Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund最新文献

Exploring, describing, and mapping the constitutive elements of patient-reported outcomes (PROs) used in clinical practice 探索、描述和绘制临床实践中使用的患者报告结果（PROs）的构成要素

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-12-07 DOI: 10.7146/tfss.v21i39.133818

Jeppe Eriksen, A. Bygholm, Pernille Bertelsen

{"title":"Exploring, describing, and mapping the constitutive elements of patient-reported outcomes (PROs) used in clinical practice","authors":"Jeppe Eriksen, A. Bygholm, Pernille Bertelsen","doi":"10.7146/tfss.v21i39.133818","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.133818","url":null,"abstract":"Abstract \u0000Background: The functionality and purpose of patient-reported outcomes (PROs) have evolved as a result of their digitalisation and extended application in clinical practice. The diffusion of PROs on various organisational levels in different sectors and disease areas has further shaped their usage and construction. Thus, this paper identifies the main elements constituting a PRO in the context of clinical practice. The aim is to create a concept map (PRO Elements) grounded in the extant literature, translating, combining, and mediating different interpretations of PRO among stakeholders, to enhance users’ understanding and use of PROs with a particular focus on patient participation. \u0000Methods: The study is based on a systematic document analysis—a sub-study of an extensive scoping review (PubMed, Embase, CINAHL, Scopus) of PROs and patient participation in clinical practice. \u0000Results: The mapping of PRO reveals that, in clinical practice, a combination of eight main elements constitutes a PRO— validated questionnaire(s), developers, content, measures, mediation, respondents, data, and outcomes – forming the concept map called PRO Elements. \u0000Conclusion: The article provides an interdisciplinary mapping, presentation, and discussion of PROs’ constitutive elements, with an emphasis on patient participation. The holistic conceptualisation map illustrates various types of PROs that may prompt stakeholders to engage in discourse on the development, implementation, and evaluation of PROs to create more coherent and beneficial applications.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"9 8","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138591384","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

Eksistentiel og åndelig omsorg i post-sekulære kontekster 后世俗背景下的存在与精神关怀

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-12-07 DOI: 10.7146/tfss.v21i39.133822

R. Nissen, E. Falko, Tobias Kvist Stripp, Niels Christian Hvidt

引用次数: 0

Deltagelse med data? 用数据参与？

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-12-07 DOI: 10.7146/tfss.v21i39.142188

Henriette Langstrup, Jeppe Eriksen, Marie Louise Tørring, Claus Bossen

引用次数: 0

PRO som bro til en helhedsorienteret tilgang til patienter med hæmatologiske kræftformer - En kritisk perspektivering PRO是通向血液肿瘤患者综合治疗方法的桥梁--批判性视角

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-12-07 DOI: 10.7146/tfss.v21i39.133812

Stine Thestrup Hansen, Mette Kjerholt

{"title":"PRO som bro til en helhedsorienteret tilgang til patienter med hæmatologiske kræftformer - En kritisk perspektivering","authors":"Stine Thestrup Hansen, Mette Kjerholt","doi":"10.7146/tfss.v21i39.133812","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.133812","url":null,"abstract":"Introduktion \u0000Der er evidens for, at kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og patienter forbedres, når Patientrapporterede Oplysninger (PRO) anvendes aktivt i kliniske konsultationer. PRO kan bidrage til en personcentreret og helhedsorienteret pleje og behandling samt understøtte at beslutninger træffes på et fælles grundlag. Anvendelse af PRO har vundet indpas på danske hospitaler, men der mangler endnu viden om potentialet ved anvendelse af PRO i sygeplejefaglige konsultationer med hæmatologiske patienter, som har langvarige behandlings- og plejeforløb. \u0000 \u0000Studiet ”PRO i praksis” \u0000På den baggrund iværksatte Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital et multi-metode studie om PRO i praksis. Formålet med studiet var blandt andet, at undersøge om sygeplejerskers brug af PRO i praksis understøttede en helhedsorienteret tilgang til pleje og behandling af patienter diagnosticeret med kroniske hæmatologiske kræftformer. \u0000Studiet var et kvalitativt etnografisk studie som foregik fra 2016 til 2020. Analysen var inspireret af Habermas’ kritiske teori. \u0000 \u0000Resultater \u0000I alt blev 9 sygeplejersker observeret under deres konsultationer med patienter og efterfølgende interviewet. Studiet viste, at sygeplejerskerne oplevede informationerne som de fik via PRO-data understøttende for deres arbejde med pleje og behandling til patienterne. Sygeplejerskerne havde imidlertid ikke rammer og muligheder for at bruge PRO aktivt under konsultationerne i den tid der var til rådighed, idet sygeplejerskerne prioriterede tiden til drøftelse af blodprøvesvar og instrumentel medicinsk behandling. \u0000 \u0000Konklusion \u0000Det er stadig uvist om PRO kan fremme en personcentreret og helhedsorienteret sygepleje til patienter med hæmatologiske kroniske kræftformer, og om brugen af PRO kan indfries indenfor de aktuelle organisatoriske rammer og vilkår, som sygeplejen i en hospitalskontekst udøves i.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"8 13","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138592819","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

Ansvarshierarki i lægemiddelomsorgen på plejehjem 疗养院药物护理的责任层次

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-12-07 DOI: 10.7146/tfss.v21i39.136459

Sara Elgaard Frantzen, Iben Mundbjerg Gjødsbøl, M. S. Dam

{"title":"Ansvarshierarki i lægemiddelomsorgen på plejehjem","authors":"Sara Elgaard Frantzen, Iben Mundbjerg Gjødsbøl, M. S. Dam","doi":"10.7146/tfss.v21i39.136459","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.136459","url":null,"abstract":"Polyfarmaci—indtagelse af flere lægemidler samtidig—er et velkendt fænomen blandt ældre, som hovedsageligt er blevet undersøgt kvantitativt med henblik på at definere, hvor mange lægemidler der er for mange. I denne artikel ser vi ud over de numeriske definitioner af polyfarmaci for i stedet at udforske de konkrete praksisser, som lægemidlerne indgår i. Gennem etnografisk feltarbejde på to dansk plejehjem undersøger vi, hvordan lægemidler får aktiv indflydelse på plejehjemsbeboeres hverdag og på den omsorg, som plejepersonalet yder. Inspireret af Science and Technology Studies analyserer vi, hvordan polyfarmaci udspiller sig og erfares i praksis ved at betragte lægemidler som en omsorgsteknologi. Hvor idealet om ’rationel farmakoterapi’ foreskriver, at den rigtige patient får den rigtige medicin til den rigtige tid, viser vores empiriske fund, at plejepersonalets stræben efter dette ideal begrænser mulighederne for at inddrage beboerne i deres egen behandling. Vi demonstrerer, hvordan fokus på korrekt og sikker lægemiddelhåndtering skaber ansvarshierarkier blandt plejepersonalet. Disse hierarkier betyder, at de som er tættest på beboerne, har det største ansvar men står uden beføjelser til at handle selvstændigt eller træffe beslutninger om beboernes lægemiddelbehandling. Vi argumenterer for, at ansvarshierarkierne fragmenterer omsorgsarbejdet og udgrænser beboernes oplevelse af eget lægemiddelindtag. Med begrebet ’lægemiddelempati’ præsenterer og diskuterer vi en tilgang til lægemiddelhåndtering, som ikke tager plejepersonalets faglighed og beboernes erfaringer for givet. Derimod fordrer lægemiddelempati anerkendelse på tværs af fagprofessionelle ansvarshierarkier og at inddragelse af lægemiddelbrugeren betragtes som et værdifuldt arbejde i sig selv, der kræver prioritering af tid, ressourcer og opmærksomhed.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"8 6","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138591699","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

Undgå at digitale PRO-skemaer bidrager til ulighed 避免数字 PRO 形式助长不平等

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-12-07 DOI: 10.7146/tfss.v21i39.133861

Amalie Søgaard Nielsen

引用次数: 0

Global sundhed i dansk perspektiv 丹麦人眼中的全球健康

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-12-07 DOI: 10.7146/tfss.v21i39.142189

Lotte Buch Segal

引用次数: 0

Etablering af fælles fodslag 建立共同点

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-12-07 DOI: 10.7146/tfss.v21i39.134015

Josephine Lyngh Steenberg, Trine Hørmann Thomsen, Marie Lynning, Sofie Olsgaard Bergien, Rolf Pringler Holm, Lasse Skovgaard

{"title":"Etablering af fælles fodslag","authors":"Josephine Lyngh Steenberg, Trine Hørmann Thomsen, Marie Lynning, Sofie Olsgaard Bergien, Rolf Pringler Holm, Lasse Skovgaard","doi":"10.7146/tfss.v21i39.134015","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v21i39.134015","url":null,"abstract":"Brug af Patientrapporterede Oplysninger (PRO) i mødet mellem patient og sundhedsprofessionel kan styrke patientinddragelsen og højne behandlingskvaliteten. Formålet med dette studie er at undersøge, hvordan PRO bliver relevant og meningsfuldt at anvende for både personer med multipel sclerose (MS) og sundhedsprofessionelle. \u0000Undersøgelsen bestod af 1) et systematisk litteraturstudie, hvor eksisterende PRO-spørgeskemaer indenfor MS-området, og hvorvidt der har været inddraget patienter i udviklingen af dem, blev kortlagt2) en interviewundersøgelse, hvor personer med MS’ perspektiv på PRO blev undersøgt, 3) en workshop hvor sundhedsprofessionelles perspektiv på PRO blev undersøgt. \u0000Der er et øget behov for at inddrage personer med MS i udviklingen af PRO, hvis PRO skal være relevant for personer med MS samt fremme personcentrering i MS-behandlingen. For at PRO-spørgeskemaer bliver meningsfulde for både personer med MS og sundhedsprofessionelle at anvende, skal PRO kunne tilpasses den enkelte patient, da sygdomsforløbet og symptomprofilen for personer med MS kan variere meget. Imidlertid bør det overvejes om alle patienter har gavn af PRO. For at favne, hvad der for personer med MS er relevant at drøfte med en sundhedsprofessionel, bør PRO-spørgeskemaer omfatte neurologiske symptomer, kognitive funktionsnedsættelser, mental sundhed og velvære, egenomsorg og sociale udfordringer relateret til MS. Dog bør dette afstemmes ift. den sundhedsprofessionelles kompetencer, både for at den sundhedsprofessionelle oplever at kunne give evidente råd om symptomer og behandling, men også for at patienten modtager den bedst mulige behandling og vejledning. Desuden må PRO ikke være tidskrævende, hverken for de sundhedsprofessionelle at anvende eller for patienterne at udfylde. Imidlertid kan det diskuteres, hvorvidt det danske sundhedsvæsen rustet og organiseret til at inkorporerer et tiltag som PRO, som reflekterer både patienter og sundhedsprofessionelles ønsker og behov.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"51 48","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"138593072","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

Klædt på til at tale om livet og døden – en spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-06-20 DOI: 10.7146/tfss.v20i38.131953

Christina Prinds, Vibeke Østergaard Steenfeldt, C. Larsen, Frederik Rosenbæk, Niels Christian Hvidt

{"title":"Klædt på til at tale om livet og døden – en spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark","authors":"Christina Prinds, Vibeke Østergaard Steenfeldt, C. Larsen, Frederik Rosenbæk, Niels Christian Hvidt","doi":"10.7146/tfss.v20i38.131953","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.131953","url":null,"abstract":"Baggrund \u0000For mange ældre er en plejebolig deres sidste hjem, hvor de bor frem til livets afslutning. Mange ældre på plejecentre sidder alene med de eksistentielle tanker og bekymringer, der trænger sig på. Nogle kan tale om disse forhold med familie eller venner, men andre har brug for, at de sundhedsprofessionelle kan træde ind i det eksistentielle rum, hvor familien ikke selv magter at være. Studier inden for eksistentiel og åndelig omsorg viser, at en del sundhedsprofessionelle inden for ældreplejen ikke føler sig godt nok rustet til at tale om eksistentielle emner og efterlyser mere uddannelse på området. Med det formål at øge indsatsen inden for den eksistentielle og åndelige omsorg i ældreplejen undersøger vi, hvilke tanker om egen tiltro til egne evner, sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark har for at integrere denne omsorg i deres praksis. \u0000Metode \u0000Gennem et kontekstuelt tilrettet og pilottestet spørgeskema inspirereret af Albert Banduras begreb self-efficacy målte vi tiltro til egne evner til at kunne yde eksistentiel omsorg i ældreplejen hos 30 sundhedsprofessionelle. Studiets fund fungerer samtidig som en baseline måling før deltagelse i et efteruddannelseskursus om eksistentiel kommunikation, der er udviklet til netop sundhedsprofesssionelle i ældreplejen. Data blev analyseret i Stata. \u0000Konklusion \u0000Undersøgelsen viser overordnet en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, uddannelsesanciennitet og arbejdsstedsanciennitet og tiltro til egne evner til at yde eksistentiel omsorg i ældreplejen. Ligeledes synes arbejdsstedsanciennitet betydningsfuldt i forhold til både graden af deltagernes bevidsthed om den i eksistentiel omsorg indlejrede sårbarhed, og hvorvidt deltagerne anser det som deres arbejdsområde.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"57 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131622061","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

En oversigt over eksistentielle bekymringer hos hjertestopoverlevere og implikationerne for rehabilitering: Har vi brug for et nyt værktøj i værktøjskassen?

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2023-06-20 DOI: 10.7146/tfss.v20i38.131489

Tobias Kvist Stripp, V. L. Joshi

{"title":"En oversigt over eksistentielle bekymringer hos hjertestopoverlevere og implikationerne for rehabilitering: Har vi brug for et nyt værktøj i værktøjskassen?","authors":"Tobias Kvist Stripp, V. L. Joshi","doi":"10.7146/tfss.v20i38.131489","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.131489","url":null,"abstract":"Mange mennesker som overlever et hjertestop vil lide af langsigtede sekundære fysiske og følelsesmæssige konsekvenser som følge af hjertestoppet. Dokumentation, overvejende fra kvalitative undersøgelser, indikerer, at eksistentielle bekymringer, herunder frygten for at dø, frygt for nyt hjertestop og mangel på mening, også kan betragtes som en vigtig sekundær konsekvens. Internationale retningslinjer anbefaler rehabilitering efter hjertestop, som har sekundær forebyggelse af hjertesygdomme til formål. Indtil nu har modellerne for rehabilitering dog ikke eksplicit omfattet eksistentielle eller åndelige bekymringer, selvom disse er del af ”total pain”-modellen, som anvendes inden for palliativ pleje. Eksistentielle bekymringer kan have en negativ indvirkning på rehabiliteringen grundet frygt for at bevæge sig/kinesiofobi eller tab af mening, hvilket fører til nedsat deltagelse. Omvendt rapporterer nogle overlevende, at deres hjertestop har givet dem en ny chance i livet, en vilje til at forblive raske, hvilket potentielt øger deres deltagelse i rehabilitering. At undersøge hjertestopoverlevere ift. eksistentielle problemstillinger kunne bidrage til, at identificere de personer, som ville have gavn af interventioner, som har til formål at mindske disse bekymringer. Derudover kunne man potentielt identificere overlevere, for hvem eksistentielle bekymringer udgør en barriere for, at deltage i rehabilitering. Der er imidlertid behov for mere forskning i, hvordan man undersøger hjertestopoverlevere for eksistentielle bekymringer, hvordan disse bekymringer påvirker deltagelse i rehabilitering, samt for at identificere effektive metoder til at afhjælpe bekymringerne for at sikre, at overlevende efter hjertestop kan vende tilbage til det bedst mulige liv. \u0000 \u0000 \u0000 ","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"7 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114046168","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0