Sønderjydske ÅrbøgerPub Date : 2023-12-21DOI: 10.7146/soenderjydskeaarboeger.v133i1.142700
Katrine Krone
{"title":"Nordslesvig klædt i rødt og hvidt i 1920","authors":"Katrine Krone","doi":"10.7146/soenderjydskeaarboeger.v133i1.142700","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v133i1.142700","url":null,"abstract":"Dannebrogsflaget spillede en central rolle for de danske nordslesvigere både ved afstemningen den 10. februar og Genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920. Siden 1864 havde det danske flag været forbudt, og den 10. februar 1920 kunne det for første gang i 56 år hejses officielt på danske flagstænger. Fem måneder senere udgjorde flaget en vigtig del af festprogrammet ved den store nationale fejring på Dybbøl den 11. juli. Artiklen undersøger de forskellige udtryk, som Dannebrog fik ved disse to begivenheder.","PeriodicalId":506311,"journal":{"name":"Sønderjydske Årbøger","volume":"9 3","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"139166827","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Sønderjydske ÅrbøgerPub Date : 2023-12-21DOI: 10.7146/soenderjydskeaarboeger.v133i1.142699
Elsemarie Dam-Jensen
{"title":"Der gaar som en Brusen igennem vort Land….","authors":"Elsemarie Dam-Jensen","doi":"10.7146/soenderjydskeaarboeger.v133i1.142699","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v133i1.142699","url":null,"abstract":"Årene 1919-1920 var en hektisk tid i Sønderjylland præget af store politiske beslutninger og historiske begivenheder, der spillede ind på alle sønderjyders liv. Verdenskrigen kastede stadig skygger, men afstemning og genforening bragte samtidig masser af glæde og fester, hvor fællessang var en central del af aktiviteterne. Artiklen beskæftiger sig med de sanghæfter, som er bevaret, både fra de store fester i landsdelen og fra de lokale fester ude omkring i forsamlingshusene og andre steder, hvor festerne foregik. Desuden belyses sangens rolle i afstemnings- og genforeningstiden. Til sidst i artiklen omtales nogle af de erindringer, der kendes om sangen i perioden.","PeriodicalId":506311,"journal":{"name":"Sønderjydske Årbøger","volume":"77 5","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"139166938","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Sønderjydske ÅrbøgerPub Date : 2023-12-21DOI: 10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142655
Merete Bo Thomsen
{"title":"Hvordan skaber man et nationalt mindretal?","authors":"Merete Bo Thomsen","doi":"10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142655","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142655","url":null,"abstract":"I hundredåret for grænseafstemningen i 1920 er der talt og skrevet meget om de to nationale mindretal, som fremkom på hver sin side af den ændrede grænse. Her tænkes som regel på de organiserede mindretal, som imidlertid først skulle etableres ud af de lokale sindelagsmindretal. Hvordan denne organisering foregik, og hvordan de dansksindede reagerede herpå, er undersøgt i en række mellemslesvigske landkommuner i perioden 1920-33 og er temaet for denne artikel.","PeriodicalId":506311,"journal":{"name":"Sønderjydske Årbøger","volume":"14 8","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"139167042","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Sønderjydske ÅrbøgerPub Date : 2023-12-21DOI: 10.7146/soenderjydskeaarboeger.v133i1.142703
J. Andresen
{"title":"At tilhøre mindretal og flertal","authors":"J. Andresen","doi":"10.7146/soenderjydskeaarboeger.v133i1.142703","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v133i1.142703","url":null,"abstract":"I denne erindringsartikel fortæller Jens Andresen sin historie som grænselandsmenneske. Han er født og opvokset i Sydslesvig som en del af det danske mindretal; uddannet i Danmark og bosat i Løgumkloster-området siden begyndelsen af 1970'erne. Jens Andresen har gennem mange år været valgt til amtsrådet i Sønderjylland og senere til regionsrådet. Gennem næsten 20 år har han været medlem af Grænseforeningens hovedstyrelse, og var 2016-2020 foreningens formand. I denne artikel reflekterer han over sit liv, og om skiftet fra at være en del af et mindretal til at blive en del af flertallet, og om dansk-tysk samarbejde ved grænsen.","PeriodicalId":506311,"journal":{"name":"Sønderjydske Årbøger","volume":"51 2","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"139166875","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Sønderjydske ÅrbøgerPub Date : 2023-12-21DOI: 10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142652
M. R. Nissen
{"title":"Kampen om Flensborg","authors":"M. R. Nissen","doi":"10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142652","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142652","url":null,"abstract":"I de første uger efter folkeafstemningen 14. marts 1920 i afstemningszone 2, fandt en heftig opinionskamp sted i de rigsdanske aviser. Debatten drejede sig om Flensborg; skulle byen med til Danmark uanset afstemningsresultatet, skulle den forblive i Tyskland eller skulle den eventuelt internationaliseres og være under international kontrol. Argumenterne for eller imod var ikke nye, men de blev fremstillet skarpere efter afstemningen havde fundet sted, end det var tilfældet inden 14. marts. I artiklen tages der afsæt i de holdninger, som præsenteres i de fire store rigsdanske aviser; de konservative Nationaltidende og Berlingske Tidende – som ønskede Flensborg med til Danmark – og Politiken og Social-Demokraten, der var imod.","PeriodicalId":506311,"journal":{"name":"Sønderjydske Årbøger","volume":"10 10","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"139166711","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Sønderjydske ÅrbøgerPub Date : 2023-12-21DOI: 10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142640
Klaus Tolstrup Petersen
{"title":"Nødpenge fra afstemningstiden i Slesvig 1919-1921 – propaganda eller pengemaskine?","authors":"Klaus Tolstrup Petersen","doi":"10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142640","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142640","url":null,"abstract":"I årene under og efter 1. Verdenskrig var brugen af nødpengesedler et udbredt fænomen i Tyskland. Med tiden udviklede nødpengene sig fra at være en nødforanstaltning til et samlerobjekt med farverige illustrationer ofte tegnet af kunstnere. Ved Versailleskonferencen efter 1. verdenskrig blev det bestemt, at en ny dansk-tysk grænse skulle afgøres på baggrund af folkeafstemninger i Nord- og Mellemslesvig. Både før og efter folkeafstemningerne blev nødpenge benyttet til at illustrere nationale dagsordner og er derfor et vidnesbyrd om den anspændte sindsstemning, som herskede i Slesvig i årene efter krigen. I denne artikel undersøges udviklingen af denne særlige type ”plebiscitpenge” samt deres betydning som propagandamiddel og lukrativt salgsobjekt.","PeriodicalId":506311,"journal":{"name":"Sønderjydske Årbøger","volume":"35 128","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"139166733","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Sønderjydske ÅrbøgerPub Date : 2023-12-21DOI: 10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142654
Martin Corfix
{"title":"”Der skal lægges megen vægt på dansk musik”","authors":"Martin Corfix","doi":"10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142654","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142654","url":null,"abstract":"Ved Genforeningen stod Krigsministeriet over for en udfordring: Den danske soldat skulle under stor bevågenhed vende tilbage til Sønderjylland i maj 1920 og blev formeret i Sønderjysk Kommando, der skulle afløse de engelske og franske troppeafdelinger, der siden januar 1920 havde holdt Nordslesvig besat. De danske soldater og officerer i Sønderjysk Kommando var de første, der kom til Sønderjylland, og som sådan de første repræsentanter for det officielle Danmark før de egentlige genforeningsfestligheder den 10. juli. Chefen for Sønderjysk Kommando, oberst Carl C.F. Moltke, forudså, at dansk militærmusik og sang ville blive en væsentlig faktor ved indtoget i de sønderjyske garnisoner.","PeriodicalId":506311,"journal":{"name":"Sønderjydske Årbøger","volume":"63 9","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"139167532","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Sønderjydske ÅrbøgerPub Date : 2023-12-21DOI: 10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142627
Mads Mikkel Tørsleff
{"title":"Hvor er de i dag? De gamle, sønderjyske frugtsorter","authors":"Mads Mikkel Tørsleff","doi":"10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142627","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v132i1.142627","url":null,"abstract":"Da Museum Oldemorstoft i 2014 fik mulighed for at anlægge en frugthave som bevarings- og formidlingssted for frugtsorter – selvfølgelig med hovedvægt på de sønderjyske – indledte museumsinspektør Mads Mikkel Tørsleff en undersøgelse af, hvilke sønderjyske sorter, man historisk har anvendt, og hvorvidt de findes i dag. Det er disse to spørgsmål, der søges besvaret med denne artikel.","PeriodicalId":506311,"journal":{"name":"Sønderjydske Årbøger","volume":"67 11","pages":""},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"139166988","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
求助内容：
应助结果提醒方式：
京公网安备 11010802042870号
