Hvordan har vi det i dag?

Abstract

Unge i dag er fra tidligt i barndommen blevet vænnet til at blive spurgt om, hvordan de har det. Forældrene spurgte, når de blev hentet i børnehave, de bliver spurgt af forskerne, af undervisningsministeriet, og de spørger derfor også tit sig selv. Historien om at have det godt eller skidt er det centrale omdrejningspunkt for kommunikationen om trivsel både i pressen, på de sociale medier og i samfundet i øvrigt og er med til at skabe en uhensigtsmæssig bekymringskultur. Denne hedoniske, selvcentrerede tilgang var moderne i ’well being’-forskningen for et halvt århundrede siden, men givet den mellemliggende udvikling i forståelsen af mental sundhed er der grund til at udfolde begrebet med andre perspektiver og udvikle et fælles sprog for mental sundhed. I artiklen argumenterer vi med udgangspunkt i resiliens-tilgangen for, at der er behov for at flytte fokus fra egen umiddelbare tilfredsstillelse til at vurdere børn og unges funktion i forskellige sociale kontekster. Vi understreger samtidigt nødvendigheden af, at styrke børn og unges robusthed ved at udsætte dem for mindre mængder af stress gennem opvæksten indenfor kontrollerede rammer. Oplevelser med meningsfyldt stress kan fungere som en mental pendant til børnevaccination og ruste dem til fremtidens udfordringer.