Tegning som trædesten til at nærme os svære og tabubelagte emner i forskningsprojekter med børn

Abstract

Studier af belastende socioøkonomiske forhold i barndommen peger på en sammenhæng mellem dette og en øget risiko for at udvikle sygdomme senere i livet. Forskning peger desuden på, at børn af syge forældre både er mere syge og mere ensomme end jævnaldrene med raske forældre. Sammenhængen støttes af studier, som viser, at børns sociale relationer har afgørende betydning både for oplevelsen af deres barndom og for deres aktuelle og senere sundhedsprofil. Med afsæt i de sociale relationers betydning for børnenes sundhed har vi ønsket at undersøge, hvordan børn i ressourcesvage familier oplever deres relationer og familieliv, men hvordan undersøger man det metodisk? Denne artikel viser gennem eksempler fra et feltarbejde blandt socioøkonomisk udsatte børnefamilier med en multisyg forælder på Lolland-Falster, hvordan tegning som metode kan være med til at facilitere samtaler om svære og tabubelagte emner med børn. Metodens styrker ligger dels i den konkretiserende form, der er med til at materialisere tanker og følelser, dels i måden den muliggør et fællesskab mellem barn og forsker, der ofte er udfordret i etnografisk børneforskning. Støttet af tegningerne var børnene i stand til at give udtryk for følelser, stemninger og oplevelser, som indholdsmæssigt var vanskelige at sætte ord på, men som ikke på samme måde var svære at genkalde sig i kroppen eller at tegne på papir. Bl.a. hjalp tegningerne med at illustrere et gennemgående ønske blandt de deltagende børn, der centrerer sig om normalitet, rutiner og stabilitet i familien. Artiklen understreger, at det er vigtigt, at tolkningen af det tegnede akkompagneres af feltarbejdets anden data og et velfunderet kontekstindblik.