.120190
Emil Sundstrup, Jeppe Ajslev, Lars L. Andersen
{"title":"Sammenhæng mellem ny teknologi i seniorarbejdslivet og beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet før eller efter folkepensionsalderen","authors":"Emil Sundstrup, Jeppe Ajslev, Lars L. Andersen","doi":"10.7146/tfa.v22i1.120190","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120190","url":null,"abstract":"Den demografi ske udvikling med en aldrende befolkning og den lovbestemte hævelse af pensionsalderen har medvirket til, at især spørgsmålet om seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet fylder meget i den offentlige debat. Sideløbende gennemgår arbejdsmarkedet, og den måde vi arbejder på, grundlæggende forandringer i disse år, hvor en stigende grad af automatisering og digitalisering i vid udstrækning – og på tværs af brancher – forandrer arbejdets indhold og organisering. Artiklen, der tager udgangspunkt i Arbejdslivsundersøgelsen (survey blandt 10.776 seniormedarbejdere) i projektet SeniorArbejdsLiv, undersøger hvorvidt indførsel af- og uddannelse i ny teknologi har betydning for seniorernes beslutning om at forlade arbejdsmarkedet før eller efter folkepensionsalderen på tværs af tre distinkte jobfunktionskategorier (arbejde med symboler, arbejde med mennesker, arbejde med produktion).","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"39 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132647576","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 1
Seniorarbejdslivet skal være både bedre og længere
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-05-13 DOI: 10.7146/tfa.v22i1.120192
Harald Børsting
{"title":"Seniorarbejdslivet skal være både bedre og længere","authors":"Harald Børsting","doi":"10.7146/tfa.v22i1.120192","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120192","url":null,"abstract":"Vores velfærdssamfund drives af, at dem, der kan, bidrager. I takt med at vi lever længere, og det generelle sundhedsniveau løbende er blevet forbedret, er det glædeligt, at danskerne i stigende grad vælger at tage nogle ekstra år på arbejdsmarkedet. Alligevel kan vi se, at de 60-64 årige i mindre grad arbejder end den øvrige befolkning. Samtidig peger fl ere studier på, at mange gerne vil arbejde så længe som muligt. Derfor nedsatte den daværende regering i maj 2018 Seniortænketanken til at komme med anbefalinger til, hvordan kvaliteten i seniorarbejdslivet kan forbedres, så vi kan give fl ere seniorer, der kan og vil, lyst til og mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet. Nu har vi i tænketanken afsluttet arbejdet og kommer derfor med anbefalinger til regeringen. I denne kronik vil jeg komme ind på de udfordringer, der har været udgangspunktet for Seniortænketankens arbejde, samt de virkemidler, vi i tænketanken vurderer kan hjælpe fl ere til at blive længere på arbejdsmarkedet.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"47 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121428689","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
’Rigtige mænd’ på retræte? Bygningshåndværkeres sociale køn og forestillinger om tilbagetrækning
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-05-13 DOI: 10.7146/tfa.v22i1.120188
Claus D. Hansen, Morten Kyed, Kirsten Fonager, Henrik Bøggild
{"title":"’Rigtige mænd’ på retræte? Bygningshåndværkeres sociale køn og forestillinger om tilbagetrækning","authors":"Claus D. Hansen, Morten Kyed, Kirsten Fonager, Henrik Bøggild","doi":"10.7146/tfa.v22i1.120188","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120188","url":null,"abstract":"Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en kønnet proces, men ofte fokuserer forskning kun på forskelle mellem mænd og kvinder. Dermed negligeres betydningen af maskulinitet, ligesom det vanskeliggør at sætte fokus på ikke-strukturelle faktorer for tilbagetrækningsadfærd, der har en kønsdimension. Formålet med denne artikel er at undersøge forskelle i maskulinitet i en gruppe af mandlige bygningshåndværkere: er forskelle i kønsidentitet og kønsidealer associeret med forskelle i forventninger til tilbagetrækningsalder, former for tilbagetrækning samt årsager til at forlade arbejdsmarkedet? Spørgsmålene undersøges ved hjælp af en tilfældig stikprøve af mandlige bygningshåndværkere i alderen 50+ år (N = 1,760), som blev spurgt om deres forventninger til tilbagetrækning ligesom aspekter af deres kønsidentitet (Bem Sex Role Inventory) samt kønsidealer (Male Role Norms Inventory-Revised) blev målt for at afdække forskelle i socialt køn mellem mændene. Resultaterne viser, at socialt køn på forskellig vis er associeret med forventninger til tilbagetrækning – og i visse henseender har sammenhængen en størrelse, der er lige så stor som den, der fi ndes mellem tilbagetrækning og selvvurderet helbred.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"38 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121272400","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Du skal forberede dig på at blive pensionist
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-05-13 DOI: 10.7146/tfa.v22i1.120195
Lisbeth Theilgaard, Niels Møller, M. Christoffersen
{"title":"Du skal forberede dig på at blive pensionist","authors":"Lisbeth Theilgaard, Niels Møller, M. Christoffersen","doi":"10.7146/tfa.v22i1.120195","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120195","url":null,"abstract":"Arbejdsmarkedet vil i de kommende år gennemgå dramatiske ændringer. Den største er uden tvivl, at en bestemt alder i sig selv ikke vil være ensbetydende med et farvel til arbejdslivet, sådan som det har været i generationer – lige så sikkert som et ammen i kirken. Når fløjten lød for sidste gang, forlod man ikke bare sin arbejdsplads fra den ene dag til den anden. Man forlod også de kolleger, der for de fleste havde været den sociale kerne gennem en menneskealder.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"3 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115493592","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Social klasse og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Et livsforløbsperspektiv
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-05-13 DOI: 10.7146/tfa.v22i1.120189
Jeevitha Yogachandiran Qvist
{"title":"Social klasse og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Et livsforløbsperspektiv","authors":"Jeevitha Yogachandiran Qvist","doi":"10.7146/tfa.v22i1.120189","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120189","url":null,"abstract":"I den eksisterende forskning om sammenhængen mellem social klasse og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har livsforløbsperspektivet været et empirisk underbelyst emne. Denne artikel undersøger derfor først sammenhængen mellem stilling på arbejdsmarkedet (social klasse), og hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, herunder om forskellene i tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mellem sociale klasser bliver større over livsforløbet. Dernæst undersøger artiklen, hvad arbejdsløshed og dårligt helbred over livsforløbet har af betydning for klasseforskellene i risikoen for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baseret på registerbaseret forløbsanalyse af personer født i 1951 og Danmarks Statistiks fagklassifi kation (DISCO-koder) til klasseinddeling, viser resultaterne, at ikke-faglærte og faglærte (personer der tilhører arbejderklassen) trækker sig markant tidligere tilbage end topledere og specialiserede lønmodtagere (personer der tilhører den højere serviceklasse), og klasseforskellene bliver signifi kant større over livsforløbet. Resultaterne viser også, at arbejdsløshed og dårligt helbred har langsigtede konsekvenser for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og at klasseforskellene i tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet over livsforløbet bliver mindre, når man tager højde for de kontemporære effekter af arbejdsløshed og dårligt helbred.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"16 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129762318","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Om forbundenheders velsignelser og forbandelser – et studie af de intrapsykiske konflikter, som teamorganisering kan påføre os
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-05-13 DOI: 10.7146/tfa.v18i3.122392
Bendt Torpegaard Pedersen, Thomas Borchmann
{"title":"Om forbundenheders velsignelser og forbandelser – et studie af de intrapsykiske konflikter, som teamorganisering kan påføre os","authors":"Bendt Torpegaard Pedersen, Thomas Borchmann","doi":"10.7146/tfa.v18i3.122392","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v18i3.122392","url":null,"abstract":"\u0000 \u0000 \u0000I artiklen vil vi vise, hvordan team-organisering kan medføre forstyrrelser i arbejderes forsøg på at forvalte og afbalancere deres individuelle og kollektive interesser. Disse forstyrrelser manifesterer sig i en række intrapsykiske konflikter og forsøg på at lindre dem, der kan gøre det vanskeligt for et arbejderkollektiv at komme til at fungere og honorere sine primære funktioner. Med afsæt i et ældre casestudie af omstillinger til team-organisering i tekstilindustrien belyses først, hvilke forstyrrelser der er tale om, og hvilke konflikter de manifesterer sig i. Dernæst belyses, hvordan konflikterne søges lindret og hvad konsekvenser heraf er. Til at belyse de intrapsykiske konflikter bruges selvdiskrepansteori (Higgins 1987). \u0000 \u0000 \u0000","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"5 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127168557","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Bæredygtighed og det levende arbejde
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-05-13 DOI: 10.7146/tfa.v8i2.122805
H. Hvid
{"title":"Bæredygtighed og det levende arbejde","authors":"H. Hvid","doi":"10.7146/tfa.v8i2.122805","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v8i2.122805","url":null,"abstract":"Bæredygtighed og det levende arbejde","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"37 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121286646","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Vejledning for ældre: Gerontovejledning?
Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-05-13 DOI: 10.7146/tfa.v22i1.120194
Peter Plant
{"title":"Vejledning for ældre: Gerontovejledning?","authors":"Peter Plant","doi":"10.7146/tfa.v22i1.120194","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120194","url":null,"abstract":"Der bliver flere ældre. Det grå guld er på arbejdsmarkedet og skulle gerne blive der. De ældre er en resurse. Har de brug for vejledning – gerontovejledning?","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"45 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115280403","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
0
×
引用
GB/T 7714-2015
复制
MLA
复制
APA
复制
导出至
BibTeX EndNote RefMan NoteFirst NoteExpress
×
提示
您的信息不完整,为了账户安全,请先补充。
现在去补充
×
提示
您因"违规操作"
具体请查看互助需知
我知道了
×
提示
确定
请完成安全验证×
相关产品
×
本文献相关产品
联系我们:info@booksci.cn Book学术提供免费学术资源搜索服务,方便国内外学者检索中英文文献。致力于提供最便捷和优质的服务体验。 Copyright © 2023 布克学术 All rights reserved.
京ICP备2023020795号-1
ghs 京公网安备 11010802042870号
Book学术文献互助
Book学术文献互助群
群 号:604180095
Book学术官方微信