{"title":"Nye roller og opgaver på arbejdspladsen, hvis indflydelsen skal højnes","authors":"Liv Starheim, M. Lund","doi":"10.7146/tfa.v23i2.128246","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128246","url":null,"abstract":"Indflydelse associeres i arbejdsmiljøforstand ofte med forhold i den enkeltes arbejde: I hvilken grad har man indflydelse på, hvordan og hvornår man kan udføre sit arbejde? Nogle gange associeres det også med, om man har indflydelse over arbejdsforholdene på arbejdspladsen. Og om man har indflydelse på den mere overordnede udvikling af arbejdspladsen. Høj indflydelse som tegn på et godt arbejdsmiljø er veldokumenteret (Hvid 2009), men hvordan praktiseres høj indfl ydelse? Afsættet for denne artikel er IDA Arbejdsmiljøs konference d. 28. oktober 20201, hvor forskere, arbejdsmiljøfolk, ledere, og studerende mødtes for at gøres status på indflydelsen. I artiklen diskuterer vi indflydelse, som den blev fremlagt på konferencen, og de perspektiver, vi kan se i forhold til roller og opgaver – for ledere, medarbejderrepræsentanter og medarbejderne selv. Vi udfolder tre niveauer for indflydelse og diskuterer dem op imod en af præsentationerne på konferencen, nemlig Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte Kommune (JAC). JAC er flere år i træk udnævnt som Danmarks og Europas bedste offentlige arbejdsplads, og vi finder det interessant at diskutere, hvordan indflydelsen udfolder sig på denne roste, offentlige arbejdsplads, og de implikationer, vi kan ane i forhold til roller, opgaver og arbejdsmiljø. Det forskningsmæssige afsæt for at diskutere indflydelse er Karasek og Theorells velkendte krav/kontrol-model, som placerer kravene i arbejdet i den ene dimension, og graden af kontrol i/over arbejdet i den anden dimension. Deres studier viste, at det ikke entydigt er de høje krav, som konstituerer kvaliteten af arbejdsmiljøet, men at graden af kontrol er afgørende for, om høje krav opleves som belastende eller som et travlt og godt arbejdsmiljø. Kontrol i/over arbejdet dækker et samspil mellem vilkår i det ydre arbejdsmiljø og en subjektiv oplevelse af at have kontrol over egen arbejdssituation.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133719425","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Hverdagsaktivismens plads i det nye akademikerarbejdsliv","authors":"Julia Bjerre Hunt","doi":"10.7146/tfa.v23i2.128245","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i2.128245","url":null,"abstract":"Fagbevægelsen har bredt set i over et århundrede arbejdet for bedre løn- og arbejdsvilkår igennem kollektive aftaler. Det skal vi fortsat. Men som formand i DM Privat er det de seneste år blevet stadig mere tydeligt for mig, at vi på nutidens og fremtidens arbejdsmarked også er nødt til at tage andre redskaber i brug, når vi vil opnå forandringer. Det er dette, jeg her vil beskrive som ’hverdagsaktivisme’. Den formaliserede indflydelse er forbeholdt dem, der har fast tilknytning til en arbejdsplads, som har overenskomst eller andet formaliseret samarbejdssystem, og som har overskud og overblik til at søge den formelle indfl ydelse. Vi skal som fagbevægelse ikke give køb på de formelle strukturer, men der skal også findes veje, hvor en mere hverdagsorienteret tilgang til indflydelse og forandring gives plads, så flere oplever faktisk at kunne påvirke deres arbejdsliv og -betingelser. Jeg har undervist andre fagforeninger – særlig dem der har et ønske om øget ungdomsengagement – i disse metoder, og har selv gjort brug af grebene i mit eget arbejde for øget engagement. Hverdagsaktivismen ’kan noget’ og står ikke i modsætning til kollektive aftaler og den danske model – den styrker den!","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-08-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121106184","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Der skal to til tango – Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis","authors":"Klaus Nielsen, Mette Mogensen, Signe Pihl-Thingvad, Ulrik Gensby, Agnete Meldgaard Hansen","doi":"10.7146/tfa.v23i1.127039","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i1.127039","url":null,"abstract":"Danmark har fået en ny National strategi for arbejdsmiljøforskning (Beskæftigelsesministeriet 2020). I 2017 viste det sig, at der var problemer med at opfylde målene i den strategi for arbejdsmiljøet, man havde arbejdet ud fra siden 2011. Der var ikke sket det målsatte fald i belastningerne i såvel det psykiske som i det fysisk arbejdsmiljø – tværtimod. For at tage højde for den manglende succes med at opfylde målene, blev der i 2018 nedsat et ’Ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen’, og det forholdt sig også til forskning. Den manglende succes med at sænke belastningerne blev bl.a. set som en konsekvens af, at arbejdspladserne manglede relevant viden, som understøttede dem i at løse arbejdsmiljøproblemerne. Ekspertudvalget lagde i deres anbefalinger i 2019 bl.a. op til, at der skulle udformes en national arbejdsmiljøforskningsstrategi – det er den, vi har fået i oktober 2020 – og at vi skulle blive bedre til at måle effekterne af indsatsen; samt at formidlingen af forskningen skulle fungere med en klarere ’rollefordeling’. Selve forskningsstrategien ligger i forlængelse af ekspertudvalgets anbefalinger om en mere brugbar forskning: Forskningen skal være et redskab til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Dette baserer sig dog på, at feltet bliver bedre til at oversætte den viden, som ligger i forskningen og i organisationerne til konkrete praksisser. Det er således ikke blot mere forskningsviden, der efterlyses, men også nye måder at forstå og facilitere en udveksling og bearbejdning af viden mellem forskere, relevante mellemled og forskningsbrugere.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"34 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115281102","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Bør arbejdspladsvurderinger offentliggøres?","authors":"Peter Dahler-Larsen","doi":"10.7146/tfa.v23i1.127056","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i1.127056","url":null,"abstract":"Bør arbejdspladsvurderinger (APV) offentliggøres? Efter en konceptuel introduktion til evaluativ information i lyset af begreber som situerethed, relevans, kodifi cering og cirkulation præsenteres i artiklen nogle empiriske resultater fra en ny undersøgelse af APV i den offentlige sektor i Danmark. På det grundlag argumenteres for, at offentliggørelse af APV vil fremme en bedre implementering af den eksisterende lovgivning, gøre det muligt at identifi cere arbejdspladser med særskilt store arbejdsmiljøproblemer, hjælpe med at sprede gode eksempler og styrke den demokratiske kontrol med arbejdsmiljøet.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"36 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115140697","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Ulrik Gensby, Hans Jørgen Limborg, Henrik Ankerstjerne Eriksen, Arne Helgesen
{"title":"Arbejdsmiljørådgiveren som brobygger mellem forskning og praksis","authors":"Ulrik Gensby, Hans Jørgen Limborg, Henrik Ankerstjerne Eriksen, Arne Helgesen","doi":"10.7146/tfa.v23i1.127047","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i1.127047","url":null,"abstract":"Denne artikel stiller skarpt på arbejdsmiljørådgiverens rolle som brobygger mellem forskning og praksis. Artiklen præsenterer resultater fra en systematisk udviklingsproces med følgeforskning (Bifrost), hvor seks rådgiverenheder og seks små og mellemstore virksomheder (SMV’er) har samarbejdet om at skabe en metode til fremme af samarbejdet mellem rådgivere og virksomheder omkring forebyggelse og håndtering af stressrelateret sygefravær. Artiklen introducerer begrebet vidensbrobygning set i relation til rollen som rådgiver og defi nerer tre oversættelsesmæssige færdigheder og en række kompetencer for målrettet brobyggende arbejdsmiljørådgivning. Projektets resultater kan tjene som input til fremadrettede kompetenceudviklingsaktiviteter og metoder til koordinering af viden mellem arbejdsmiljørådgivere, forskere og SMV’er i det danske arbejdsmiljøssystem.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"4 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127678811","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Nye arbejdsdelinger i socialpædagogisk praksis","authors":"Jonas Sprogøe, Michael Christensen, R. Andersen","doi":"10.7146/tfa.v23i1.127055","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i1.127055","url":null,"abstract":"Denne artikel tager afsæt i et forsknings- og udviklingsprojekt omkring digital dokumentation i og af socialpædagogisk praksis. I artiklen analyseres, hvordan faglighed og arbejdsdelinger forhandles under arbejdet med digitale dokumentationssystemer i tre forskellige socialpædagogiske institutionstyper; den markedsorienterede, den bureaukratiske og den pædagogiske institution. Vi viser, hvordan de tre institutionstyper og deraf forskellige dokumentationspraksis afstedkommer forskellige arbejdsdelinger. På baggrund heraf diskuteres udfordringer og muligheder for organisatorisk orienteret professionsudvikling inden for de tre institutionstyper. Artiklen afsluttes med en skitsering af opmærksomhedspunkter for henholdsvis socialpædagogiske tilbud, professionsuddannelserne og den enkelte professionelle i forhold til professionsudvikling i en dokumentationsoptik.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"38 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115892333","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Arbejdslivsviden, teori og praksis","authors":"Anders Buch","doi":"10.7146/tfa.v23i1.127042","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i1.127042","url":null,"abstract":"Denne artikel spørger til, om teoretiseret arbejdslivsviden er af en anden karakter end praksis, og hvad der nærmere skal forstås ved teori og praksis. Teori og praksis stilles ofte overfor hinanden i et modsætningsforhold. Denne artikel går imidlertid bag om og kritiserer modstillingen med henblik på at forstå samspillet mellem teoretiseret arbejdslivsviden og praksis på måder, der ikke forudsætter en dikotomisk relation. Artiklen udforsker konceptuelt forskellige vidensproduktionsformer i arbejdslivsforskningen med henblik på at bestemme teoretisk arbejdslivsviden nærmere i forhold til de forskellige formål samt ontologiske, epistemologiske og metodologiske antagelser, der forudsættes i arbejdslivsforskningen. Artiklen redegør for, hvordan henholdsvis praksis og teori er blevet og bliver forstået forskelligt, og eksemplifi cerer forskellige typer af teoretisering i aktuel arbejdslivsforskning. Den viser, at arbejdslivsforskningen har forskellige normative prioriteter, og at det er nødvendigt at forstå disse for at begribe samspillet mellem arbejdslivsviden og praksis.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"13 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132905917","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Emil Sundstrup, Jesper Stejnicher Drongstrup Jensen, Ninna Maria Guldager Wilstrup, O. Sørensen, Mette Jensen Stochkendahl
{"title":"Samspil mellem arbejdsmiljøviden, muskelskeletbesvær og fysisk belastende arbejde","authors":"Emil Sundstrup, Jesper Stejnicher Drongstrup Jensen, Ninna Maria Guldager Wilstrup, O. Sørensen, Mette Jensen Stochkendahl","doi":"10.7146/tfa.v23i1.127050","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v23i1.127050","url":null,"abstract":"Dette studie undersøger sammenhængen mellem muskelskeletbesvær (MSB) og a) viden om arbejdsmiljø og helbred blandt arbejdstagere med fysisk belastende arbejde og b) deres adgang til information om arbejdsmiljø og helbred. Derefter undersøges og diskuteres, hvorfra og i hvilket format information om arbejdsmiljø og helbred med fordel kan formidles til medarbejdere med og uden MSB. Artiklen gør brug af data fra en spørgeskemaundersøgelse hvor 2.119 medarbejdere med fysisk belastende arbejde svarede på spørgsmål om smerter i muskler og led, og kilder til og viden om arbejdsmiljø og helbred. Multivariable regressionsanalyser viste, at medarbejdere med MSB i større omfang havde både manglende adgang til information (odds-ratio=2,17; 95% konfi densinterval=[1,54-3,08]) og utilstrækkelig viden om arbejdsmiljø og helbred (odds-ratio=2,23; 95% konfi densinterval=[1,61-3,07]) sammenlignet med deres smertefrie kolleger. Medarbejdere med MSB fi k primært information om arbejdsmiljø og helbred via interne arbejdsmiljøformidlere på arbejdspladserne, men ønskede mere arbejdspladsnær information via kurser, undersøgelser på arbejdspladsen og kampagner. En fokuseret indsats for at få relevant viden om arbejdsmiljø og helbred formidlet til medarbejdere med MSB og fysisk belastende arbejde synes at have potentiale til at gøre en forskel.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129721649","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Velvære i wellness-industrien","authors":"Annegrete Juul Nielsen, Sara Malou Strandvad","doi":"10.7146/tfa.v14i3.126853","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v14i3.126853","url":null,"abstract":"Oplevelsessamfundet og sundhedssamfundet er to af de betegnelser, der bruges til at beskrive den epoke vi lever i. Varer gøres i stigende omfang til oplevelsesprodukter og befolkningens sundhed gøres til genstand for øget opmærksomhed. Begge diagnoser inkarneres i wellness-industrien, hvor sundhed udformes som et oplevelsesprodukt. Igennem gen-analyser af en række af etnologen Tom O’Dells observationer fra svenske spa-hoteller diskuterer artiklen produktionen af velværeoplevelser. Sædvanligvis beskrives servicearbejde som immaterielt arbejde eller følelsesarbejde. Med afsæt i et ANT-perspektiv fremhæver artiklen, hvordan materialer gøres aktive for at frembringe følelsen af velvære, og hvordan dette følelsesproduktionsarbejde ikke kun varetages af spamedarbejdere men også af kunderne selv.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"54 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125434208","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Så smækker vi kassen i!","authors":"M. Pedersen, Agnete Meldgaard Hansen","doi":"10.7146/tfa.v13i4.126864","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfa.v13i4.126864","url":null,"abstract":"Denne artikel handler om økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene. Der har i de seneste år været en markant vækst i antallet af sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere. Det gælder også borgere, der er kategoriseret som havende problemer ud over ledighed. Med udgangspunkt i to relativt hyppigt sanktionerende kommuners praksis vises, hvordan kommunerne retfærdiggør deres sanktionspraksis gennem henvisning til, at der er tale om en ‘skal-lovgivning’. Minimering af det socialfaglige skøn retfærdiggøres gennem argumenter om borgerens retssikkerhed. Samtidig finder vi tegn på organisatorisk hykleri blandt andet i form af, at det socialfaglige individuelle skøn fremhæves som vigtigt samtidig med, at det overflødiggøres, idet den kommunale organisering understøtter en automatisering af udstedelsen af sanktioner over for den enkelte kontanthjælpsmodtager. Der bygges på Brunssons teori om organisatorisk adfærd.","PeriodicalId":114921,"journal":{"name":"Tidsskrift for Arbejdsliv","volume":"10 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-05-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130027691","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
求助内容：
应助结果提醒方式：