Tidsskrift for Arbejdsliv最新文献

{"title":"Når din leder er en app: Hvem har ansvaret for unges arbejdsmiljø i platformsøkonomien?","authors":"M. Nielsen, Cæcilie Sloth Laursen, Louise Yung Nielsen, Johnny Dyreborg","doi":"10.7146/tfa.v24i3.134745","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134745","url":null,"abstract":"I 2021 trak arbejdsmiljøet hos Nemlig.com store overskrifter. Det skete parallelt med, at EU-Kommissionen satte fokus på beskæftigelsesforhold og regulering af digitale arbejdsplatforme. Samtidig rettede den danske regering opmærksomheden mod de ”gråzoner”, som præger platformsøkonomien, og beskæftigelsesministeren fastslog, at der måtte være ”ordnede forhold” på alle dele af det danske arbejdsmarked. Platformsøkonomien medvirker dermed til, at der stilles spørgsmål til indretningen af arbejdsmarkedet og regulering af atypisk beskæftigelse, herunder hvem der skal have ansvar for arbejdsmiljøet i platformsøkonomien i Danmark og på EU-niveau. På baggrund af dette sætter artiklen fokus på unge, der finder beskæftigelse på- og via digitale arbejdsplatforme. Den undersøger, hvordan de unge selv forstår og forholder sig til deres beskæftigelsesforhold, og mere specifikt til deres arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i dette diskuteres placeringen af ansvaret for platformarbejderes arbejdsmiljø. Undersøgelsen er baseret på 14 kvalitative interviews med 18-30-årige unge. Desuden analyseres de udvalgte arbejdsplatformes egne online dokumenter om vilkår og betingelser. I analysen af materialet anvendes Rasmussens klassiske risikomodel ”drift to danger model” (Rasmussen, 1997). Artiklen viser, at selvom de fleste digitale arbejdsplatforme betragter og behandler platformsarbejderne som selvstændige, så opfatter de unge platformsarbejdere sjældent sig selv som selvstændige, og de tror ofte, at platformene tager ansvaret for deres arbejdsmiljø. Artiklen viser, at de unge platformsarbejderne befinder sig i en gråzone mellem selvstændig og ansat. Det betyder, at der er en risiko for, at arbejdsmiljøproblemer blandt unge platformsarbejdere ikke bliver forebygget, dels fordi det er uklart, hvem der har ansvaret for at håndtere disse, eller fordi organisering af arbejdsmiljøet og forebyggelseskulturen står svagt eller er helt fraværende.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"45 5 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129753216","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Databasering i socialt arbejde: Den skrøbelige tilblivelse af en databaseret screeningsteknologi i familieplejen","authors":"I. Schrøder, C. Jacobsen, Michael Christensen, Cecilie Koustrup","doi":"10.7146/tfa.v24i3.134747","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134747","url":null,"abstract":"I denne artikel undersøger vi et spørgsmål, der ofte bliver diskuteret i praksis og i forskning. Nemlig, hvordan forandrer nye digitale teknologier den offentlige forvaltning af velfærdsydelser? Men frem for at rette blikket mod selve ”den nye teknologi”, undersøger vi, hvordan samspillet mellem organisationen og den nye teknologi bidrager til at skabe nye arbejdspraksisser. Med inspiration fra Science and Technology Studies analyserer vi, hvordan et nyt databaseret screeningsredskab til socialt arbejde forandrer sig i samspillet med den organisatoriske praksis, det bliver forankret i. Analysen baseres på kvalitativ empiri fra otte kommuners arbejde med at implementere screeningsredskabet til at understøtte familieplejekonsulenters vurderinger af trivsel og læring hos børn, der er anbragt i pleje. Analysen viser, at arbejdet med teknologien udvikler sig på tre markant forskellige måder, der varierer fra en individbåret-, til en stramt systematisk- og over i en tværfaglig arbejdspraksis. På den baggrund argumenterer vi for, at udvikling og implementering af teknologier til at databasere socialt velfærdsarbejde ikke skal anskues som neutrale og universelle løsninger, men derimod som nye arbejdspraksisser, der skal udvikles i tæt samspil med medarbejdere, arbejdsgange og betingelser.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"2 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132147702","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"’Udseende betyder alverden’ - Frisøruddannelsen og oplæringen til æstetisk arbejde","authors":"Louise Hvitved Byskov, Ida Juul, Jakob Krause-Jensen","doi":"10.7146/tfa.v24i3.134750","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134750","url":null,"abstract":"I løbet af frisørelevers uddannelse bedømmes og klassificeres elever ofte i forhold til, om de er ”frisørtyper”. Det sker med reference til arbejdsmarkedets krav. De trendsættende frisørsaloner gør brug af de ansattes udseende som led i deres branding. De kommende frisører lærer således allerede under uddannelsen, at en frisør sælger mere end blot faglige og tekniske færdigheder. Frisøruddannelsen involverer også elevernes fysiske fremtoning og stil. På baggrund af obersvationer af undervisningssituationer og interviews med lærere og elever udforsker artiklen, hvordan der på uddannelsen foregår en forhandling om, hvad der kendetegner en frisørtype og hvordan eleverne reagerer på kravet om at gøre sig genkendelige som ’rigtige frisørtyper’. Artiklen konkluderer, at når branchens krav om ’æstetisk arbejdskraft’ finder vej ind i uddannelsen, så opløses skellet mellem det professionelle og det personlige/private på måder, som balancerer på en knivsæg mellem omsorg og grænseoverskridende indblanding.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"85 2 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122660418","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Vestager åbner for modspil til arbejdsplatforme","authors":"Kirstine Baloti","doi":"10.7146/tfa.v24i3.134749","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134749","url":null,"abstract":"Det er mandag og regnvejr, da Mads svinger nøglebrikken og møder ind til det ugentlige teammøde. I dag er der status seks måneder inde i et 12 måneders it-projekt. Mødelokalet emmer af kaffe, og rundt om bordet bliver der noteret flittigt på teamets laptops. De fem i teamet arbejder fuld tid på projektet, men det er kun de tre af dem, der er ansat i virksomheden. Mads er sammen med to andre freelancere hyret ind via den danske digitale platform Worksome. Mads arbejder side om side med fastansatte kolleger, og de laver det samme. Men Mads har CVR-nummer, og hans betaling faktureres gennem platformen Worksome. \u0000Det gnidningsløse arbejdsmarked \u0000Mads er en af de (endnu) relativt eksotiske få fuldtids-platformsarbejdere i Danmark. Han blev egentlig tippet af en kollega om projektet. Kollegaen sagde, han skulle byde ind på opgaven via Worksome i konkurrence med andre kandidater. For at kunne det skulle Mads klikke ja til, at han var selvstændig, og det tænkte han var fint.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"20 Suppl 2 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133752565","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Arbejdsliv 4.0 – digitalisering og kunstig intelligens i arbejdet","authors":"Jakob Krause-Jensen, A. Kamp, M. Nielsen, Marlene Spanger","doi":"10.7146/tfa.v24i3.134744","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134744","url":null,"abstract":"Digitalisering af arbejds- og samfundslivet accelererer i disse år. Digitalisering fremstilles som en nødvendighed, hvis man vil overleve som privat virksomhed og fremhæves også som et middel til at lette arbejdsbyrden i en betrængt offentlig sektor. Nogle taler ligefrem om ‘den fjerde industrielle revolution’, Arbejdsliv 4.0, der grundlæggende vil forandre arbejdsliv og arbejdsmarked (Schwab. K., 2019). Selvom disse fremskrivninger præges af en overdreven teknologioptimisme og må tages med et gran salt, er der ingen tvivl om, at digitale teknologier i de senere år har ændret arbejdslivet for mange. Dette er for eksempel blevet tydeligt med digitale og platformsbaserede forretningsmodeller, som ændrer arbejdets indhold og organisering. Digitalisering åbner således for nye måder at lede og kontrollere arbejdet på. Det gælder både, når madudbringningsfirmaer som Wolt og Just Eat og taxiordninger som Uber fordeler køreture til deres chauffører ved hjælp af algoritmer (Oppegaard, 2021; e.g. Wood et al., 2018). Eller når Amazon på platformen Mechanical Turk udbyder mikrojobs, som kan løses på under 10 minutter. Den digitale teknologi anvendes også i Amazon og Nemlig.com’s lagerhaller, hvor ansatte minutiøst bliver overvåget, kontrolleret og arbejder side om side med robotter styret af artificial intelligence (AI) (Delfanti, 2021). Netop disse måder at organisere arbejde på har skabt debat om en ny form for ’digital taylorisme’: Lavtlønsjobs præget af stærk opsplitning af arbejdet, ringe muligheder for autonomi, usikkerhed i løn, arbejdstid og ansættelse. Mange har således beskrevet, hvordan digitalisering betyder fremvæksten af arbejdsformer, der fremmer individualisering og udhuler fællesskaber, og som undergraver den faglig organisering. (e.g. Tassinari & Maccarrone, 2019). Dette bekræftes, hvis man ser på platformsarbejdets demografi . Her arbejder ikke kun unge, der supplerer deres indtægter fra SU, men også migranter og andre sårbare grupper på arbejdsmarkedet. Men digitalisering påvirker ikke bare ufaglært platformsarbejde. Også andre typer af organisationer anvender digitalisering. Det gælder digitale planlægnings- og registreringssystemer i ældreplejen og elektroniske patientjournaler på sygehusene. Og det gælder AI baserede beslutningsstøttesystemer, der indvirker på og potentielt erstatter professionelles faglige vurderinger, og som forandrer relationer og samarbejdsformer på arbejdspladsen. Det ser man eksempelvis inden for politiarbejde og inden for social-, beskæftigelses-, sundheds- og undervisningsområdet (e.g. Allhutter et al., 2020; Gundhus et al., 2022; Jørgensen, 2020). Algoritmisk styring er en tredje vigtig måde, hvor digitalisering påvirker arbejdsprocesser. Algoritmisk styring henviser til nye måder at optimere og kontrollere arbejde og organisation på, hvor store firmaer bruger databaserede forudsigelser og andre former for kvantificering og benchmarking af performance baseret på statistisk modellering til at styre deres ansatt","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"10 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"117087634","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Bruskin, S. (2021). Mikroforandringer – Et medarbejderblik på organisationsforandringer","authors":"M. Andersen","doi":"10.7146/tfa.v24i2.133023","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133023","url":null,"abstract":"  \u0000  \u0000 ","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"139 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124403963","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Samarbejde under omstrukturering set fra de tillidsvalgtes perspektiv","authors":"T. P. Larsen, Steen E. Navrbjerg, Jonas Hulgaard Kristiansen, Nana Wesley Hansen","doi":"10.7146/tfa.v24i2.133017","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133017","url":null,"abstract":"Artiklen belyser, i hvilken udstrækning og på hvilke måder Kommunalreformen har påvirket samarbejdsklimaet inden for den kommunale sektor med afsæt i en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af knap tusinde kommunale tillidsrepræsentanter (TR). Undersøgelsen viser, at nok er mange steder ramt af diverse besparelser, afskedigelsesrunder, omstruktureringer og institutions-nedlukninger efter Kommunalreformen, men det er langt fra ensbetydende med, at samarbejdsklimaet på arbejdspladsen er blevet forringet. Faktisk påpeger hver tredje TR, at samarbejdsklimaet på arbejdspladsen er blevet bedre, og hver anden TR oplever at have fået større indflydelse. Afgørende i den sammenhæng er både TR’s og ledelsens tilgang til samarbejdet; jo mere samarbejdsorienteret og højere tillid mellem parterne, jo bedre glider samarbejdet. Hvorvidt kommunerne er sammenlagte eller ej, har ikke betydning for samarbejdet. Til gengæld angiver tre ud af fire kommunale TR, at deres arbejde er blevet mere udfordrende og for knap hver anden også mere interessant efter Kommunalreformen.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"105 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116193638","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Kontraformens faglighed – Pædagogers faglighed i skolen efter fusioner mellem skoler og fritidstilbud","authors":"S. Sauzet","doi":"10.7146/tfa.v24i2.133018","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133018","url":null,"abstract":"Folkeskolereformen (2014) og en national overgang til skole-fritidsorganiseringer har knyttet fritidstilbud og skolers arbejde tættere sammen. Og pædagogerne, der tidligere arbejdede i fritidsinstitutionerne, arbejder nu også i skolen. I artiklen undersøges det, gennem feltarbejde fra fire folkeskoler, hvordan pædagogers faglighed bliver til i skolen i ”synkretiske” praksisser, hvor elementer, der i udgangspunktet forstås som ikke-kohærente, samles og gøres sammenhængende. Analysen peger på, at pædagogers arbejde i skolens synkretiske praksisser kendetegnes ved dynamikker som imitation og parallelarbejde, der er forskellige udtryk for, hvordan pædagogers faglighed i skolen udfolder sig som ”kontraformens faglighed”. Kontraformens faglighed udfoldes i artiklen som en metafor for den faglighed, der opstår som upåagtet effekt af fusionen, når pædagogerne tager fat dér, hvor de vurderer, at skolen skaber plads, eller støtter dér, hvor skolen synes at slippe. At forstå pædagogers faglighed i skolen gennem ”kontraformens faglighed” tydeliggør både potentialer, der anes, når pædagogerne arbejder med børns trivsel, mens problemerne opstår, når arbejdets betingelser individualiseres og fragmenteres, pædagogerne må gætte sig til relevans og ender med at mime praksisser, som skolen måske selv gerne vil bryde med. Her peger analysen på, at begge synkretiske praksisser efterlader pædagogerne i individualiserede positioner og gør dem åbne for kritik.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"22 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122064834","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Fusionsbølgen og den kritiske faglighed – Sammenlægninger i uddannelsesinstitutionerne","authors":"Niels Glæsner","doi":"10.7146/tfa.v24i2.133019","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133019","url":null,"abstract":"Siden årtusindskiftet har fusioner i professionshøjskolesektoren været omfattende. Forskningen har dog ikke set grundigt på sektorens fusioner og de efterfølgende medarbejdererfaringer. I artiklen undersøges underviseres og lederes italesættelser af fusionernes konsekvenser. Dette gøres med udgangspunkt i materiale indsamlet gennem interviews og fokusgrupper foretaget i forbindelse med et casestudie af en fusion mellem to pædagoguddannelser. Undersøgelsen trækker på begreber udviklet af Olesen og Bevir. Artiklen bidrager til at belyse underviseres og lederes erfaringer i de mange fusionsprocesser og deres positionering i forhold til den styring og ledelse, som udøves i fusionerne. I artiklen påpeges, hvordan undervisere giver udtryk for, at selve fusionsprocessens mange delforløb skaber en fornemmelse af en konstant strøm af forandringer. Det påpeges yderligere, hvordan uddannelsernes ledere må placere sig mellem faglige eksperter, som er vant til en høj grad af autonomi og medbestemmelse på den ene side, og en hierarkisk organisationsstruktur på den anden side. Netop denne autonome tradition tages op i analysens sidste del, hvor det diskuteres, hvordan underviserne forholder sig til fusionen gennem to subjektpositioner – den ”fagdrevne” og ”lønarbejderen” – som på hver sin måde artikulerer en kritik af fusionen ved at etablere en forbindelse mellem den og en bredere politisk kontekst, som sætter rammerne for professionens udvikling.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129574397","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Større og færre: Fusioner i velfærdsstatens institutioner","authors":"O. Sørensen, Niels Glæsner, Agnete Meldgaard Hansen","doi":"10.7146/tfa.v24i2.133016","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133016","url":null,"abstract":"I løbet af de sidste 25 år har der kunnet observeres en klar trend i den danske offentlige sektor: Hvor der i løbet af det 20. århundrede havde udviklet sig et institutionslandskab med et højt antal små og organisatorisk relativt simple institutioner, har vi siden slutningen af 90’erne set et skift over mod større, mere komplicerede organisationer i et lavere antal. Som illustrativt eksempel kan man pege på tendensen, som den klart kommer til udtryk på alle niveauer i den danske undervisningssektor – fra grundskolerne over gymnasierne og til de videregående institutioner. I januar 2007 blev 12 universitets-institutioner og 13 sektorforskningsinstitutioner reduceret til 11 institutioner (Aagaard et al., 2016; Hansen, 2012) gennem omfattende fusioner. Inden for professionsuddannelserne fandtes der op til år 2000 mere end 100 individuelle institutioner (Undervisningsministeriet, 1998). 20 år senere er langt størstedelen af disse fusioneret ind i de store regionale professionshøjskoler. Også i ungdomsuddannelserne har der været mange fusioner. Således blev der ifølge Undervisningsministeriet udført 82 fusioner i sektoren mellem 1999 og 2017 (Undervisningsministeriet, 2019). Under varierende omstændigheder kan en lignende trend observeres inden for eksempelvis sundhedssektoren, de kommunale forvaltninger samt politi- og retsvæsen. Ikke kun fysiske og organisatoriske sammenlægninger har præget organisationslandskabet i den offentlige sektor, men også beslægtede omorganiseringer. Her kan nævnes klyngedannelser i daginstitutioner, skabelse af campusmiljøer, administrative fællesskaber, oprettelsen af supersygehuse, plejecentre med fælles ledelse, større hjemmeplejedistrikter mv. Fusioner skal ikke bare forstås som administrative spareøvelser, hvis effekter skal opgøres i kroner og ører. De er levede og erfarede processer, som former arbejdslivet for individer og fællesskaber. De påvirker blandt andet styring og ledelse, faglighed og tværfaglighed, kvalitet og standardisering, medarbejdertrivsel m.m. Formålet med dette temanummer er at belyse de mange og forskelligartede konsekvenser, udviklingen mod færre, større, mere komplekse og ofte mere centraliserede organisationer har for arbejdslivet i velfærdsstaten. Der har ikke været megen opmærksomhed på arbejdslivskonsekvenserne af de fusionsprocesser, som har præget det danske institutionslandkort de sidste 25 år. Nogle af de konsekvenser og problematikker, som tidligere har været drøftet, er: de øgede ledelsesspænd (Holm-Petersen et al., 2015), betydningen af kultur (Holm-Petersen, 2007), ledelsesstrategier (Glæsner, 2018) og rammerne for organisatorisk integration (Aagaard et al., 2016). Der er en række af andre temaer, som aktualiseres, når organisationer fusioneres og som kan forfølges yderligere ved at stille skarpt på fusionstrenden. Ordet sammenlægning kan fx give indtryk af, at processen primært handler om at samle organisationer geografisk. I mange tilfælde er der imidlertid tale om geografisk stat","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"168 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114206608","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}