Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund最新文献

{"title":"Fra modermælk til donormælk","authors":"J. Borring, Ditte Seidler Hansen, M. S. Dam, M. N. Svendsen","doi":"10.7146/TFSS.V15I29.111304","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/TFSS.V15I29.111304","url":null,"abstract":"Denne artikel udforsker de socio-materielle praksisser, der etablerer donormælk som en sikker substans, der kan cirkulere inden for det danske velfærdssamfund. Studiet tager afsæt i etnografisk feltarbejde i Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital, hvor arbejdet med donormælk til danske neonatalafdelinger foregår. Det er en arbejdsplads med få ansatte, men med et slutprodukt, som er af livsvigtig karakter for præmature børn, hvis mødre ofte har svært ved at etablere en mælkeproduktion, særligt de første dage efter fødsel. Med inspiration fra ideen om multipel topologi samt antropologiske studier af forbundethed analyserer artiklen hvilke forhold, der gør udvekslingen af mælk fra donormødre til præmature børn mulig. På baggrund af interviews med personale, donormødre og mødre til for tidligt fødte børn viser vi, hvordan de ansatte i Kvindemælkcentralen arbejder med at præsentere donormælk som både en naturlig kropslig substans og et standardiseret produkt uden spor af donorens krop. Artiklen giver indsigt i donernes placering i et forpligtende fællesskab forvaltet af Kvindemælkcentralen og demonstrerer samtidig Kvindemælkcentralens centrale position i arbejdet med at hjælpe præmature og syge børn. Vi argumenterer for, at Kvindemælkcentralens ansatte forvalter, balancerer og afgrænser kontakten mellem donor og modtager - et arbejde, som gør det muligt for modermælk at cirkulere og forbinde nyfødte borgere til velfærdskollektivet.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"7 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-12-03","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127453869","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Uvished i ungeliv med en alvorligt syg forælder","authors":"D. Winther-Lindqvist","doi":"10.7146/TFSS.V15I29.111302","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/TFSS.V15I29.111302","url":null,"abstract":"Artiklen formidler resultater fra en kvalitativ interviewundersøgelse med teenagere, der har en alvorligt somatisk syg forælder. Analysen er foretaget på baggrund af kultur-historisk udviklingspsykologi og eksistensfænomenlogi mhp. at afdække betydningen af livet med sygdom for de unges hverdagsliv, oplevelsesverden og sociale udviklingssituation. Undersøgelsens hovedresultat er, at de unges liv forandres eksistentielt, praktisk, emotionelt og socialt, fordi de lever med uvished om forælderens overlevelse og sygdommens forløb. Det betyder, at de udvikler strategier, der kan hjælpe dem med at øge kontrollen med konfrontationer med sygdommen og fastholde et engagement i ungelivets aktiviteter og projekter. Strategierne er at skabe sig hvilepauser og lave skarpe opsplitninger mellem privat og social væren og livet ude og hjemme i familien. Det mulige tab af forælderen ændrer de unges eksistentielle horisont og afslører, at vi i almindelighed lever med forestillingen om en fremtid sammen med vores nærmeste i sammenvævede livstider. Denne forventning mister de unge pårørende, hvilket påvirker deres motiver således, at motivet mod deltagelse i ungelivets aktiviteter ledsages af et konkurrerende motiv om at være hjemme ved den syge forælder og støtte familien og eller opnå samhørighed med den syge forælder. Deres ny eksistentielle, emotionelle, praktiske og sociale virkelighed betyder, at de befinder sig i et anstrengende pres, som skaber afstand til de jævnaldrende. Der argumenteres for, at de unge pårørende af disse grunde befinder sig i en anden social udviklingssituation end deres jævnaldrende med raske forældre.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"33 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-12-03","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122685396","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Sorgens pris","authors":"Atle Dyregrov, Martin Lytje","doi":"10.7146/tfss.v15i29.111300","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v15i29.111300","url":null,"abstract":"Igennem det sidste årti er der i forskningsverdenen opnået bred enighed om, at forældretab i barndommen har altomfattende konsekvenser. Det inkluderer, at sorgramte børn oftere pådrager sig psykiske, fysiske, sociale og faglige udfordringer senere i livet. Udfordringerne kan ved livstruende sygdom spores allerede i tiden op til dødsfaldet, ligesom de er synlige, i tiden efter dødsfaldet. Selvom de fleste af sådanne reaktioner reduceres med tiden, forbliver andre vedvarende.Denne artikel ønsker igennem en litteraturanalyse at formidle konsekvenserne af at miste en forælder som barn. Dette sker primært ud fra de sidste to årtiers forskning og igennem en præsentation af de undersøgelser, der har beskæftiget sig med de fysiske, psykologiske, pædagogiske og sociale konsekvenser af forældretab i barndommen. Der vil i artiklen være fokus på at evaluere både studiernes begrænsninger såvel som kvalitet. Artiklen er forfattet som en narrativ oversigtsartikel, der beskriver de vigtigste studier på området og vurderer disse ud fra forfatternes forsknings- og kliniske erfaring.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"9 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-12-03","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124076951","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Tegning som trædesten til at nærme os svære og tabubelagte emner i forskningsprojekter med børn","authors":"E. Søndergaard, Susanne Reventlow","doi":"10.7146/tfss.v15i29.111306","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v15i29.111306","url":null,"abstract":"Studier af belastende socioøkonomiske forhold i barndommen peger på en sammenhæng mellem dette og en øget risiko for at udvikle sygdomme senere i livet. Forskning peger desuden på, at børn af syge forældre både er mere syge og mere ensomme end jævnaldrene med raske forældre. Sammenhængen støttes af studier, som viser, at børns sociale relationer har afgørende betydning både for oplevelsen af deres barndom og for deres aktuelle og senere sundhedsprofil. Med afsæt i de sociale relationers betydning for børnenes sundhed har vi ønsket at undersøge, hvordan børn i ressourcesvage familier oplever deres relationer og familieliv, men hvordan undersøger man det metodisk? Denne artikel viser gennem eksempler fra et feltarbejde blandt socioøkonomisk udsatte børnefamilier med en multisyg forælder på Lolland-Falster, hvordan tegning som metode kan være med til at facilitere samtaler om svære og tabubelagte emner med børn. Metodens styrker ligger dels i den konkretiserende form, der er med til at materialisere tanker og følelser, dels i måden den muliggør et fællesskab mellem barn og forsker, der ofte er udfordret i etnografisk børneforskning. Støttet af tegningerne var børnene i stand til at give udtryk for følelser, stemninger og oplevelser, som indholdsmæssigt var vanskelige at sætte ord på, men som ikke på samme måde var svære at genkalde sig i kroppen eller at tegne på papir. Bl.a. hjalp tegningerne med at illustrere et gennemgående ønske blandt de deltagende børn, der centrerer sig om normalitet, rutiner og stabilitet i familien. Artiklen understreger, at det er vigtigt, at tolkningen af det tegnede akkompagneres af feltarbejdets anden data og et velfunderet kontekstindblik.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"33 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-12-03","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116949068","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Hvordan har vi det i dag?","authors":"Carsten Obel, Kathrine Bang Madsen, S. H. Poulsen, Katrine Svendsen","doi":"10.7146/TFSS.V15I29.111308","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/TFSS.V15I29.111308","url":null,"abstract":"Unge i dag er fra tidligt i barndommen blevet vænnet til at blive spurgt om, hvordan de har det. Forældrene spurgte, når de blev hentet i børnehave, de bliver spurgt af forskerne, af undervisningsministeriet, og de spørger derfor også tit sig selv. Historien om at have det godt eller skidt er det centrale omdrejningspunkt for kommunikationen om trivsel både i pressen, på de sociale medier og i samfundet i øvrigt og er med til at skabe en uhensigtsmæssig bekymringskultur. Denne hedoniske, selvcentrerede tilgang var moderne i ’well being’-forskningen for et halvt århundrede siden, men givet den mellemliggende udvikling i forståelsen af mental sundhed er der grund til at udfolde begrebet med andre perspektiver og udvikle et fælles sprog for mental sundhed. I artiklen argumenterer vi med udgangspunkt i resiliens-tilgangen for, at der er behov for at flytte fokus fra egen umiddelbare tilfredsstillelse til at vurdere børn og unges funktion i forskellige sociale kontekster. Vi understreger samtidigt nødvendigheden af, at styrke børn og unges robusthed ved at udsætte dem for mindre mængder af stress gennem opvæksten indenfor kontrollerede rammer. Oplevelser med meningsfyldt stress kan fungere som en mental pendant til børnevaccination og ruste dem til fremtidens udfordringer.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"8 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-12-03","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133534219","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Introduktion","authors":"Bagga Bjerge, Jeppe Oute","doi":"10.7146/tfss.v15i28.107254","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v15i28.107254","url":null,"abstract":"I dette nummer af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund sætter vi fokus på stoffer og stofbrug og forskellige sociale, kulturelle, ideologiske og/eller professionelle betydninger, funktioner og formål, stoffer kan have i forhold til sundhed og sygdom.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"35 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116801253","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Alkoholbrug, tilhør og køn blandt unge voksne i danske landområder","authors":"Maria Dich Herold, Geoffrey Hunt","doi":"10.7146/TFSS.V15I28.107262","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/TFSS.V15I28.107262","url":null,"abstract":"Med udgangspunkt i 140 kvalitative dybdeinterviews belyser artiklen, hvordan alkoholrelaterede praksisser udspiller sig blandt unge i de danske landområder, samt hvorledes de unges alkoholbrug kan anskues i sammenhæng med forestillinger om køn og oplevelser af tilhørsforhold til lokalområdet. Således anskueliggøres det, hvordan ’sted’ og ’køn’, forstået som identitetsnære sociale kategorier, glider sammen og bliver medkonstituerende for de unges måder at bruge alkohol på, - og omvendt hvordan nogle former for alkoholbrug udgør en (rural) hverdagspraksis med betydning for både de unges lokalt forankrede mulighedsbetingelser og oplevelser af sig selv som kønnede individer. I konklusionen fremhæves det, at vi må have både nationale diskurser om ’udkantsdanmark’ samt strukturelle forskelle mellem land- og byområder for øje i en nuanceret forståelse af, hvorfor unge på landet har andre alkoholvaner end unge i byerne.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"72 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115025136","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Self, substance, and society","authors":"D. Kristensen, K. Johansen","doi":"10.7146/TFSS.V15I28.107260","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/TFSS.V15I28.107260","url":null,"abstract":"The article explores the role of addictive substances, and how they constitute the experience of pleasure and categories of addictions (Garriott & Raikhel 2015). In two separate studies, one of the users in heroin-assisted treatment of addiction in Denmark and the other of consumers’ food perceptions, we became interested in the roles played by the addictive substance and the concept of addiction – as a cultural category with social, moral, and political significance (Keane 2002) – among our informants. More specifically, we focused on how pleasure is constrained, made, or enacted in societal responses and treatment practices by comparing the case of heroin and sugar. The juxtaposition of the two types of addiction serves to illustrate the relationship between a specific substance, cultural categories, and responses.Analysis focuses on the interplay between the addict, the substance, social networks, and institutions. We argue that both the addict as a subject and the effect of the addictive substance are produced by a network of actors, experiences, moral values, societal institutions, and public discourses. The two cases show the importance of attending to substance effect in this context, and to variations in a single cultural setting – ultimately demonstrating that substance use and the experience of pleasure are not simply matters of choice but rather results of embodied conditioning, whereby social forces constrain the experience of pleasure. In both cases, recovery becomes a means of finding what is perceived to be one’s inner core in a society marked by industrial interference and artificiality, manifested in – among many other objects – certain chemical substances. In some situations, however, by regaining some degree of autonomy and by getting in touch with one’s “inner core” the substance becomes a possible actant for the enjoyment of pleasure","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"78 4","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132432886","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Prepress Alderdommens pædagogisering","authors":"K. Nørtoft","doi":"10.7146/tfss.v15i30.112891","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v15i30.112891","url":null,"abstract":"Denne artikel handler om pædagogisering af alderdommen og ældre mennesker. Pædagogik forekommer på mange forskellige niveauer, og ofte giver ordet associationer til opdragelse, dannelse og uddannelse af børn og institutionaliserede unge og voksne. Det danske samfunds pædagogiske tiltag overfor ældre mennesker handler oftest om sundhed på den ene eller den anden måde. Ældrepædagogik bliver således til sundhedspædagogik. Det handler om at få folk til at arbejde aktivt på at holde sig sunde og friske for at modvirke den såkaldte ældrebyrde, som ifølge visse diskurser om den demografiske udvikling er som en bombe under vores samfund. Denne diskurs tager udgangspunkt i forestillingen om den naturlige aldring og en medicinsk forståelse af cellernes uundgåelige degenerering. Mens ældre mennesker således fra forskellige sider opfordres til at holde sig sunde og aktive for at udsætte det forestillede forfald så længe som muligt, bliver yngre ældre mennesker også opfordret til at forholde sig til den dag, hvor udsættelsen ikke længere er aktuel, men forfaldet er indtrådt. Dette kan f.eks. ske ved at fremtidssikre deres bolig med fysiske foranstaltninger, der gør den tilgængelig og håndterbar – selv for folk med fysiske funktionsnedsættelser. I artiklen vil jeg kaste lys over ældrepædagogikken på to niveauer; et politiko-økonomisk niveau repræsenteret ved forskellige former for politiske mål og retningslinjer og et relationsniveau repræsenteret af de medarbejdere, som møder ældre borgere i deres kontakt med velfærdssamfundet. De to niveauer er ikke isoleret fra hinanden, og særligt det relationelle niveau er i forskellige grader rammesat af det politiko-økonomiske niveau, som dog alligevel efterlader et vist manøvrerum for mellemmenneskelige relationer i den pædagogiske praksis. Efter en kort introduktion til ældrepædagogik som felt, der bevæger sig mod sundhedspædagogik, og til eksempler på politikudvikling inden for ældreomsorgen, vil jeg præsentere tre forskellige ældrepædagogiske perspektiver: a) vellykket aldring, b) selvstændig læring og udvikling under vejledning og uddannelse og c) bæredygtig aldring. Jeg vil illustrere de tre perspektiver med eksempler fra forskellige ældrepædagogiske praksis- og fagfelter og vise, hvordan de kan forstås ud fra det politiko-økonomiske og/eller det relationelle pædagogiske niveau. Perspektiverne er baseret på etnografiske studier af ældrepædagogiske sammenhænge, politikker og tværfaglige personaleteams’ forståelser af professionelles opgaver og roller i forhold til deres målgrupper. Analysen viser, hvordan pædagogiske tilgange baseres på forskellige værdisæt og måder at at identificere ældre mennesker på.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"51 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129763698","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

{"title":"Cannabis in Danish newspapers","authors":"Esben Houborg, Oscar Enghoff","doi":"10.7146/TFSS.V15I28.107265","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/TFSS.V15I28.107265","url":null,"abstract":"Using quantitative methods Danish cannabis debate in national newspapers is investigated. The investigation shows that the most prevalent topics relate to law enforcement. Legalization has become an increasingly important topic in the Danish cannabis debate and the investigation shows a reframing of this debate to become increasingly related to concerns about organized crime. In this way the Danish cannabis legalization debate show the same development as the debates that have led to legalization certain states in the United States of America.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"50 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116819539","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}