{"title":"Albertsen, K., Mac, A., Thoft, E., Limborg, H. J., Hansen, A. M. (2022). Professionel kapital i folkeskolen – faglighed og samarbejde i fokus","authors":"K. G. Olesen","doi":"10.7146/tfa.v24i2.133042","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133042","url":null,"abstract":" \u0000 \u0000 ","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"44 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116370390","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Mellem bløde visioner og hårde betingelser","authors":"Olav W. Bertelsen","doi":"10.7146/tfa.v24i2.133022","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133022","url":null,"abstract":"Danmarks videregående uddannelsessektor blev i løbet af nullerne markant forandret gennem en række institutionssammenlægninger. For Aarhus Universitet blev universitetsfusionerne i 2007 startskuddet til en fuldstændig omkalfatring. Universitetet skulle rykkes fra selvgroet provinsuniversitet til optimeret internationalt universitet. Projektet var grandiost, men virkeligheden ramte med en omfattende fyringsrunde i 2014. For medarbejderne på Aarhus Universitet førte fusionerne til mere end et årti med tilbagevendende organisatorisk forandring og usikkerhed, herunder et antal budgetkriser hvor masseafskedigelser, også af fastansat videnskabeligt personale, blev et vilkår i arbejdslivet, som den enkelte skulle leve med og forholde sig til. Denne tilstand af forandringer og usikkerhed satte i perioden tydeligt præg på arbejdspladsvurderinger og tilfredshedsundersøgelser. I det følgende reflekterer jeg over processen, som den så ud fra mit perspektiv som tillidsrepræsentant ved fakultetet Science and Technology (ST), der eksisterede i perioden 2011 til 2020. Fakultetet var en fusion af sektorforskningsfakulteterne, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Jordbrugsforskning (DJF), og det gamle naturvidenskabelige fakultet (Nat). Senere blev Ingeniørhøjskolen i Aarhus fusioneret ind i fakultetet. Jeg beskriver, hvordan de visioner og faglige udviklingsmuligheder, der var stillet medarbejderne i udsigt i fusionsprocessen, blev vanskeliggjort af for store forskelle i rammebetingelser, manglende langsigtet økonomisk frirum og regulære nedskæringer.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"71 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125266063","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"At få det til at ske og at få det til at give mening","authors":"Peter Henrik Raae, Karl-Henrik Jørgensen","doi":"10.7146/tfa.v24i2.133021","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133021","url":null,"abstract":"Der er fordele ved fusioner i den offentlige sektor. Også inden for ungdomsuddannelserne skal der efter sigende kunne spares ved administrativ stordrift og ved, at lærerkræfter og bygninger udnyttes bedre på tværs af uddannelserne (se fx Pluss Leadership, 2009). Og så er der ofte større kapital bag de fusionerede uddannelsesudbud, der gør, at institutionerne bedre kan modstå udsving i elevrekruttering. Sammen med argumenter om at bevare et bredt og lokalt uddannelsesudbud er disse forhold medvirkende til, at regeringen i skrivende stund indbyder til forhandlinger om ændringer af institutionsloven med det mål at gøre det lettere for den enkelte institution at udbyde flere uddannelser. Men der er også en risikoside. Vi vil fokusere på en risiko i henseende til den professionalisering, som ledelsesarbejdet ved store, fusionerede uddannelsescampus indebærer. Som vi ser det, forstærker fusioner et ledelsesmæssigt dilemma, der generelt er til stede i store institutioner, og som for ungdomsuddannelsesinstitutionernes vedkommende også kan spores til, da de overgik til selveje og taxameterstyring. Men vi finder, at dilemmaet nu vil udbygges: To forståelser af effektivitet – i øvrigt begge politisk prioriterede om end hver for sig – tørner stadig kraftigere sammen, og risikerer at utydeliggøre institutionernes samfundsmæssige mission. Der dannes et krydspres, som giver den udbredte erfaring i store institutioner, at der bliver langt til ledelsen, en ændret betydning. Nu handler det ikke blot om, at de strategiske ledere bliver mere utilgængelige for medarbejderne. Den handler også – og ikke mindre vigtigt – om, at organisatorisk-strategisk ledelse og ledelse af faglig udvikling adskilles, og at afstanden mellem institutionsstrategi og underviserhverdag risikerer at blive uoverstigelig.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"17 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114796787","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Mathias Herup Nielsen, Tanja Dall, Mikkel Bo Madsen
{"title":"Disciplin og omsorg i det hybride jobcenter","authors":"Mathias Herup Nielsen, Tanja Dall, Mikkel Bo Madsen","doi":"10.7146/tfa.v24i2.133020","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i2.133020","url":null,"abstract":"Artiklen undersøger, hvordan omsorg og disciplin på en række forskellige måder fletter sig ind i hinanden, når arbejdsløse borgere på kontanthjælp fortæller om deres oplevelser med jobcenteret. Empirisk hviler artiklens analyse på interview med 27 kontanthjælpsmodtagere. Vi identificerer i materialet en række forskelligartede oplevelser af, at disciplin og omsorg sameksisterer i jobcenterets virke. Vi begrebsliggør disse sammensatte erfaringer som ”hybrider”, og vi udpeger tre ofte forekommende hybrider: (a) En aktør-båren hybrid, hvor borgeren skelner imellem henholdsvis disciplinerende og omsorgsfulde aktører. (b) En system-aktør-hybrid, hvor ”systemet” opfattes som disciplinerende, mens konkrete ansatte i højere grad fremdrages som omsorgsfulde. (c) Og – slutteligt – en tidslig hybrid, hvor fortællingen udgøres af faser præget af henholdsvis disciplin og af omsorg. Vi argumenterer for, at forståelsen af sådanne hybrider er et væsentligt bidrag til at forstå kompleksiteten af såvel jobcenterets arbejde som af erfaringerne og handlemulighederne hos de mennesker, der er i løbende kontakt med jobcentret..","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"26 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132430521","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"På sporet af læring i arbejdslivet","authors":"R. Thomsen, Mette Mogensen, V. Andersen","doi":"10.7146/tfa.v24i1.132599","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i1.132599","url":null,"abstract":"I dette temanummer stiller vi skarpt på læringens betydning i arbejdslivet: Hvordan læring begrebsliggøres forskningsmæssigt, hvordan teori og praksis omkring læringsforståelser er med til at forme arbejdslivet, arbejdspladserne og forbindelsen mellem uddannelse og arbejde. Vi var i temaredaktionen interesserede i at forstå læringsbegrebets teorihistoriske udvikling; dets mangeartede forbindelser til fænomenet ’læring i arbejdslivet’ og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan læring og læring i en arbejdssammenhæng teoretiseres, anvendes i praksis og diskuteres anno 2022. Som forskningsfelt dukkede ’læring i arbejdslivet’ op som et relativt nyt fænomen tilbage i 90’erne og kom for alvor på dagsordenen op gennem 00’erne. Selvfølgelig var der før denne tid forskning om læring i arbejdslivet, særligt i forbindelse med forskning i kvalifikationer, arbejdsorganisering, ledelse, virksomhedskultur etc., men i 00´erne fik dagsordenen omkring læring for alvor vind i sejlene – både politisk, forskningsmæssigt og blandt virksomhedernes uddannelsesansvarlige. ’Læring i arbejdslivet’ var inspireret af tilgange inden for både arbejdslivs-, uddannelses-, organisations- og aktionsforskning. Der blev talt om læring som social praksis med afsæt i mesterlære og situeret læring (Lave & Wenger, 1991; Buch, 2002). Det handlede om at udforske og forstå (nye) forbindelser mellem uddannelse og arbejdsliv, og der blev udviklet analytiske modeller til at analysere arbejdslivets læringsrum (Bottrup, 2001) og læringsmiljøer (Jørgensen & Warring, 2002). Fokus på samspillet og den tætte kobling mellem arbejdsliv, organisation og læring blev siden styrket gennem en (re)vitalisering af pragmatismens blik for læringens erfaringsbaserede elementer (Elkjær, 2005; Elkjær & Brandi, 2011). Læring på arbejdspladsen og i jobbet blev samtidig en politisk dagsorden på arbejdsmarkedet og hos arbejdsmarkedets parter op gennem 00’erne. Der blev særligt inden for det offentlige område aftalt OK-aftaler om kompetenceudvikling og læring på jobbet. Medarbejdernes læring skulle kobles til arbejdspladsens overordnede mål og forretning og blev forankret i den individuelle årlige medarbejderudviklingssamtale – MUS – som i dag fungerer som en uomgængelig institution på både private og offentlige arbejdspladser. Her ved redaktionens afslutning kan vi byde velkommen til et temanummer, som indeholder ikke mindre end fem forskningsartikler og én anmeldelse. Tre af artiklerne tapper direkte ind i vores call´s historiske og læringsteoretiske spor. De bidrager på hver deres måde med perspektiver ind i den evigt aktuelle dans og debat om læringens subjekter og det omgivende læringsmiljø – og ikke mindst hvordan vi bedst begrebsliggør relationen herimellem. De to øvrige artikler leverer empiriske analyser fra vidt forskellige kontekster –hhv. en fængselskontekst og en privat virksomhedskontekst – og en teoretisk rammesætning, som på mange måder lægger sig i forlængelse af de tre teoretiske artikler. På tværs af a","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"42 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-05-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115152333","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"På sporet af læring i en fængselskontekst","authors":"Maria Bjørn, Kasper Asmussen, Peter Dexters","doi":"10.7146/tfa.v24i1.132595","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i1.132595","url":null,"abstract":"Denne artikel er led i en aktionsforskningsproces og teoretisk refleksion over Koncept X. Et projektsamarbejde mellem Café Exit, Kriminalforsorgen, indsatte og øvrige interessenter med fokus på resocialisering gennem udvikling af samskabende uddannelses- og læringsmiljøer inde fra en fængselskontekst og ud af kriminalitet. Vores interesse samler sig empirisk om Koncept X, hvori deltagerdrevne workshops udgør et centralt læringselement. Vi undersøger, hvad befordrende læringsmiljøer er, hvilke ressourcer der skal mobiliseres, og hvad der er på spil for de deltagende parter for at lykkes med samskabende positiv læring inde fra en fængselskontekst og ud af kriminalitet. Vi adresserer aktionsforskningens fokus på handling, deltagelse, eksperimentering og refleksion for produktion af læring og viden. Dette komplekse læringsperspektiv omfatter både en individuel tilegnelse af bestemt ’stof’ samt menneskelige/sociale forandringsprocesser i en organisatorisk fængselskontekst. Vores analyse viser, at Koncept X mobiliserer deltagernes kapacitet for både at lære og at lære fra sig. Denne dobbelte læringskapacitet udgør en læringsmæssig platform, der både faciliterer mindre fængselsintern polarisering samt større samfundsmæssig forståelse for indsattes potentiale. Herved muliggøres en positiv transformation af handlingsmønstre og forestillinger om hinanden til fælles gavn for den resocialiserende indsats. Hvor resocialisering er fortløbende, håber vi artiklen bidrager med ny viden til en ’resocialiseringens læringspsykologi’.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"84 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-05-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115014701","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"”Mest af alt holder jeg af hverdagen”","authors":"Ulrik Brandi, Bente Elkjær","doi":"10.7146/tfa.v24i1.132594","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i1.132594","url":null,"abstract":"I denne artikel udforsker vi arbejdspladslæring i lyset af følgende forskningsspørgsmål: Hvad karakteriserer de situationer i arbejdet, hvori det er muligt at lære? Artiklen er et bud på at udvikle en teoretisk ramme til at arbejde med læring i arbejdet. Vi gør dette i tråd med den filosofiske pragmatisme ved at analysere empiri med afsæt i et casestudie om unge voksnes arbejde og læring i en større virksomhed inden for detailbranchen. Artiklen kobler sig til en tradition inden for studier af læring i arbejdslivet, der har sit fokus på arbejdets praksis og organisering for at forstå og analysere arbejdspladslæring. Vi illustrerer traditionen under to overskrifter: ”Man skal holde af hverdagen” og ”Nu er jeg bare stuck, så nu lærer jeg ikke rigtigt mere”. Vi viser, hvordan man under hver af disse udsagn kan pege på mikrospændinger imellem ansvar for egen læring og virksomhedens standardiserede trin og mål for udvikling af viden og færdigheder som læringsmuligheder. Det teoretiske bidrag består i anvendelse af et pragmatisk funderet perspektiv på arbejdspladslæring, der anvender situationer, udforskning (’inquiry’), og vaner til at åbne for nye forståelser af læringsmuligheder i arbejdslivet. Vi foreslår, at det pragmatisk filosofiske udgangspunkt revitaliserer et kritisk perspektiv på læring i arbejdslivet, der favner læringens dynamik og kompleksitet.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"387 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-05-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133015358","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Praksisteoretiske undersøgelser af professionelle og organisatoriske læreprocesser: en ’tool-kit’-tilgang","authors":"Roderick Walker, Anders Buch","doi":"10.7146/tfa.v24i1.132592","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i1.132592","url":null,"abstract":"Artiklen skitserer en analytisk ramme, som kan rumme dynamikkerne mellem organisatoriske praksisser, arbejds- og uddannelsespraksisser, samt personers læreprocesser i praksis, og det åbner for nye empiriske undersøgelser af organisatoriske og professionelle læreprocesser. Artiklen udfolder tre praksisteoretiske vinkler på organisatoriske og professionelle læreprocesser, og tilbyder en eklektisk og inkluderende analytisk tilgang til at undersøge dem som social praksis. På baggrund af empiriske nedslag i en etnografisk undersøgelse af et ledelsesudviklingsprogram i den offentlige sektor bliver muligheder og begrænsninger af tre forskellige praksisteoretiske tilgange undersøgt. Samspillet imellem dem viser potentiale for at nuancere undersøgelser af professionelle og organisatoriske læreprocesser. Indledningsvis undersøges læreprocesser som professionel identitetsdannelse gennem deltagelse i praksisfælleskabet omkring udviklingsprogrammet. Dernæst anvendes en praksisteoretisk tilgang til at fokusere på ledelse som situeret praksis. Det giver anledning til overvejelser om forholdet mellem uddannelse og praksis, og tilbyder et særligt gunstigt analytisk blik på organisatorisk stabilitet og forandring. Yderligere diskuteres en tredje tilgang, der fokuserer på personers læringsbaner i professionelle og organisatoriske praksisser. Her diskuteres Ole Dreiers personbegreb som en videreudvikling af de tidligere skitserede tilgange.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"44 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-05-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128121608","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Learning to Make a Difference. Value Creation in Social Learning Spaces","authors":"Anders Buch","doi":"10.7146/tfa.v24i1.132597","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i1.132597","url":null,"abstract":"Jean Lave og Etienne Wengers sociale læringsteori om legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber har været meget indflydelsesrig i uddannelses- og arbejdslivsforskning. Men nu – 30 år efter at teorien blev introduceret – fremsætter Etienne Wenger-Trayner, sammen med sin hustru Beverly Wenger-Trayner, en ny og mere omfattende social læringsteori. De arbejder som uafhængige læringsteoretikere, undervisere og konsulenter, og har nu udgivet en bog, som er tænkt som den første i en række, der har til formål at opdatere den oprindelige teori om social læring i praksisfællesskaber. Bogen skitserer både den nye teoris grundlag og rummer praktiske overvejelser om, hvordan teorien kan skabe værdi for praktikere. Bogens målgruppe er således både forskere og praktikere. På de første 70 sider i bogen fremsættes den nye teori, mens resten af bogen eksemplificerer og operationaliserer teorien med cases og praktiske refleksioner over, hvordan teorien kan bruges.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"10 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-05-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127700987","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Arbejdslivets læringsmiljøer","authors":"Christian Helms Jørgensen, Niels Warring","doi":"10.7146/tfa.v24i1.132593","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i1.132593","url":null,"abstract":"Begrebet læringsmiljø har vundet indpas mange steder i arbejdslivet over de seneste to årtier. Begrebet er dog underbelyst i dansk forskning sammenlignet eksempelvis med, hvordan arbejdsmiljøet er undersøgt, defineret og reguleret. Formålet med denne artikel er derfor at undersøge, hvordan international forskning forstår læringsmiljøer og deres betydning for læring i arbejdslivet. Den undersøger, hvad der konstituerer et læringsmiljø, og viser dermed hvilke dimensioner, der kan indgå i et læringsmiljø. Den inddrager centrale bidrag fra de seneste årtiers forskning i arbejdslivets læringsmiljøer samt fra den øvrige forskning i læring i arbejdslivet. Desuden undersøger den, hvordan de forskellige bidrag opfatter forholdet mellem læringsmiljøet og det lærende subjekt. Den finder, at de fleste tilgange mangler en forståelse for subjektets aktive rolle i skabelsen af læringsmiljøet. Artiklen afsluttes derfor med et bud på, hvordan et begreb om læringsmiljøer kan forstås som konstitueret af et samspil mellem både subjektive og objektive læringsressourcer.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"20 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-05-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126176060","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}