Tidsskrift for Arbejdsliv最新文献

{"title":"Den hemmelige driftsorganisation","authors":"Maria Petersén","doi":"10.7146/tfa.v24i1.132596","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v24i1.132596","url":null,"abstract":"Hvordan ser læringskulturer ud i en målstyret afdeling i en global industriel virksomhed og hvilken læring finder sted? Ønsket om at understøtte læringskulturer på arbejdspladsen skal ofte samstemmes med allerede fastlagte arbejdspraksisser, der i høj grad er formet af styringsog evalueringsværktøjer såsom Performance Management systemer. Med teoretisk afsæt i den situerede læringsforståelse analyseres medarbejdernes sprog og omgivelserne med henblik på at forstå, hvilken form for læring, der finder sted. Baseret på prototypiske, empiriske eksempler fra feltarbejde i marketingafdelingen i en global virksomhed argumenteres for, at målstyringen former en praksis, som kan være i direkte modstrid med ønsket om at skabe solide læringskulturer på arbejdspladsen. Læringen hos medarbejderne, sproget og omgivelserne formes i et dialogisk samspil mellem organisationens styringsværktøjer og lederens opmærksomhed og forståelse for de indlejrede praksismuligheder, som styringsværktøjerne fordrer.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"7 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-05-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128351048","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Køn og ulighed i adgangen til ledelsespositioner for velfærdsprofessionerne","authors":"J. Frederiksen, Simone Mejding Poulsen","doi":"10.7146/tfa.v23i4.130009","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130009","url":null,"abstract":"Adgangen til ledelsesstillinger er i mange brancher lettere, hvis man er mand, tilhører den etniske majoritet, eller er vokset op i middelklassen eller overklassen. Denne artikel undersøger, om det samme gør sig gældende i velfærdsprofessionerne, der udgør en karrierevej for kvinder, arbejderklasse, og etniske minoriteter og hvor det professionelle ethos er associeret med kvindelighed. Artiklens undersøger om eksisterende dominansforhold inden for køn reproduceres i det velfærdsprofessionelle arbejde gennem ulige adgang til ledelsespositioner, om denne adgang intersekterer med klasse og etnicitet, og om denne adgang har ændret sig for disse grupper i perioden 1980-2020? Dette undersøges for fire kohorter af velfærdsprofessionelle, nemlig samtlige, der færdiggjorde en velfærdsprofessionel uddannelse i hhv. 1980, 1990, 2000 og 2010. Analysen hviler på mikrodata om socioøkonomisk baggrund for de professionelle, og deres professionelle karrierer. Analyserne gennemføres med logistisk regression og viser, at mænd og højere klassepositioner har privilegeret adgang til ledelsesstillinger, med højere sandsynlighed for mænd, og for middel- og overklasserne. Noget tilsvarende er tilfældet for etniske majoritetspersoner, men da den etniske minoritetspopulation i data er meget lille, fortolkes dette som et udtryk for social lukning ved rekruttering til professionerne, og ikke til ledelse.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"59 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-01-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121938723","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Kønnede fortællinger – om nyuddannede humanisters møde med arbejdslivet","authors":"Laura Krusborg, Jin Hui Li, Marie Lysemose Støvring","doi":"10.7146/tfa.v23i4.130010","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130010","url":null,"abstract":"I denne artikel undersøger vi kønnede mønstre i, hvordan nyuddannede humanister fremstiller sig selv i mødet med arbejdslivet. Vi har teoretisk afsæt i Judith Butlers begreb om performativitet, hvor køn forstås som noget, subjektet gør gennem gentagne sproglige handlinger. Gennem narrative interviews med nyuddannede humanister analyseres det, hvordan de nyuddannede humanisters fortællinger reproducerer kønnede mønstre for selvfremstilling. I artiklen viser vi, hvordan de mandlige deltagere fremstiller sig selv gennem strategiske overvejelser, succeshistorier og sikkerhed i kompetencer. De kvindelige deltagere derimod fremstiller sig i højere grad gennem fortællinger om tilfældigheder, udfordringer og usikkerhed om egne kompetencer. Således argumenterer vi for, at det ikke kun er strukturer for lønniveau, hierarki og arbejdsforhold, der den dag i dag reproduceres og fastholder en ulighed mellem kønnene, men at den kønsmæssige ulighed på arbejdsmarkedet også i høj grad reproduceres gennem selvfremstillinger.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"210 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131637337","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Enhedsgymnasium eller parallelt ungdomsuddannelsessystem?","authors":"Ida Juul","doi":"10.7146/tfa.v23i4.130012","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130012","url":null,"abstract":"Denne artikel analyserer den historiske udvikling af erhvervsuddannelsessystemerne i henholdsvis Danmark og Sverige i et forsøg på at forklare, hvorfor Danmark og Sverige valgte hver sin erhvervsuddannelsesmodel. Når de svenske og danske erhvervsuddannelser er interessante at sammenligne, er det bl.a. fordi de repræsenterer henholdsvis en skolebaseret og en oplæringsbaseret model samtidig med, at de to lande på en række andre områder ligner hinanden. Denne kombination af ligheder og forskelle repræsenterer en god mulighed for at blive klogere på de historiske betingelser og dynamikker, som ligger indlejret i de to idealtypiske modeller. Hensigten med komparationen er ikke at diskutere fordele og ulemper ved de to landes erhvervsuddannelsessystemer, men tværtimod at vise, at hvad, der anses for den ideelle model, varierer afhængig af periodespecifikke forhold, erhvervs- og uddannelsespolitiske målsætninger, samt samspillet mellem stat og arbejdsmarkedets parter i de respektive perioder. Artiklen anlægger et historisk institutionelt perspektiv på udviklingen.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"54 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132019542","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Etnometodologisk konversations analyse som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser","authors":"Hege Johannesen","doi":"10.7146/tfa.v23i4.130013","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130013","url":null,"abstract":"Denne artikel præsenterer etnometodologisk konversationsanalyse (EMCA) som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser i realtid. Den tager udgangspunkt i den aktuelle diskussion af, hvordan et praksisteoretisk perspektiv kan informere arbejdslivsforskningen, men fokuserer på de metodologiske implikationer af dette perspektiv. Den introducerer de grundlæggende principper i EMCA, og den diskuterer de praktiske konsekvenser for produktionen og bearbejdningen af empirisk materiale. Den eksemplificerer de analytiske principper i EMCA med udgangspunkt i en analyse af organiseringen af arbejdstid i fleksibelt vidensarbejde, og den diskuterer de mulige begrænsninger ved EMCA som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser med udgangspunkt i en diskussion af kontekstbegrebet.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"115 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133362458","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Køn og uligestilling i arbejdslivet – et vedvarende problem","authors":"Jo Krøjer, Mette Lykke Nielsen, Morten Kyed","doi":"10.7146/tfa.v23i4.130804","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130804","url":null,"abstract":"<jats:p>-</jats:p>","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"14 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129205026","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"To virksomme tiltak for kjønnsbalanse - i spennet mellom institusjonelle logikker","authors":"Christin Thea Wathne, Anneli Solberg","doi":"10.7146/tfa.v23i4.130011","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130011","url":null,"abstract":"Kjønnsbalanse i ledelse er et høyaktuelt tema både i akademia og i næringslivet. Gjennom dokumentstudier og intervjuer med HR-ledere i 23 store nasjonale og internasjonale selskaper i Norge undersøker vi hvilke kjønnsbalansetiltak som kan vise seg effektive for å inkludere kvinner i ledelse. Vår studie viser at målstyring som kjønnsbalansetiltak og bruk av rollemodeller kan gi resultater. Mens målstyring fikk feste i arbeidslivet gjennom New Public Management (NPM), kan ikke-styrte trender som det «å dele» på digitale sosiale plattformer forstås å påvirke rollemodeller for ledelse og gi nye handlingsrom for kvinner, men også kommodifiering. Når kvinners rolle i ledelse settes i spill mellom institusjonelle logikker relatert til marked og demokrati, kan utfallet påvirkes av dynamikken mellom de ulike logikkene på måter som kan analyseres ved eksisterende teori, men også på måter som kan kreve en videreutvikling av de analytiske verktøyene.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130067269","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Hårdkogt HR: Hvordan COVID-19-krisen udfordrer HR’s dobbeltrolle som ledelsens ’forlængede arm’ og plejer af medarbejdertrivsel","authors":"Lotte Holck, Iben Sandal Stjerne","doi":"10.7146/tfa.v23i3.129428","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i3.129428","url":null,"abstract":"Kriser som COVID-19-krisen forøger den indbyggede spænding i HR’s rolle mellem loyalitet over for og eksekvering af ledelsens beslutninger, og så et menneskefokus på medarbejdernes trivsel. HR-kriseforskningen peger på, at evnen til at balancere denne spænding er vigtig, for at virksomheder kommer godt ud på den anden side af en krise. På trods af denne indsigt ses det ofte, at HR’s rolle forrykkes mod at agere ’ledelsens forlængede arm’, mens fokus på medarbejderudvikling og -trivsel nedprioriteres under kriser. Men er det overhovedet muligt for HR at sikre, at begge disse ofte modsatrettede behov hos henholdsvis ledelse og medarbejdere kan tilgodeses under en krise, således at virksomhederne kommer igennem krisen med en bæredygtig økonomi og et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere? Dette spørgsmål undersøger vi ved at trække på data fra interviews med 15 danske HR-chefer om deres oplevelser med HR’s krisehåndtering under COVID-19-krisen. I tråd med Minbaevas (2020) antagelse viser vores undersøgelse, at HR-chefer oplever et HR, som er blevet ’disrupted’ eller kraftigt forstyrret under COVID-19-krisen. Men snarere end ’disruption’ af selve måden arbejdet udføres på, hvilket er fokus for Minbaeva (2020), så ser vi et HR, der er disrupted i selve sin selvforståelse, rolle og praksis som følge af COVID-19. Dette gælder særligt virksomheder, der har gennemgået fyringer og omplacering af medarbejdere. HR’s svære balancegang i spændingen mellem snævre økonomiske interesser versus et udviklings- og menneskefokus bliver således sat på prøve under kriser med konsekvenser for arbejdet med medarbejdertrivsel.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"22 8","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-11-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"120985462","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Pandemi, krisehåndtering og arbejdsliv","authors":"Stine Rasmussen, Thomas Bredgaard, Claus D. Hansen, A. Kamp","doi":"10.7146/tfa.v23i3.129421","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i3.129421","url":null,"abstract":"Da Mette Frederiksen lukkede ned for det danske samfund i midten af marts måned 2020 – som respons på den globale coronapandemi – var det en historisk uset grad af intervention på det danske arbejdsmarked, der medførte en næsten øjeblikkelig nedlukning for mange danske arbejdspladser både i det private og det offentlige. Det var på mange måder en usædvanlig beslutning, som fik store konsekvenser på stort set alle samfundsområder. Siden anden Verdenskrig, har der ikke været gennemført så pludselige og omfattende ændringer af arbejdsvilkår og arbejdets organisering med konsekvenser for de sociale relationer på arbejdspladser og for forholdene på arbejdsmarkedet mere generelt, som det skete under coronapandemien. I starten steg arbejdsløsheden voldsomt, og man indførte en række hjælpepakker til både virksomheder og lønmodtagere, som blev hjemsendt, f.eks. den såkaldte lønkompensation som skulle holde hånden under de ansatte i særligt udsatte brancher. Denne tilgang var ikke unik for Danmark. Som Trine P. Larsen og Anna Ilsøe viser i deres bidrag til dette temanummer, blev der i alle de nordiske lande men på forskellig vis iværksat hjælpepakker og lempelser af regler. Dette skulle afbøde konsekvenserne af en politik, der i høj grad satte folkesundheden højere end de umiddelbare økonomiske konsekvenser heraf. Virksomhederne blev opfordret til i så vidt omfang som muligt at undgå at afskedige deres medarbejdere og i stedet for søge denne kompensation fra staten. Men nedlukningen medførte også forandringer i arbejdsvilkårene for mange mennesker. Ikke alene de ansatte i rejse, hotel- og restaurationsbranchen, men også i store dele af detailhandlen blev sendt hjem uden arbejdsopgaver til en hverdag, der ikke var ulig den arbejdsløse oplever med de udfordringer for hverdagslivets rutiner og identiteten det medfører. Offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner blev beordret hjem at arbejde, hvilket blandt andet medførte et skifte i arbejdsvilkårene, da man fra den ene dag skulle varetage arbejdet fra hjem der ikke var indrettet som arbejdspladser og måske samtidig passe og undervise sine egne børn. Den grænseløshed i arbejdet som hermed blev skabt og de muligheder for nye balancer mellem arbejde og fritid er et af omdrejningspunkterne i Steen Navrbjerg og Dana Minbaeva kronik i dette temanummer.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"19 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-11-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128210101","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Ny arbejdslivsbalancer under corona-krisen – muligheder og udfordringer for ledelse og medarbejdere","authors":"Steen E. Navrbjerg, Dana Minbaeva","doi":"10.7146/tfa.v23i3.129431","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i3.129431","url":null,"abstract":"Da Danmark lukkede ned i midten af marts 2020, skulle mange arbejdspladser på kort tid omstrukturere deres ledelse og samarbejde. Særligt distanceledelse var for mange ledere og medarbejdere en ny udfordring – og selv på arbejdspladser, hvor man fra tid til anden allerede havde arbejdet med virtuel ledelse og samarbejde, var det nyt at have virtuelle medier som det eneste ledelsesredskab. Når en altomfavnende krise manifesterer sig, bliver kvaliteter såvel som mangler i ledelse særligt tydelige. Corona-krisen har således været en prisme, hvorigennem vi kan betragte ledelse og arbejde i et nyt lys, og dermed også et værktøj, som kan bruges til at revurdere ledelse såvel som vores forståelse af arbejdets natur. Helt overordnet stiller vores erfaringer fra ledelse og arbejdsliv under corona spørgsmålstegn ved den traditionelle organisering af arbejdet, som stadig mange steder er bundet op på fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen. Spørgsmålet er, hvilke nye arbejdslivsbalancer, coronaen har åbnet muligheder for – og om der er faldgruber i de nye muligheder.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"3 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-11-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131190243","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}