Brug af borgeres data: En problematisering af etik som fundament for digital velfærd

Abstract

I takt med at velfærdsprofessionelle forventes at arbejde tættere sammen med digitale teknologier, ændres også mulighedsbetingelserne for at udøve et fagligt skøn i kontakten med borgere. Som dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv viser, redistribueres ansvaret for udfaldet af kontakten på tværs af fagpersoner og teknologi når mennesker og maskiner samarbejder. Temanummeret er et velkomment bidrag til en længerevarende diskussion indenfor forskningsområderne offentlig administration og ledelse, kritiske teknologistudier, og om hvad der sker når styringsambitioner møder praksis (Vinge and Vikkelsø, 2004). Selvom meget er sagt og skrevet, er der fortsat behov for studier af hvordan arbejdslivet transformeres af den omsiggribende digitalisering af velfærdsprofessionerne. Denne kronik forsøger at sætte temanummeret ind i en kontekst man kunne kalde ’digital velfærd med etik i ascendanten’. Der er for mig at se nemlig ingen tvivl om, at samfundsforskningens perspektiv på etik som situeret, relationel praksis bør spille en rolle i forhold til teknologiudvikling og implementering i velfærdsstaten. Kort fortalt rækker etik som praksis ud over den minimale defi nition på etik, om ikke at skade andre. Den rækker også ud over spørgsmål om databeskyttelse og bias i IT-systemer og digitale platforme. Etik er i denne optik det at påtage sig normen om at reagere varieret i mødet med specifikke anliggender, eller ’the capacity to respond to variability’, (Zuiderent- Jerak, 2015: 190).