Potentialer og udfordringer ved at bruge kliniske samtaleforløb med stressramte som data i udforskningen af arbejdslivsrelaterede belastninger og belastningshåndteringsstrategier

Abstract

Det spørgsmål, som vi vil tage op her, er, hvilke potentialer og udfordringer der er ved at bruge kliniske samtaleforløb med stressramte som data i udforskningen af arbejdslivsrelaterede belastninger, belastningsreaktioner og belastningshåndteringsstrategier. Grunden til, at vi beskæftiger os med dette spørgsmål, er, at vi begge mener, at der ligger et potentiale i at anvende dette empiriske materiale, men også at der er nogle udfordringer forbundet hermed. Potentialer og udfordringer, som overskrider de potentialer og udfordringer, der normalt fremhæves, når kliniske casestudier debatteres. Et klinisk casestudie kan defineres som et studie, der omhandler et individ eller en gruppe af individer, hvor data hidrører fra en klinisk praksis. Kliniske casestudier forbindes typisk med lægevidenskab og dele af den kliniske psykologi, men kendes også fra andre professioner med en behandlings- eller rådgivningspraksis, f.eks. indenfor socialt arbejde. Når potentialerne ved sådanne studier fremhæves, henvises der normalt til en række forskellige forhold. I et metastudie, gennemført af Nissen og Wynn, fremdrages f.eks. forhold som a) sådanne studiers evne til at opdage nye forhold, b) deres evne til at generere hypoteser, c) at de kan anvendes, hvor andre forskningsdesign ikke er mulige af praktiske eller etiske grunde, d) deres vægtlægning af dybde-forståelse, e) deres ressourceøkonomi og fleksibilitet, samt f) deres pædagogiske værdi for nye praktikere og g) deres evne til at skabe dialog mellem klinikere og forskere (Nissen & Wynn, 2014). De begrænsninger, der nævnes, er til gengæld forhold som a) manglende mulighed for generalisering, b) manglende mulighed for at fastslå årsagssammenhænge og c) risiko for overfortolkning og øget bias (Nissen &  Wynn, 2014). Både de nævnte potentialer og de nævnte udfordringer kan dog, efter vores mening, suppleres med nye dimensioner, når casestudiernes fokus er arbejdsliv og arbejdslivsrelaterede belastninger, og når afsættet tages i kliniske samtaler med stressramte eller stresssammenbrudte.