Aida Hougaard Andersen, Dorte Toudal Viftrup, Mads Bank
{"title":"”Unge, eksistens og Covid19”","authors":"Aida Hougaard Andersen, Dorte Toudal Viftrup, Mads Bank","doi":"10.7146/tfss.v20i38.130260","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.130260","url":null,"abstract":"Den Covid19-relaterede samfundsmæssige nedlukning kan ses som en krise, der kan forstyrre unges værens-betingelser og tydeliggøre eventuelle eksistentielle udfordringer. Covid19- nedlukningen kan dermed benyttes som en synkron indgang til at belyse de eksistentielle dimensioner af unges liv, hvordan de håndterer kriser, og hvilke psykologiske, sociale og trivselsmæssige følgevirkninger forandringerne i deres livsbetingelser har. Studiet ønsker derfor at udforske: Hvordan oplever unge sig selv og det, der er vigtigt for dem i livet, og hvilke eksistentielle temaer træder frem i relation til Covid19? Studiet anvender en kvalitativ forskningsmetodologi. Analysen anvender udvalgte begreber fra Søren Kierkegaard, Martin Buber og Martin Heidegger i interaktion med interviewmaterialet til fortolkningen af deltagernes oplevelser. Via semistrukturerede interviews blev 19 unge interviewet på Zoom de første dage efter skolernes åbning efter anden Covid19-nedlukning. 16 piger og 6 drenge mellem 16 og 17 år deltog. Interviewene varede mellem 15 og 46 minutter.De unges beskrivelse af Covid19 fokuserede på nedlukningen af samfundet, og de deraf ændrede værens-betingelser tydeliggjorde et alternativ til en præstationsorienteret tilværelsestolkning. Fortolkningen af analysens temaer peger på, at den etiske livsfære og det mellemmenneskelige møde af affektiv karakter er afgørende for de unges vej igennem eksistentielle udfordringer og oplevelsen af at være og blive sig selv. Studiets fund kan bidrage til prioritering i pædagogisk praksis og til et generelt fokus på betydningen af eksistentiel sundhed, og dermed forebyggelse af mistrivsel og mentale udfordringer blandt unge.","PeriodicalId":494733,"journal":{"name":"Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund","volume":"130 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135138879","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Eksistentielle og åndelige aspekter som en nødvendig del af et salutogenetisk perspektiv i svangreomsorgen i Danmark","authors":"Christina Prinds","doi":"10.7146/tfss.v20i38.131952","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.131952","url":null,"abstract":"Dårligt mentalt helbred er en stigende sundhedstrussel både globalt og i Danmark. Dette gælder ikke mindst for unge mennesker – den gruppe i befolkningen som i de kommende år vil få børn og blive forældre. I relation til fødsel og forældreskab har den eksisterende forskning ofte fokus på, hvordan vi kan forbedre den mentale sundhed ved at undgå mentale sygdomme, som for eksempel angst og depression. Men fødsel og forældreskab indebærer både erfaringer af sårbarhed, afmagt, glæde og styrke. I denne artikel diskuterer vi derfor, hvordan en salutogenetisk tilgang til mental sundhed i forbindelse med fødsel og forældreskab kan bidrage til en bedre forståelse for denne livsomvæltende overgang. Med udgangspunkt i Aron Antonovskys begreb Sense of Coherence (på dansk Oplevelse af Sammenhæng), fokuserer vi særligt på det element, han selv benævner motivationskomponenten, nemlig meningsfuldhed. Vi diskuterer imidlertid meningsfuldhed i nyere salutogenetiske forståelser, som inkluderer tanker fra eksistenspsykologi og eksistensfilosofi. Vi eksemplificerer ved at vise, hvordan det at spørge udforskende ind til livsdilemmaer og livsvilkår kan afstedkomme nye perspektiver på livet hos mødre og fædre, og være hjælpsomt i forhold til at begribe egne forestillinger om meningsfuldhed. Helt overordnet argumenterer vi endvidere for, at det at udforske og stille forskningsspørgsmål, som peger frem mod stærkere salutogenetiske tilgange, specifikt med fokus på begrebet meningsfuldhed og de indlejrede eksistentielle aspekter af livet, vil kunne føre til ny viden om, hvordan man kan fremme god mental sundhed i svangreomsorgen i Danmark.","PeriodicalId":494733,"journal":{"name":"Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund","volume":"34 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135139367","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Resonans i dødens nærvær","authors":"Vibeke Graven","doi":"10.7146/tfss.v20i38.132014","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.132014","url":null,"abstract":"Den tyske sociolog Hartmut Rosa påpeger, at vi, i hvad han omtaler som accelerationssamfundet, har en tendens til at overse det ukontrollerbare – vi har glemt, hvad det vil sige at være i et modtagende resonansforhold med verden. Denne tendens har også betydning for vores forståelse af og forbindelse med det spirituelle i dødens nærvær. Livstruende sygdom forandrer livet og den planlagte livsbane. Man kan opleve sig afkoblet fra sig selv og verden i konfrontationen med en forandring af kroppen og hverdagslivet, der er uden for ens egen kontrol. Artiklen undersøger en mulig forståelse af ”det spirituelle” som resonansrum, der kan forbinde det døende menneske og dets pårørende med verden trods sygdom og forestående død. Artiklen tager afsæt i eksempler fra palliativ praksis reflekteret i lyset af Rosas resonansbegreb og de danske teologer Kierkegaard og Løgstrup. To forskellige dimensioner af betydning for resonans undersøges. En sanselig dimension, hvor æstetiske indtryk og relationer åbner for oplevelsen af forbundethed med livet i dødens nærvær samt ’Timeligheden’ som en refleksiv dimension, hvor der søges mening i livet op mod døden. Begge dimensioner kan potentielt forbinde mennesket med livet i dødens nærvær men gennem forskellige ’åbninger’: sproget og sansningen. Hermed lægges op til en bred forståelse af spiritualitet, der kan være et relevant fokus for mange faggrupper i det palliative felt. Men resonans er en modus og ikke et kvantificerbart mål. Et fokus på resonans fordrer derfor en tilgang, hvor praktikeren har øje for at åbne mulige resonansrum for det døende menneske.
","PeriodicalId":494733,"journal":{"name":"Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund","volume":"5 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-06-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"135139779","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}