Fra modermælk til donormælk

Abstract

Denne artikel udforsker de socio-materielle praksisser, der etablerer donormælk som en sikker substans, der kan cirkulere inden for det danske velfærdssamfund. Studiet tager afsæt i etnografisk feltarbejde i Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital, hvor arbejdet med donormælk til danske neonatalafdelinger foregår. Det er en arbejdsplads med få ansatte, men med et slutprodukt, som er af livsvigtig karakter for præmature børn, hvis mødre ofte har svært ved at etablere en mælkeproduktion, særligt de første dage efter fødsel. Med inspiration fra ideen om multipel topologi samt antropologiske studier af forbundethed analyserer artiklen hvilke forhold, der gør udvekslingen af mælk fra donormødre til præmature børn mulig. På baggrund af interviews med personale, donormødre og mødre til for tidligt fødte børn viser vi, hvordan de ansatte i Kvindemælkcentralen arbejder med at præsentere donormælk som både en naturlig kropslig substans og et standardiseret produkt uden spor af donorens krop. Artiklen giver indsigt i donernes placering i et forpligtende fællesskab forvaltet af Kvindemælkcentralen og demonstrerer samtidig Kvindemælkcentralens centrale position i arbejdet med at hjælpe præmature og syge børn. Vi argumenterer for, at Kvindemælkcentralens ansatte forvalter, balancerer og afgrænser kontakten mellem donor og modtager - et arbejde, som gør det muligt for modermælk at cirkulere og forbinde nyfødte borgere til velfærdskollektivet.