Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund最新文献_第5页

At skabe sunde fremtider gennem forskning

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-12-23 DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123590

Dixi Louise Strand

{"title":"At skabe sunde fremtider gennem forskning","authors":"Dixi Louise Strand","doi":"10.7146/tfss.v17i33.123590","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i33.123590","url":null,"abstract":"I international litteratur om sundhedsvidenskab og sundhedsvæsenet finder vi en bred og omfattende akademisk debat om begrebet ’translation’, og om hvordan sunde fremtider bedst kan sikres gennem en forskningsbaseret udvikling af sundhedsvæsenet. Denne debat påvirker sundheds- og forskningspolitik ved danske hospitaler, herunder også universitetshospitaler. Vigtigheden af translation fremhæves i regionernes forskningspolitikker og sundhedsfakulteternes forskningsstrategier og understøttes gennem en række offentlige og private fundingsatsninger. Begrebet translation refererer som oftest til en forestilling og et sæt af aktiviteter, hvor forskningsbaseret viden søges flyttet ’ind i’ klinisk praksis med henblik på at forbedre denne praksis, forbedre patientbehandling og forbedre den almene sundhed i befolkningen i fremtiden. Flere forskellige tilgange til translation bliver dog ofte blandet sammen i debatten, og tilgangene hviler ved nærmere undersøgelse på meget forskellige grundlæggende forståelser - fx på selve forholdet mellem forskning og praksis. Der er derfor behov for at analysere og adskille disse forestillinger om translation og at se nærmere på deres implicitte antagelser og forudsætninger. I denne artikel analyserer jeg tre gængse forståelser af translation for at pege på og diskutere forskellige og sameksisterende blikke på sundhedsforskningen og dennes vilkår og organiseringer i dag.","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"40 3","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-12-23","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"120922726","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

Målebaseret pleje og behandling i psykiatrien

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-12-23 DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123598

Martin Locht Pedersen

引用次数: 0

Fremtider

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-12-23 DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123585

Torben Risør, Karen Waltorp, Uffe Juul Jensen

引用次数: 0

Skærmbesøg

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-12-23 DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123599

K. Grünenberg, Line Hillersdal, J. Winther

引用次数: 0

Tænkningens udsving

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-12-23 DOI: 10.7146/tfss.v17i33.123596

Martin Grünfeld

引用次数: 0

Heterogenitet i multisygdomsdefinitionen

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-06-18 DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120977

Anne Møller, T. G. Willadsen, A. Jønsson, S. Reventlow, J. Brodersen

{"title":"Heterogenitet i multisygdomsdefinitionen","authors":"Anne Møller, T. G. Willadsen, A. Jønsson, S. Reventlow, J. Brodersen","doi":"10.7146/tfss.v17i32.120977","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120977","url":null,"abstract":"\u0000 \u0000 \u0000Antallet af mennesker, der lever med multisygdom, er gennem de seneste år steget markant, både som et resultat af en aldrende befolkning, men også på grund af en forbedret medicinsk behandling af, og tertiær forebyggelse hos, mennesker med kroniske sygdomme. Interessen i forskning om multisygdom har også været støt stigende de seneste år, men, trods denne interesse, er der fortsat ingen konsensus om, hvordan multisygdom skal defineres, og varia- tionen i, hvordan multisygdom bliver defineret og brugt i den videnskabelige litteratur, er stor. Med denne artikel vil vi diskutere konsekvenserne af heterogeniteten i definitionen af multisygdom. Vi tager udgangspunkt i en systematisk gennemgang af definitionen af mul- tisygdom, og diskuterer, om begrebet multisygdom giver mening og for hvem, og om vi med de eksisterende definitioner kan risikere at fokusere på andre patienter end dem, der har det største behov. Dette leder derefter over i en diskussion om, hvorvidt definitionsproblematikkerne skaber risiko for, at multisygdom i sig selv som begreb kan føre til overdiagnostik og dermed være til mere skade end gavn for patienterne. \u0000 \u0000 \u0000","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"69 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-06-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126094350","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

PROMs og livskvalitet

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-06-18 DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120975

Kristine Henderson Bissenbakker, Alexandra Ryborg Jønsson, John Brodersen, A. Møller

{"title":"PROMs og livskvalitet","authors":"Kristine Henderson Bissenbakker, Alexandra Ryborg Jønsson, John Brodersen, A. Møller","doi":"10.7146/tfss.v17i32.120975","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120975","url":null,"abstract":"\u0000 \u0000 \u0000Denne artikel beskriver de udfordringer, vi er stødt på i det indledende arbejde, i bestræ- belsen på at udvikle et nyt patient rapporteret outcome measure (PROM) for livskvalitet blandt patienter med multisygdom. De eksisterende livskvalitetsmål, der i dag anvendes, præsenteres sammen med en redegørelse for deres relation til dette projekt. Derefter in- troduceres projektets teoretiske ramme for en patientcentreret, behovsrelateret livskvalitet, The Needs-Based Model. Endelig diskuteres udfordringerne ved at definere begrebet livs- kvalitet, så det er kvantificerbart og kan bruges på populationsniveau i forskningsmæssige sammenhænge. \u0000 \u0000 \u0000 \u0000 \u0000 \u0000 \u0000Tre af de indledende interviews i et pilotstudie er i denne sammenhæng udvalgt som ca- ses, fordi de på hver deres måde bidrager til at illustrere de tematiske udfordringer: adaptiv livskvalitet og temporalitet i multisygdom. Data fra disse interviews viser, at selvevaluerin- ger af livskvalitet kan ændres gennem forløbet af en sygdom, og at der i disse ændringer kan være tale om en iboende gradvis tilpasning til sygdommene. Interviewene tydeliggør herudover koblingen af temporalitet med multisygdom som en både progressiv og cyklisk faktor og den deraf afledte mulige fluktuation i livskvalitet. \u0000Til sidst præsenteres de refleksioner og de valg, forfatterne har foretaget, for at tage højde for forskellige definitioner af multisygdom samt adaption og temporaliteten i multisygdom. Herunder begrænsningerne ved at anvende et øjebliksbillede af livskvalitet som et forsk- ningsmæssigt værktøj. \u0000 \u0000 \u0000","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"171 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-06-18","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133679638","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 4

Multisygdom

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-05-31 DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120689

Morten Sodemann

{"title":"Multisygdom","authors":"Morten Sodemann","doi":"10.7146/tfss.v17i32.120689","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120689","url":null,"abstract":"\u0000 \u0000 \u0000Multisygdom har altid eksisteret, men blev desmaskeret af hyperspecialiseringen i sundhedsvæsnet, der har gjort denne gruppe af patienter til et problem, de ikke var tidligere. Dét der opfattes som en epidemi af komplekse patienter, der skyl- ler ind over et forsvarsløst sundhedsvæsen, er i virkeligheden et problem, der primært blev skabt af en ukontrolleret hyperspecialisering, hvor præmissen er, at patienter har én sygdom. Patienter med enkeltstående sygdom fik en plads i hver deres speciale, mens multisyge blev marginaliserede uden en afdeling, uden spe- ciale. Samtidig har sundhedsvæsnet en forståelsesramme, hvor sygdomme opfat- tes og behandles løsrevet fra deres sociale kontekst. Multisyge starter en automa- tiseret patientkarriere, præget af øget sårbarhed for komplikationer og yderligere sygdomme. De psykosociale konsekvenser af sygdom er ofte en stor skjult byrde, der ender med at forstyrre selv ukomplicerede sygdomsforløb. Multisygdom præ- ges af syndemier, hvor sygdomme gensidigt gør hinanden værre, end de hver især ville være – der sker en forstærkning af sygelighed, som yderligere potenseres hvis patienten bor i udsatte nærmiljøer (udsatte boligområder, områder uden geografisk let adgang til sundhedsvæsnet). Multisygdom har en tung social slagside og er i udpræget grad et socialt fænomen, som i årsager og behandling, ligger langt udenfor sundhedsvæsnets indflydelse, rammer og kompetencer. I princip- pet burde multimorbiditet kun være et problem, hvis patienten taber modstands- kraft eller hvis sårbarheden øges, men desværre monitorerer sundhedsvæsnet ikke patienters resiliens, stress niveau eller sårbarhed og kan dermed skabe pro- blematisk multisygdom. Multisyge havner derfor ofte i en Bermuda trekant, fordi multimorbiditet skabes af en samtidig forstyrrelse i deres sociale netværk, deres biologiske netværk og derpå, gennem deres kompleksitet, ender med at skabe for- styrrelse i sundhedsvæsnet. Multisygdomsbegrebet er under forandring med input fra epigenetik, kaostænkning, miljøfaktorer, mikrobe-antropologi og analyser af informationsspredning i sociale netværk. \u0000 \u0000 \u0000","PeriodicalId":110718,"journal":{"name":"Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund","volume":"27 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-05-31","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"117170457","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}

引用次数: 0

Mere hverdag i sundhedsvæsenet

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-05-31 DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120690

Lisbeth Ørtenblad

引用次数: 1

Introduktion

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Pub Date : 2020-05-31 DOI: 10.7146/tfss.v17i32.120688

Ann Dorrit Guassora, Susanne Reventlow, Morten Sodemann, Camilla Hoffmann Merrild

引用次数: 0