Tidsskrift for Arbejdsliv最新文献

{"title":"Dilemmatænkning – lærende respons på arbejdsmiljøet","authors":"Peter Hagedorn-Rasmussen, Anita Mac, H. Lund, R. Thomsen","doi":"10.7146/tfa.v24i4.135162","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135162","url":null,"abstract":"Artiklen tager afsæt i en forståelsesramme informeret af teori om paradokser i organisering. På den baggrund tydeliggøres det, hvordan deltagere i arbejdsfællesskaber stilles overfor grundlæggende dilemmaer, som kalder på det, vi benævner dilemmatænkning. Formålet er at undersøge, hvordan dilemmatænkning, som en praksisorienteret metode, kan bidrage med en lærende respons på komplekse problemstillinger, der i øvrigt udfordrer det psykosociale og organisatoriske arbejdsmiljø. Udgangspunktet er, at det psykosociale arbejdsmiljø er præget af komplekse problemstillinger, der kalder på løbende undersøgelse og læring. Gennem en case på en hospitalsafdeling, hvor sygeplejersker håndterer kronisk syge patienter, viser artiklen, at det i et samspil mellem sygeplejerskerne og forskerne bliver muligt at genfortolke konkret oplevede belastningsmæssige problemstillinger som dilemmaer, der ikke kan finde en Enten-Eller-løsning. Gennem en kollektiv og lærende dialog udforsker sygeplejerskerne dilemmaerne i lyset af de paradokser, som er indlejret i den sociotekniske organisering. Dilemmatænkning bidrager dermed til afindividualisering og en øget fælles forståelse for de indlejrede forskellige muligheder, der er i at tilgå opgaverne.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"25 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"134441228","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Fremtidsværkstedet som metode til erkendelse og forandring","authors":"Janne Gleerup, Jonas Egmose","doi":"10.7146/tfa.v24i4.135163","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135163","url":null,"abstract":"De senere år har vi set en stigende opmærksomhed mod at fremme samspillet mellem videnskabelig viden og udviklingsprocesser i praksis. Anvendelsesorienteringen er på mange måder positiv, men stiller samtidig fornyede krav til forskningsmiljøerne om at forankre praksissamarbejder videnskabeligt. Med dette mål for øje, introducerer artiklen i et metodologisk perspektiv til fremtidsværkstedet og dets potentialer til at skabe ny forandringsorienteret viden på tværs af praksiserfaringer og videnskabeligt forankrede kvalitetskriterier. Forholdet mellem teoretisk inspiration og metodisk tilgang udfoldes i en tematisk diskussion af, hvordan værkstedets ambitioner om at fremme demokratisk deltagelse, frirum til eksperimentel nytænkning og tættere samspil mellem vidensformer, kan udmøntes på måder, hvor både praksis og den kvalitative forskning stimuleres og udvikles i et forandringsperspektiv.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"60 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115179672","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Mængder og mønstre i kvalitative arbejdslivsundersøgelser","authors":"N. Vaaben, K. G. Olesen, Sarah Lisa Grams Davy","doi":"10.7146/tfa.v24i4.135160","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135160","url":null,"abstract":"Artiklen undersøger metodologiske potentialer og vanskeligheder i anvendelsen af digitale arbejdslivsundersøgelser med åbne spørgsmål og åben distribution. Hvilke muligheder og vanskeligheder opstår, når man får en stor mængde kvalitative data? Og hvordan analyseres og sammenfattes de på en måde, der både giver nye indsigter og er meningsfuld og pålidelig? I artiklen diskuterer vi, hvordan og hvornår det giver analytisk mening at tælle og finde mønstre i svar, der som udgangspunkt er kvalitative og formuleret som fritekst med respondenternes egne ord. Vi kommer frem til nogle kriterier, som vi mener, skal være opfyldt: stringent kodning, og at data er opdelt i tydeligt afgrænsede og ækvivalente steder. Hvis dette er opfyldt, argumenterer vi for, at optællinger kan give indblik i materialets proportioner, og at kodning ud over ”mætningspunktet” kombineret med baggrundsvariable kan give indsigter i menneskers arbejdsliv, som man ikke ellers kunne få. Som case bruges en digital spørgeundersøgelse om arbejdsliv i uddannelsessektoren med 1684 kvalitative svar på syv åbne spørgsmål og fire baggrundsspørgsmål. På den baggrund diskuteres, hvordan og hvornår det giver analytisk mening at tælle i kvalitativ forskning.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"127 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114823389","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Datasans – etisk skole- og uddannelsesledelse med data","authors":"Rasmus Juul Møberg","doi":"10.7146/tfa.v24i4.135167","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135167","url":null,"abstract":"Dorthe Staunæs, Helle Bjerg, Malou Juelskjær og Kristian Gylling Olesen. Udgivet på Nyt fra samfundsidenskaberne 2021 (326 sider) ISBN: 978-87-7683-205-6 Hvordan skal en skoleledelse arbejde og lede med udgangspunkt i data? Det er et spørgsmål, forfatterne sætter sig for at besvare. Svaret på dette spørgsmål implicerer en særlig tilgang til data, dataforståelse samt fordringer til databrug. I bogens introduktion redegør forfatterne for deres syn på, hvordan data og særligt databrug i skole- og uddannelsesledelse skal forstås. Et centralt argument er, at data og brugen af data i skolesammenhænge har skabende effekter. Herved skriver forfatterne sig efter eget udsagn ind i en feministisk tradition for diskussion af data, hvor data ikke blot ses som en repræsentation eller beskrivelse, men samtidig er performativ og derigennem fungerer som medskaber af det, som data i udgangspunktet er en beskrivelse af.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"23 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121620482","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Digitale data og forskning i det hybride arbejdsliv","authors":"Sofie Læbo Astrupgaard, David Dreyer Lassen, Morten Axel Pedersen, Helene Willadsen","doi":"10.7146/tfa.v24i4.135166","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135166","url":null,"abstract":"COVID-19 pandemien forandrede kontoret. De tvungne hjemsendelser indebar for mange et brat skifte fra at tilbringe arbejdsdagen på kontoret til i stedet at tilbringe den i stuen, køkkenet, sommerhuset, børneværelset eller ligefrem i et andet land. Selvom restriktioner og nedlukninger foreløbigt er slut i Danmark, så fortsætter hjemmearbejdet – til en vis grad. Flere arbejdspladser er blevet hybridarbejdspladser, hvilket indebærer, at medarbejderne arbejder både på kontoret og fra distancen, fx fra hjemmet. Det kan være ved, at medarbejderne arbejder nogle dage om ugen på kontoret og nogle dage fra distancen, eller det kan være, at nogle arbejder udelukkende på kontoret, mens andre arbejder udelukkende fra distancen (Yang et al., 2021). Den hybride arbejdsplads er et globalt fænomen (OECD, 2021), og internationale virksomheder som Twitter, Facebook og Siemens er overgået til at være hybride arbejdspladser (Heater, 2020; Choudhury et al., 2021). I Danmark har blandt andet Danske Bank og Deloitte (DK) indført permanente hybridarbejdsordninger og fleksible kontorer (Mandrup, 2020; Matzon, 2021). Tjenester som eksempelvis Zoom, Teams, Google Hangout, Miro og Slack er essentielle digitale infrastrukturer på mange hybridarbejdspladser, fordi de muliggør virtuelt samarbejde. Brugen af dem efterlader digitale spor, og dermed er mængden af digitale data på arbejdspladserne mangedoblet. En tendens, der er parallel til den generelle udvikling i samfundet, hvor mere og mere data indsamles, opbevares og analyseres. Vi argumenterer for, at fremtidige undersøgelser af arbejdslivet, særligt hybridarbejdslivet, med fordel kan bruge de digitale data som empirisk grundlag. For at kunne bruge denne data bedst muligt foreslår vi, at forskere trækker på forskningsfeltet Social Data Science, der integrerer de samfundsvidenskabelige spørgsmål, metoder og emnefelter med Data Sciences metoder til at behandle og analysere digitale data.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"257 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133404960","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Potentialer og udfordringer ved at bruge kliniske samtaleforløb med stressramte som data i udforskningen af arbejdslivsrelaterede belastninger og belastningshåndteringsstrategier","authors":"Bendt Torpegaard Pedersen, Thomas Borchmann","doi":"10.7146/tfa.v24i4.135165","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135165","url":null,"abstract":"Det spørgsmål, som vi vil tage op her, er, hvilke potentialer og udfordringer der er ved at bruge kliniske samtaleforløb med stressramte som data i udforskningen af arbejdslivsrelaterede belastninger, belastningsreaktioner og belastningshåndteringsstrategier. Grunden til, at vi beskæftiger os med dette spørgsmål, er, at vi begge mener, at der ligger et potentiale i at anvende dette empiriske materiale, men også at der er nogle udfordringer forbundet hermed. Potentialer og udfordringer, som overskrider de potentialer og udfordringer, der normalt fremhæves, når kliniske casestudier debatteres. Et klinisk casestudie kan defineres som et studie, der omhandler et individ eller en gruppe af individer, hvor data hidrører fra en klinisk praksis. Kliniske casestudier forbindes typisk med lægevidenskab og dele af den kliniske psykologi, men kendes også fra andre professioner med en behandlings- eller rådgivningspraksis, f.eks. indenfor socialt arbejde. Når potentialerne ved sådanne studier fremhæves, henvises der normalt til en række forskellige forhold. I et metastudie, gennemført af Nissen og Wynn, fremdrages f.eks. forhold som a) sådanne studiers evne til at opdage nye forhold, b) deres evne til at generere hypoteser, c) at de kan anvendes, hvor andre forskningsdesign ikke er mulige af praktiske eller etiske grunde, d) deres vægtlægning af dybde-forståelse, e) deres ressourceøkonomi og fleksibilitet, samt f) deres pædagogiske værdi for nye praktikere og g) deres evne til at skabe dialog mellem klinikere og forskere (Nissen & Wynn, 2014). De begrænsninger, der nævnes, er til gengæld forhold som a) manglende mulighed for generalisering, b) manglende mulighed for at fastslå årsagssammenhænge og c) risiko for overfortolkning og øget bias (Nissen &  Wynn, 2014). Både de nævnte potentialer og de nævnte udfordringer kan dog, efter vores mening, suppleres med nye dimensioner, når casestudiernes fokus er arbejdsliv og arbejdslivsrelaterede belastninger, og når afsættet tages i kliniske samtaler med stressramte eller stresssammenbrudte.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"32 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115617874","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Forhandling af adgang og forskerrolle i plejesektoren og slagteribranchen","authors":"Dorte Raaby Andersen, K. Nielsen, Susanne Nissen Sagoo, Johan Hviid Andersen, David Høyrup Christiansen","doi":"10.7146/tfa.v24i4.135161","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135161","url":null,"abstract":"Etnografiske metoder er udbredte metoder inden for arbejdslivsforskningen. Metodebøger giver indblik i overvejelser omkring, hvordan man som etnograf får adgang til feltet, om positionering og roller. Men hvordan udspiller forhandling om adgang og forskerrolle sig på tværs af forskellige arbejdspladskontekster? På baggrund af en analyse af feltnotater fra observation og interviews i plejesektoren og i slagteribranchen bidrager artiklen med praksisfortællinger om levede erfaringer i relationen mellem forsker og felt. Artiklen illustrerer, hvordan forhandling af rolle udspiller sig på tværs af kontekst, og hvilken betydning konteksten har for forskerens mulighed for at indtage forskellige forskerroller. Det fremgår, hvordan forskerens aktive deltagelse i arbejdet i den ene branche giver en kropslig erfaring og er en særlig kilde til forståelse og viden om arbejdet. Men erfaringerne fra den anden branche, hvor forskeren henvises til en rolle som observatør, bidrager også med en viden om det arbejdsliv, der udfolder sig på arbejdspladsen. Artiklen viser desuden, hvordan autoetnografiske beskrivelser kan give en unik indsigt i arbejdskonteksten og at de kan kobles med konventionelle etnografiske beskrivelser. Hvis konteksten tillader det, kan forskellige etnografiske metoder supplere hinanden og hjælpe forskeren til at tydeliggøre og skifte mellem roller i løbet af feltarbejdet og i sin skriftlige fremstilling. En væsentlig metodisk pointe i artiklen er dog, at forskerrollen og den metodiske tilgang ikke er noget, der frit kan vælges, men er noget, som forhandles og bestemmes af konteksten og som ikke mindst kræver, at forskeren har noget at forhandle med, der tillægges værdi i den givne kontekst.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131169199","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Konfigurationelle komparative metoder i arbejdslivsforskningen","authors":"Sofie Ø. Jaspers, O. Sørensen, Jeppe Lykke Møller","doi":"10.7146/tfa.v24i4.135164","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135164","url":null,"abstract":"Arbejdsmiljøproblemer opstår i et komplekst system af organisatoriske og arbejdsmarkedsmæssige forhold. Dette gør det vanskeligt at gennemføre og evaluere forebyggende tiltag på området, da der må tages højde for multikausale og gensidige påvirkninger. Det er derfor vigtigt at gennemføre forskning og evalueringer, som kan informere både praktikere og beslutningstagere om, hvornår og hvorfor tiltagene virker, og hvordan de kan forbedres, så de kan sikre den ønskede effekt. Konfigurationelle komparative metoder er en tilgang, der kan bidrage til at imødekomme disse behov. Formålet med artiklen er at introducere konfigurationelle komparative metoder i arbejdslivsforskningen og diskutere deres muligheder og udfordringer. Dette gøres gennem et eksempel, hvor metoderne har været anvendt i evalueringen af Arbejdstilsynets nye tilsynstilgang i store offentlige virksomheder. Vi konkluderer, at konfigurationelle komparative metoder (KKM) er brugbare til at undersøge effekter af arbejdsmiljøtiltag i arbejdslivsforskningen, og at metodernes fordel blandt andet er, at de kan afdække mulige kausale sammenhænge mellem flere betingelser og udfald, ligesom de kan anvendes på få cases. Metoderne stiller store krav til systematik og transparens i de metodiske valg. Vi håber med artiklen at skabe interesse for metoderne fra praktikere og forskere, der ønsker at bidrage til forsat metodeudvikling i kvalitativ og kvantitativ evaluering i arbejdslivsstudier.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"24 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131268287","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Ledelsesarbejde i offentlige AI-projekter mellem teknologisk håb og organisatorisk virkeliggørelse","authors":"F. Meier, Lise Justesen","doi":"10.7146/tfa.v24i3.134748","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134748","url":null,"abstract":"Kunstig Intelligens (eng. forkortelse, AI) bringer løfter om at kunne løse mange af de problemer, den offentlige sektor har kæmpet med i årtier. Ofte opfattes AI her som en mere eller mindre færdig og stabil ”ting”, der er klar til at blive implementeret i organisationer, når man beslutter sig for det. Når vi iagttager et offentligt AI-projekt ud fra et CCO-perspektiv via begreberne dislokal og presentificeret, fremstår AI som et sociomaterielt sammenvævet og situeret fænomen, som forandrer sig over tid, og vi kan derfor stille spørgsmålet om, hvilke former for situeret ledelsesarbejde der udfolder sig, når organisationer beslutter sig for at anvende AI. Vi har gennemført etnografiske observationer over halvandet år i et dansk, tværkommunalt AI-projekt, og analysen heraf viser, at AI-digitalisering blandt andet realiseres gennem forhandlinger af, hvad AI er og kan være. Disse forhandlinger indebærer et ledelsesarbejde, der dog i vid udstrækning er usynligt i den forstand, at det er undervurderet og overset i mange af de fremstillinger, der fremhæver AI som en færdig løsning.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"263 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114644609","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Det usynlige menneske i platformsarbejde – en kvalitativ undersøgelse af algoritmisk ledelse","authors":"Kalle Kusk, Katrine Duus, Sne Scott Hansen, Konstantinos Floros","doi":"10.7146/tfa.v24i3.134746","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134746","url":null,"abstract":"Arbejde medieret gennem digitale platforme indebærer en stor mængde usynligt arbejde. Vi undersøger dette arbejde gennem et kvalitativt studie fra arbejdernes perspektiv på rengørings- og madleveringsplatforme i en overvejende dansk kontekst. Vores studie viser, at det usynlige arbejde består i følgende: Supportarbejderne, der er ansat ved platformene, understøtter arbejdet; platformsarbejderne påtager sig arbejde med de algoritmiske systemer; kunderne koordinerer med platformsarbejderne, og i tilfældet af madleveringsarbejde så koordinerer restaurantarbejderne med madbude. På denne baggrund hævder vi, modsat tidligere studier af crowdwork, at selv relativt synlige platformsarbejdere, som er involveret i rengøring og madlevering, leverer store mængder usynligt arbejde. Den såkaldte ”algoritmiske ledelse” på platformene beror altså i disse tilfælde på menneskelige skøn og vurderinger, og vi diskuterer implikationerne heraf i en bredere samfundsmæssig kontekst.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"252 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114289543","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}