Konfigurationelle komparative metoder i arbejdslivsforskningen

Arbejdsmiljøproblemer opstår i et komplekst system af organisatoriske og arbejdsmarkedsmæssige forhold. Dette gør det vanskeligt at gennemføre og evaluere forebyggende tiltag på området, da der må tages højde for multikausale og gensidige påvirkninger. Det er derfor vigtigt at gennemføre forskning og evalueringer, som kan informere både praktikere og beslutningstagere om, hvornår og hvorfor tiltagene virker, og hvordan de kan forbedres, så de kan sikre den ønskede effekt. Konfigurationelle komparative metoder er en tilgang, der kan bidrage til at imødekomme disse behov. Formålet med artiklen er at introducere konfigurationelle komparative metoder i arbejdslivsforskningen og diskutere deres muligheder og udfordringer. Dette gøres gennem et eksempel, hvor metoderne har været anvendt i evalueringen af Arbejdstilsynets nye tilsynstilgang i store offentlige virksomheder. Vi konkluderer, at konfigurationelle komparative metoder (KKM) er brugbare til at undersøge effekter af arbejdsmiljøtiltag i arbejdslivsforskningen, og at metodernes fordel blandt andet er, at de kan afdække mulige kausale sammenhænge mellem flere betingelser og udfald, ligesom de kan anvendes på få cases. Metoderne stiller store krav til systematik og transparens i de metodiske valg. Vi håber med artiklen at skabe interesse for metoderne fra praktikere og forskere, der ønsker at bidrage til forsat metodeudvikling i kvalitativ og kvantitativ evaluering i arbejdslivsstudier.