Tidsskrift for Arbejdsliv最新文献_第8页

Den økonomisk ansvarlige læge i krisetider: Konstituering af lægerollen i 1930erne og 1970erne

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-11-17 DOI: 10.7146/tfa.v22i3.122826

Sarah Wadmann, Kirstine Zinck Pedersen

{"title":"Den økonomisk ansvarlige læge i krisetider: Konstituering af lægerollen i 1930erne og 1970erne","authors":"Sarah Wadmann, Kirstine Zinck Pedersen","doi":"10.7146/tfa.v22i3.122826","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122826","url":null,"abstract":"I professionssociologien er professioners kontrol af deres virke længe blevet forstået i modsætning til bureaukratisk og økonomisk kontrol. Nyere studier argumenterer imidlertid for, at særligt New Public Management reformer har ført til en hybridisering eller opløsning af en sådan dikotomi. I denne artikel undersøger vi lægers samfundsøkonomiske ansvar i to væsentlige perioder i velfærdsstatens udvikling, hvor økonomisk recession har været med til at problematisere styringen af sundhedsvæsenet og lægernes rolle. I 1930’erne fi nder vi, at lægernes rolle redefi neres med udvidelsen af sygekassesystemet, der stadfæstede lægegerningen som et offentligt embede og påbød lægerne at mediere borgernes og statens økonomiske interesser. I 1970’erne udfordres den klassiske lægerolle yderligere med krav om øget omkostningsbevidsthed, administrativt overblik og socialmedicinsk udsyn. I begge perioder reagerer lægerne på ansvarstildelingen ved at efterspørge tydeligere regulatoriske rammer og politisk prioritering, som kan guide deres professionelle vurderinger, når de pålægges at forvalte offentligt fi nansierede sundhedsydelser. Vores analyse viser, at velfærdsstatens udvikling og professionsdannelsen er gensidigt konstituerende, og at lægerne også før New Public Management påtog sig samfundsøkonomisk ansvar og kalkulative praksisser, som en udvidet men integreret del af deres lægefaglige embede. Studiet bidrager dermed til at nuancere den klassiske professionssociologiske forståelse af forholdet mellem stat og profession.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"44 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122417602","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 1

Brug af borgeres data: En problematisering af etik som fundament for digital velfærd

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-11-17 DOI: 10.7146/tfa.v22i3.122827

Britt Ross Winthereik

{"title":"Brug af borgeres data: En problematisering af etik som fundament for digital velfærd","authors":"Britt Ross Winthereik","doi":"10.7146/tfa.v22i3.122827","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122827","url":null,"abstract":"I takt med at velfærdsprofessionelle forventes at arbejde tættere sammen med digitale teknologier, ændres også mulighedsbetingelserne for at udøve et fagligt skøn i kontakten med borgere. Som dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv viser, redistribueres ansvaret for udfaldet af kontakten på tværs af fagpersoner og teknologi når mennesker og maskiner samarbejder. Temanummeret er et velkomment bidrag til en længerevarende diskussion indenfor forskningsområderne offentlig administration og ledelse, kritiske teknologistudier, og om hvad der sker når styringsambitioner møder praksis (Vinge and Vikkelsø, 2004). Selvom meget er sagt og skrevet, er der fortsat behov for studier af hvordan arbejdslivet transformeres af den omsiggribende digitalisering af velfærdsprofessionerne. Denne kronik forsøger at sætte temanummeret ind i en kontekst man kunne kalde ’digital velfærd med etik i ascendanten’. Der er for mig at se nemlig ingen tvivl om, at samfundsforskningens perspektiv på etik som situeret, relationel praksis bør spille en rolle i forhold til teknologiudvikling og implementering i velfærdsstaten. Kort fortalt rækker etik som praksis ud over den minimale defi nition på etik, om ikke at skade andre. Den rækker også ud over spørgsmål om databeskyttelse og bias i IT-systemer og digitale platforme. Etik er i denne optik det at påtage sig normen om at reagere varieret i mødet med specifikke anliggender, eller ’the capacity to respond to variability’, (Zuiderent- Jerak, 2015: 190).","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"256 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133374201","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 1

Trepartsforliset i 2012 – en forklaring

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-11-17 DOI: 10.7146/tfa.v22i3.122828

Flemming Ibsen, Henning Jørgensen

{"title":"Trepartsforliset i 2012 – en forklaring","authors":"Flemming Ibsen, Henning Jørgensen","doi":"10.7146/tfa.v22i3.122828","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122828","url":null,"abstract":"De planlagte og indledte trepartsforhandlinger i 2012 blev hurtigt afl yst igen. Det blev et forlis. I offentligheden er en pressemeddelelse fra Dansk Metal med erklæret modstand mod at skulle afgive hellig- og feriedage som betaling for forhandlinger gjort til grunden til sammenbruddet. Det har både i offentligheden og i den politiske historieskrivning sat sig som hovedbegrundelsen. Artiklen viser ikke kun gennem rekonstruktion af hændelsesforløbet, at det er en forenklet antagelse, men søger at stykke elementer sammen til en samlet forklaring på dette historisk enestående sammenbrud i trepartsforhandlinger. Forklaringer søges etableret gennem analyser af forhandlingsforløb, institutionelt set-up og aktørstrategier, hvor især de sidste rummer nøgle til at forstå, hvorfor sammenbruddet blev en realitet. Samspillet mellem faglige, politiske og administrative strategier har været udslagsgivende herfor. Undersøgelsen baserer sig på et unikt empirisk undersøgelsesmateriale, der ud over omfattende dokumentstudier omfatter en lang række kvalitative enkeltinterviews i perioden 2013-2017 med involverede ministre, embedsmænd, organisationsledere, cheføkonomer og forhandlere. Interpretationsfolien er en viderebearbejdning af korporatisme-, regulerings- og policy procesteori, og der søges uddraget en bredere erfaringslære af det mislykkede og fejlprogrammerede politisk bytte mellem en regering og arbejdsmarkedets parter i 2012","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"14 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-11-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126076644","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

Beslutningsstøttesystemer på børn- og ungeområdet - Konstruktionen af en ny vidensform

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-10-01 DOI: 10.7146/tfa.v22i3.122824

A. Jørgensen

{"title":"Beslutningsstøttesystemer på børn- og ungeområdet - Konstruktionen af en ny vidensform","authors":"A. Jørgensen","doi":"10.7146/tfa.v22i3.122824","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i3.122824","url":null,"abstract":"I disse år introduceres socialt arbejde i stigende grad for kunstigt intelligente beslutningsstøttesystemer. På børne- og ungeområdet er danske kommuner, herunder Københavns Kommune Borgercenter Børn og Unge (BBU), ved at udvikle og teste beslutningsstøttesystemer til akutvurdering af underretninger. Forhåbningen er, at teknologierne ved at trække på og lære af store mængder af historisk data kan reducere usikkerheden og dermed understøtte og kvalifi cere fremtidige vurderinger og beslutninger, strukturere og muliggøre tidligere indsatser og dermed levere mere velfærd for færre ressourcer. Beslutningsstøttesystemet beregner på baggrund af matematiske modeller om en underretning er akut. Vurderingsgrundlaget er således et ganske andet end socialarbejderens og ligeså kan systemets beregningsmodel siges at konstituere en alternativ vidensform. I denne artikel undersøger jeg, hvordan beslutningsstøttesystemet i BBU er udviklet og opbygget for hermed at bidrage til forståelsen af denne vidensform og konstruktionen heraf. Undersøgelsesdesign og analyse trækker på Aktør-Netværks Teori og særligt begrebet translation, som anvendes til at udfolde og fortolke de forskellige oversættelsesprocesser, hvorigennem beslutningsstøttesystemets vurdering konstrueres som matematiske og neutrale beregninger. Afslutningsvist diskuterer jeg perspektiverne for socialt arbejde i relation til det øgede fokus på kunstigt intelligente beslutningsstøttesystemer.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"3 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-10-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115995998","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 1

Når forskelle udfordrer i arbejdslivet – krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-08-07 DOI: 10.7146/tfa.v22i2.121517

Peter Hagedorn-Rasmussen, R. Thomsen, Mille Mortensen, Morten Kyed

引用次数: 0

En tvivlsom håndtering af krænkende adfærd i Forsvaret

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-08-07 DOI: 10.7146/tfa.v22i2.121521

Beate Sløk-Andersen

引用次数: 0

Kampen mod sexchikane er et fælles ansvar 打击性骚扰是一项共同责任

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-08-07 DOI: 10.7146/tfa.v22i2.121522

Marianne Vind

引用次数: 0

Vidners rolle i forebyggelse af mobning: En undersøgelse af det teoretiske og empiriske grundlag for design af vidneinterventioner

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-08-07 DOI: 10.7146/tfa.v22i2.121519

E. Mikkelsen

{"title":"Vidners rolle i forebyggelse af mobning: En undersøgelse af det teoretiske og empiriske grundlag for design af vidneinterventioner","authors":"E. Mikkelsen","doi":"10.7146/tfa.v22i2.121519","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121519","url":null,"abstract":"Ved at gribe ind overfor krænkende handlinger kan vidner medvirke til at forebygge mobning på arbejdspladsen. Forskning viser dog, at vidner til mobning ofte er passive, eller ligefrem støtter udøveren. Dette indikerer et behov for at udvikle interventioner, som får fl ere vidner til at gribe konstruktivt ind overfor krænkende handlinger. Interventioner bør igen designes og implementeres på basis af empirisk funderet teori, fremfor erfaringsbaserede formodninger. Herværende artikel, som primært er konceptuel teoretisk, udgør et forsøg på at etablere en teoretisk og metodisk forståelsesramme, som forskere og arbejdsmiljøprofessionelle kan anvende som basis for udvikling, implementering og evaluering af interventioner rettet mod vidner til mobning på arbejdspladsen. Bartholomew og Mullens (2011) model over interventionsforskning anvendes til at identifi cere faser i udviklingen af en vidneintervention samt elementer og processer, som kunne indgå i en sådan. Der præsenteres to teoretiske modeller, O’Reilly og Aquinos (2011) model over tredjeparters reaktioner på oplevet uretfærdighed og Attribution-Emotion Modellen for Stigmatisering (Dijker og Koomen, 2003; Weiner et al., 1988), som beskriver centrale mekanismer involveret i vidneadfærd. Modellernes relevans vurderes tentativt ud fra sekundær empiri, og der identifi ceres yderligere organisatoriske forhold af betydning for vidners reaktioner på krænkende handlinger. Med udgangspunkt i den præsenterede model og forskning foreslås konkrete elementer og processer, som kan indgå i en vidneintervention.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"13 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-08-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114256164","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

Ambivalente afsløringer – jobkonsulenters erfaringer med diagnosers betydning for psykiatribrugeres deltagelse på arbejdsmarkedet

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-08-07 DOI: 10.7146/tfa.v22i2.121518

S. Weber

{"title":"Ambivalente afsløringer – jobkonsulenters erfaringer med diagnosers betydning for psykiatribrugeres deltagelse på arbejdsmarkedet","authors":"S. Weber","doi":"10.7146/tfa.v22i2.121518","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v22i2.121518","url":null,"abstract":"Forskelssætninger er betydningsfulde og legitime i allokeringen til arbejdsmarkedet i et differentieret samfund. De bidrager både til udnyttelse af samfundets arbejdskraft og til kvaliteten af den enkeltes arbejdsliv. Forskelssætninger indgår samtidig i konfl ikter om ressourcetildeling og privilegier, og de kan danne grundlag for diskrimination. Denne artikel fokuserer på den modsætningsfyldte funktion af diagnoser i en specialiseret beskæftigelsesindsats for psykiatribrugere. Afsættet er jobkonsulenternes arbejde med at støtte psykiatribrugere på arbejdsmarkedet med metoden individuelt planlagt job med støtte. Målet med artiklen er, for det første, at vise empirisk, hvordan differentieringen af psykiatribrugere ud fra deres diagnose indgår i forhandlinger mellem professionelle, brugere og arbejdsgivere, hvilket er anledning til ambivalenser blandt jobkonsulenterne. For det andet at fremskrive en teoretisk begrundet analyse af psykiatribrugeres deltagelse på arbejdsmarkedet, som kan forklare jobkonsulenternes ambivalenser om at afsløre diagnoserne. Med afsæt i Nancy Frasers begreb om en bivalente kollektivitet viser jeg, hvordan afsløringen af diagnoserne har betydning for jobkonsulenternes deltagelse, status og relationer til brugere og arbejdsgivere – og dermed for deres muligheder for at understøtte psykiatribrugeres arbejdsmarkedsintegration. Afslutningsvis fremhæves nødvendigheden af at medrefl ektere både kulturelle og økonomisk forankrede marginaliseringsdynamikker i forståelsen af psykiatribrugeres situation.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"61 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-08-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131486381","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 1

Hvordan antages kommunale beskæftigelsesprojekter at virke? 市政就业项目应该如何运作？

Tidsskrift for Arbejdsliv Pub Date : 2020-08-07 DOI: 10.7146/tfa.v22i2.121523

Julia Salado-rasmussen

引用次数: 0