{"title":"Ikkemuslimsk islam i retssagen mellem Sherin Khankan og Naser Khader","authors":"Jesper Petersen","doi":"10.7146/tifo.v16i2.135054","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tifo.v16i2.135054","url":null,"abstract":"Essays udgivet af Scandinavian Journal of Islamic Studies er ikke fagfællebedømt.","PeriodicalId":149753,"journal":{"name":"Tidsskrift for Islamforskning","volume":"13 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122201846","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Sihr (Sorcery) in Sweden","authors":"Michael Marlow","doi":"10.7146/tifo.v16i2.135057","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tifo.v16i2.135057","url":null,"abstract":"This article describes the principles of sihr (sorcery) from an Islamic perspective, starting with discussion of how to become a sorcerer and how to perform sorcery with the help of satanic djinns and amulets. Then, ruqya, practices for countering sorcery with the aid of the Qur’an and Sunna, are exemplified in detail. Next, the article analyzes how these practices can be interpreted by means of ritual studies models and identifies the four components that are essential for a successful cure. Finally, the concepts of the sorcerer as a “counter-Muslim” and “the (negative) Other” are discussed.","PeriodicalId":149753,"journal":{"name":"Tidsskrift for Islamforskning","volume":"5 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115852363","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Blinde vinkler – om mænd, ære og social kontrol","authors":"Jeppe Schmidt","doi":"10.7146/tifo.v16i2.135056","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tifo.v16i2.135056","url":null,"abstract":"Essays udgivet af Scandinavian Journal of Islamic Studies er ikke fagfællebedømt.","PeriodicalId":149753,"journal":{"name":"Tidsskrift for Islamforskning","volume":"53 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133471458","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Vei, norm, lovsystem, etisk fundament eller læren om det gode liv? Shariabegrepet i Skandinavia","authors":"NoraS. Eggen","doi":"10.7146/tifo.v16i2.134822","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tifo.v16i2.134822","url":null,"abstract":"Lånordet sharia, som i dag er i alminnelig bruk i svensk, dansk og norsk, har sitt opphav i det arabiske substantivet sharīʿa, med de beslektede formene substantivet sharʿa og verbet sharaʿa, som alle opptrer i koranteksten. Denne artikkelen tar for seg hvordan disse ordene er oversatt, definert, forklart og brukt i skandinaviske koranoversettelser og faglige fremstillinger, i et historisk perspektiv. I koranoversettelsene er ordene gjengitt semantisk med ulike betydninger knyttet til begreper som vei og retning eller terminologisk med vokabular fra et juridisk domene, og lånordet sharia er her fraværende. Frem til 1970-tallet var heller ikke lånordet særlig utbredt i faglitteraturen, men det ble etter hvert en del av et standardvokabular i fremstillinger av og diskusjoner omkring islam. I faglitteraturen varierer forståelsen mellom en legalistisk og en moralsk oppfatning av islams normative aspekter, og forklares gjennom begreper som lovreligion, etikk og hverdagsjuss.","PeriodicalId":149753,"journal":{"name":"Tidsskrift for Islamforskning","volume":"98 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"123144495","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Parallelsamfundseffekten: Sprog, følelser og diskurs i æresrelaterede konflikter","authors":"Jesper Petersen","doi":"10.7146/tifo.v16i2.134817","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tifo.v16i2.134817","url":null,"abstract":"Denne artikel udgør et pilotstudie, som baseret på fem semi-strukturerede interviews undersøger minoritetsunges sproglige konceptualisering af æresrelaterede konflikter og de følelser, disse giver anledning til. Således har artiklens første del fokus på diskurs, mens anden del fokuserer på manipulation af følelser som håndhævelsesmekanisme. Artiklen definerer et nyt koncept kaldet parallelsamfundseffekten til at forklare informanternes oplevelse af at bevæge sig frem og tilbage mellem det, de anser for majoritetssamfundet og parallelsamfundet.","PeriodicalId":149753,"journal":{"name":"Tidsskrift for Islamforskning","volume":"75 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126860131","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Muslimske kvinder og skilsmisse i en dansk kontekst","authors":"Anika Liversage","doi":"10.7146/tifo.v16i2.134813","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tifo.v16i2.134813","url":null,"abstract":"I Danmark kan nogle muslimske kvinder have svært ved at komme helt ud af deres ægteskaber. Det hænger sammen med forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at opløse en nikah – et “muslimsk ægteskab”. Denne artikel bygger på interviews med fire muslimske kvinder – to indvandrere og to efterkommere – der er udvalgt fra et større interviewmateriale. Artiklen viser, at forskelle i kvindernes muligheder for at forlade deres ægtemænd blandt andet kan knyttes til følgende tre forhold: 1) Hvor og hvordan kvinderne indgik nikah, 2) kvindernes egne ressourcer, og 3) den grad af støtte, kvinderne kan mobilisere fra andre. Migrationens adskillelse af kvinderne fra deres oprindelseslandes religiøse domstole kan gøre nogle kvinder stort set magtesløse i forhold til at komme fuldt ud af deres ægteskaber. Andre kvinder står i stærkere positioner, fordi skilsmisse efter dansk ret i deres miljø anses for også at opløse deres nikah, eller fordi de står stærkt nok til selv at kunne afslutte deres nikah-forhold uanset mandlig modstand","PeriodicalId":149753,"journal":{"name":"Tidsskrift for Islamforskning","volume":"41 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-24","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"134476682","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Sharia and the Scandinavian Welfare States","authors":"Niels Valdemar Vinding","doi":"10.7146/tifo.v16i2.134801","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tifo.v16i2.134801","url":null,"abstract":"Introduction to the special issue, Sharia and the Scandinavian Welfare States","PeriodicalId":149753,"journal":{"name":"Tidsskrift for Islamforskning","volume":"23 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-24","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"121600969","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Danske moskéer og salafisme","authors":"M. Larsen, Lene Kühle","doi":"10.7146/tifo.v16i1.132560","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tifo.v16i1.132560","url":null,"abstract":"Selvom den akademiske såvel som den offentlige og politiske interesse for salafisme er i vækst i disse år, mangler der fortsat studier af, hvordan salafisme indgår i bredere muslimske kontekster, herunder moskéer. Af en række forskellige årsager var teologiske positioner – og dermed salafisme – ikke et integreret element i den seneste danske kortlægning af moskéer fra 2017 (Kühle & Larsen 2017; Kühle & Larsen 2019). I denne artikel reflekterer vi over, hvordan kortlægningen alligevel kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af salafisme i Danmark, samt fremlægger en model for forskellige typer af relationer mellem moskéer og salafisme. Modellen bruges dernæst til at drøfte, hvordan en fremtidig undersøgelse af salafistiske miljøers tilknytning til og brug af moskéer kunne tage sig ud. Artiklen diskuterer således både forståelsen af salafisme i en dansk/europæisk kontekst og de metodiske muligheder for en sådan konceptualisering.","PeriodicalId":149753,"journal":{"name":"Tidsskrift for Islamforskning","volume":"356 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-05-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133633581","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
{"title":"Danske fremmedkrigeres tilslutning til Islamisk Stat og al-Qaeda","authors":"K. Jørgensen","doi":"10.7146/tifo.v16i1.132558","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/tifo.v16i1.132558","url":null,"abstract":"Siden 2012 er 161 personer udrejst fra Danmark til krigszonen i Syrien eller Irak for at tilslutte sig islamisk ekstremistiske grupperinger (Politiets Efterretningstjeneste 2022). Forskning inden for islamisk radikalisering og terrorisme har i en årrække beskæftiget sig med, hvordan fremmedkrigeres vej til salafi-jihadisme kan forklares. Kun en meget lille del af denne litteratur beskæftiger sig med fremmedkrigernes pårørende og deres indblik i, hvordan deres familiemedlemmer endte i et salafi-jihadistisk miljø. Baseret på kvalitative interviews med fire kvindelige pårørende til fire danske, mandlige fremmedkrigere har denne artikel til formål at undersøge, hvordan de pårørende forklarer deres familiemedlemmers vej til og fortsatte engagement i salafi-jihadisme. Blandt andet mændenes svære livssituationer, personlighedstræk og mentale lidelser er med til at gøre dem åbne over for en række rekrutteringstaktikker, som samlet set er afgørende for deres vej til salafi-jihadisme. Negative og positive følelsesmæssige oplevelser er derudover essentielle for den forsatte tilknytning til terrororganisationerne. Artiklen analyserer desuden den måde, hvorpå informanterne forholder sig til fremmedkrigernes egne retfærdiggørende narrativer. Artiklen viser, at de pårørendes indsigter skal forstås som vidneudsagn snarere end som forsøg på at retfærdiggøre og normalisere fremmedkrigernes handlinger.","PeriodicalId":149753,"journal":{"name":"Tidsskrift for Islamforskning","volume":"35 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-05-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126437544","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}