Tidsskrift for Arbejdsliv最新文献

{"title":"Arbejdsløs i en (corona)krisetid: et opgør med selvansvaret?","authors":"Sabina Pultz, Magnus Paulsen Hansen","doi":"10.7146/tfa.v23i3.129426","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i3.129426","url":null,"abstract":"I artiklen undersøger vi, hvordan corona-krisen på forskellig vis omformer arbejdsløshedsoplevelsen i en dansk kontekst med et særligt fokus på selvansvaret. Selvansvaret eller ansvarliggørelsen kobles til aktivlinjens indtog i dansk beskæftigelsespolitik og konstruktionen af den aktive jobsøger. På baggrund af et mixed methods design bestående af 44 semi-strukturerede interview med arbejdsløse borgere indsamlet under coronakrisen (april-dec 2020) samt survey data (ca. 500 respondenter) udforsker vi selvansvaret hos arbejdsløse danskere under corona. Vi sammenholder survey data med tilsvarende data (ca. 350 respondenter) indsamlet inden krisen (2014-15). Vi konkluderer, at selvansvaret omkalfatres på paradoksal vis: samtidig med at selvansvarliggørelsen nedtones som følge af den øgede anerkendelse af strukturelle faktorer såsom pandemien og suspenderingen af beskæftigelsesindsatsens regler og krav, øgedes selvansvaret for mange i form af større ejerskab og motivation i jobsøgningen. Undersøgelsen peger også på, at forskydningen ikke nødvendigvis gælder i samme grad for alle ledige, men at særligt de coronaledige fritages for selvansvarliggørelsen og betragtes i et mere værdigt lys.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"25 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-11-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131320338","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Hvad coronakrisen fremkalder om ledelse af trivsel på distancen","authors":"M. Andersen, C. Elmholdt","doi":"10.7146/tfa.v23i3.129427","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i3.129427","url":null,"abstract":"Som konsekvens af coronakrisen blev især medarbejdere og ledere inden for videns- og kontorarbejde distancearbejdere fra den ene dag til den anden. Tidligere forskning har vist, at ledere kan gøre en positiv forskel for medarbejdernes trivsel. Derfor undersøger vi i denne artikel distancelederes oplevelse af egen rolle og konkrete praksisser rettet mod at understøtte og tage hånd om medarbejderes trivsel og mistrivsel på distancen under pres fra pandemien. Artiklens analytiske optik er inspireret af litteraturen om følelsesarbejde samt forståelsen af coronapandemien som en fremkaldervæske, der tydeliggør og potentielt accelererer eksisterende tendenser - herunder tendenser i arbejdslivet. Med afsæt i analyser af 47 interviews med distanceledere gennemført under coronakrisens første måneder identifi cerer vi seks forskellige ledelsespraksisser, hvorigennem distanceledere søger at understøtte medarbejdernes trivsel på distancen. I artiklen reflekterer vi over, hvorvidt de seks ledelsespraksisser er et udtryk for intensivering og samtidig sløring af udbytteforholdet mellem arbejdstager- og arbejdsgiver eller udtryk for etisk medmenneskelighed.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"15 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-11-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121880750","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"De Nordiske Covid 19 hjælpepakker og atypisk beskæftigede: erfaringer med universelle og målrettede tiltag","authors":"T. P. Larsen, Anna Ilsøe","doi":"10.7146/tfa.v23i3.129430","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i3.129430","url":null,"abstract":"De nordiske regeringer har, ligesom de øvrige europæiske lande, lanceret en række hjælpepakker med henblik på hjælpe virksomheder og beskæftigede under coronakrisen. Artiklen undersøger, hvordan og hvem de nordiske hjælpepakker dækker på arbejdsmarkedet. Analytisk trækkes der på velfærds- og segmenteringslitteraturen, og vi antager, at karakteren af hjælpepakkerne i de enkelte nordiske lande – dvs. universelle og målrettede hjælpepakker –bidrager til, at bestemte grupper kan have nemmere eller sværere ved at få del i ordningerne, hvormed hjælpepakkernes udformning implicit bidrager til en institutionel forankret (u)lighed. Vi finder, at Island, Norge og Finland i højere grad har trukket på universelle hjælpepakker, der synes at favne flere atypisk beskæftigede og implicit i deres udformning bidrage til lighed. Danmark og Sverige har derimod i større udstrækning anvendt målrettede hjælpepakker, der fremstår mindre inkluderende, men ofte mere generøse end de øvrige nordiske lande.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-11-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130558559","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Indflydelse i praxis – et perspektiv på vej","authors":"Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen","doi":"10.7146/tfa.v23i2.128242","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128242","url":null,"abstract":"Indflydelse hører blandt de temaer, der har fået størst opmærksomhed i den arbejdsrelaterede forskning gennem tiden. Men hvor mange studier er udgået fra, at mulighederne for indflydelse er præget af strukturer på fx arbejdsplads- eller individniveau, argumenterer jeg i denne artikel for, at vores forståelse af indflydelse kan udvikles ved at anlægge et praxisperspektiv. Ud fra dette perspektiv er målet at beskrive og forstå, hvordan indflydelse konkret søges og forhandles på arbejdspladsen med et særligt fokus på de sociale mekanismer, der påvirker indflydelsesprocesserne. I artiklen gennemgås nogle eksisterende praxisorienterede studier af indfl ydelse, og der præsenteres et eksempel på, hvordan man empirisk kan tilgå praxis fra en etnometodologisk/ samtaleanalytisk vinkel. Én central pointe er, at indflydelsesprocesser indeholder forskellige oversete sociale kompleksiteter, som kan begrænse medarbejdernes muligheder for at påvirke forholdene på arbejdspladsen, hvis de ikke håndteres aktivt.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"44 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"123973234","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Anmeldelser","authors":"-. Anmeldelser","doi":"10.7146/tfa.v23i2.128247","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128247","url":null,"abstract":"Anmeldelser ","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"9 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122488385","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Demokratisering af arbejdslivet?","authors":"Thomas Clausen","doi":"10.7146/tfa.v23i2.128241","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128241","url":null,"abstract":"Denne artikel har to hovedformål. Det første er at diskutere og nuancere den udbredte opfattelse i forskningslitteraturen, at økonomisk demokrati (ØD) først og fremmest var et initiativ, som havde til formål at demokratisere arbejdslivet. Det gøres ved at tage udgangspunkt i den grundopfattelse, at de makroøkonomiske aspekter af det socialdemokratiske lovforslag om ØD fra 1973 i betydelig grad er blevet forbigået i tidligere studier. Det andet hovedformål med artiklen er at vise, hvordan ØD langtfra udelukkende var et venstrefløjsanliggende, men tværtimod i en årrække også blandt fagøkonomer og arbejdsgiverorganisationer blev betragtet som et relevant samfundsøkonomisk redskab til at konsolidere og stabilisere dansk økonomi. Artiklens empiriske grundlag består af arkivmateriale, folketingsreferater, fagøkonomiske artikler og lovstof. Artiklen peger blandt sine hovedkonklusioner på, at opsparingselementet i fagbevægelsens og Socialdemokratiets ØD-planer er centralt for forståelsen af ØD i den samfundsmæssige debat.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"71 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121705647","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Indflydelse i arbejdslivet – status, muligheder, alternativer?","authors":"Peter Hagedorn-Rasmussen, H. Hvid, O. Sørensen, R. Thomsen","doi":"10.7146/tfa.v23i2.128239","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128239","url":null,"abstract":"I de formende konflikter på arbejdsmarkedet i slutningen af det 19. århundrede var indfl ydelse i arbejdet et centralt konfliktpunkt, i Danmark og i den industrialiserede verden i øvrigt. Arbejdsgivere og fagforeninger var i konflikt om, hvem der havde retten til at lede og fordele arbejdet. Med Septemberforliget i 1899 blev Danmark det første land i verden, hvor der blev indgået et nationalt kompromis om indfl ydelse. Arbejdsgiverne vandt ledelsesretten, og fagforeningerne vandt retten til at forhandle løn og arbejdsvilkår og indgå overenskomster om disse spørgsmål (Galeson, 1955, Christensen et al., 2015). Dermed var spørgsmålet om indflydelse dog langt fra afklaret. I årtierne efter Septemberforliget tilkæmpede fagforeningerne sig gradvist mere indflydelse. Indflydelsen på løn og arbejdsforhold blev udbygget. Overenskomstsystemet blev mere omfattende. Medarbejderne fik ret til at vælge tillidsrepræsentanter, som arbejdsgiverne havde pligt til at inddrage i beslutningsprocesserne. Samarbejdsudvalg og senere arbejdsmiljøudvalg blev etableret. Endelig fik medarbejdere i aktieselskaber ret til at vælge repræsentanter til selskabernes bestyrelser. I tiden efter 2. verdenskrig voksede en anden mere konsensusorienteret strømning til udvikling af indflydelse i arbejdet frem. Denne strømning har siden forgrenet sig i variationer og antaget mange forskellige navne, bl.a. Human Relations og Human Resources, Socioteknik, High Performance Work Systems samt Workplace Innovation. En af grundlæggerne var Kurt Lewin, som allerede i 1940erne blev kendt for sin formulering af principper for en involverende arbejdsorganisation og demokratisk ledelse (Lewin et al., 1939). Socioteknikken, som blev udviklet i 1950erne, havde som målsætning at udvikle en arbejdsorganisation, hvor hensynet til det sociale system og det teknisk/økonomiske system var ligeværdigt (Trist & Bamforth, 1951). En sådan ligeværdighed kunne etableres i en arbejdsorganisation, hvor medarbejderne havde en stor grad af autonomi i et gruppeorganiseret arbejde, samtidig med at medarbejderne havde ansvar overfor virksomheden.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"5 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133674194","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Indflydelse på teknologi forudsætter kvalificeret fantasi","authors":"S. Grosen","doi":"10.7146/tfa.v23i2.128243","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128243","url":null,"abstract":"At teknologiske forandringer har betydning for arbejdet – dets betingelser og indhold samt de ansattes oplevelse af arbejdets formål og mening – er ikke til at komme udenom (se fx Badham, 2005; Grosen et al., 2021 under udgivelse). Samtidig er teknologi dog ret upolitiseret med hensyn til ansattes indfl ydelse på arbejdspladsernes valg og anvendelse af teknologier. Hvis der for alvor skal gøres noget ved dét, er det dog ikke nok at kræve, at de ansatte bliver hørt. Det er også nødvendigt at klæde de ansatte på til at kunne tage reel indflydelse, der kan gøre en forskel og som med inddragelse af de ansattes viden om arbejdets udførelse kan kvalificere valg og anvendelse af teknologi. Jeg vil i denne kronik diskutere, hvad det kræver af de ansatte at tage en sådan indfl ydelse på arbejdspladsernes teknologi. Det vil jeg gøre ved at argumentere for, at dét, man kan kalde kvalifi ceret fantasi, er en forudsætning for reel indflydelse. For at kunne forholde sig til hvilken teknologi og teknologianvendelse, der er hensigtsmæssig, må man nemlig være i stand til at forestille sig fremtiden med en teknologi – forestille sig hvad teknologien vil betyde for måden, det daglige arbejder former sig, for hvordan teknologien vil gribe ind i den måde, man tænker og udfører arbejdet og for den måde, man relaterer til kolleger, ledelse, borgere, kunder, elever etc. Det drejer sig altså ikke om hvilken som helst fantasifuld fabuleren, men om fantasi kvalificeret af erfaring med arbejdet.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"32 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124970342","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Ledelse uden ledere – et casestudie i demokratisk organisering","authors":"Klaus Nielsen, Anders Pilmark, Anne Vorre Hansen, Katia Dupret, Elsa Brander","doi":"10.7146/tfa.v23i2.128240","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128240","url":null,"abstract":"Der er øget, og genvunden, interesse for demokratisk organisering i relation til nutidens arbejdsliv. Både som praksisfænomen og forskningsfelt. I litteraturen er der et anerkendt behov for kvalitative studier på mikro-niveau, der afdækker konkrete erfaringer med demokratiske organiserings- og ledelsesformer. Denne artikel bidrager med et sådant studie. Det empiriske afsæt er konsulentvirksomheden Analyse & Tal, der i 2014 blev etableret som et medarbejderkooperativ med vægt på medeje, lige løn og et ideal om en sund work-life-balance. Studiet er baseret på dybdeinterviews med størstedelen af medejerne samt en række workshops. De primære analytiske indsigter er at: 1) medejerskab anses som afgørende for at udleve den demokratiske organisering, både strategisk og operationelt, 2) klare procedurer og et stærkt narrativ understøtter distribueret ledelse og demokratiske praksisser, og 3) ideen om det gode arbejdsliv er tæt forbundet med overholdelse af arbejdstidsnormer og enhedsløn, ikke kun for den enkelte, men også som bud på en ny værdimæssig dagsorden for kollektivet. Disse indsigter danner afsæt for at diskutere, hvorvidt italesatte værdier dekobles i praksis – som et muligt kritisk aspekt ved demokratisk ledelse og organisering.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129967976","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Asymmetri eller quid pro quo?","authors":"Steen Scheuer, Flemming Ibsen","doi":"10.7146/tfa.v23i2.128244","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128244","url":null,"abstract":"Er forhandlingsrelationerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere asymmetriske, dvs. har arbejdsgiverne altid overmagten, fordi en arbejdskonfl ikt altid er gratis for dem? Eller gælder det omvendt, at forhandlingerne har karakter af ”quid pro quo” (noget for noget), dvs. at begge parter, også arbejdsgiverne, må give reelle indrømmelser for at nå til et forhandlingsresultat, parterne kan acceptere? Det blev i forbindelse med de meget dramatiske overenskomstforhandlinger i 2018 (OK18) fremhævet, at magtforholdet i forhandlingerne var påvirket af, \u00001. at staten både er arbejdsgiver og lovgiver og derfor kan gennemtvinge en løsning og standse en evt. arbejdskonflikt, og \u00002. at arbejdsgiver ikke har et økonomisk tab ved en eventuel arbejdskonflikt (strejke eller lockout), i modsætning til lønmodtagerne, hvis strejkekasser tømmes under konflikten. På det private arbejdsmarked lider begge parter økonomiske tab ved en arbejdskonflikt, stort eller lille, og magtbalancen mellem parterne er derfor som udgangspunkt mere ligeligt fordelt end i den offentlige sektor. I forbindelse med det mindre dramatiske forløb i 2021 har synspunktet dog været mindre fremherskende.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"44 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121139348","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}