Religionsvidenskabeligt Tidsskrift最新文献

筛选
英文 中文
At løfte himlen, forene sig med solen og sætte pottemagerskiven i gang 托起天空,与太阳融为一体,让陶轮开始运转
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2024-05-12 DOI: 10.7146/rt.vi76.145261
Jørgen Podemann Sørensen
{"title":"At løfte himlen, forene sig med solen og sætte pottemagerskiven i gang","authors":"Jørgen Podemann Sørensen","doi":"10.7146/rt.vi76.145261","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.vi76.145261","url":null,"abstract":"SUMMARY: Rituals are often redundant sequences repeating important themes, e.g. a key mythological event, very much as a refrain. This mythological redundancy may, however, also consist in analogous, but narratively unconnected mythical events, e.g. killing a dragon – stabilizing the earth – civilizing the country. A good example of this transmythological redundancy is an ancient Egyptian festival of Khnum in Esna. All festivals are, with an expression borrowed from C.J Bleeker, ‘enactments of religious renewal.’ In the Esna festival three mythological motifs are juxtaposed and united to perform this renewal: the creative act of Shu, who lifted the sky from the earth, Khnum’s creation of all beings on his throwing table, and the mythological, exemplar birth of the royal child. When Khnum is eventually carried in procession outside the temple and the festival becomes public, there is a ritual sequence to ‘establish the potter’s wheel in the belly of all females.’ The universal (transmythologically expressed) idea of creation and renewal is thus given specific significance in human and animal reproduction, and the festival ends in informal celebration. Torches are kept burning till dawn. \u0000RESUMÉ: Ritualer indeholder ofte gentagelser af vigtige temaer, fx en mytologisk begivenhed, omtrent som et omkvæd i en sang. En sådan mytologisk redundans kan imidlertid også bestå i en kæde af analoge, men narrativt uforbundne mytiske begivenheder, fx dragedrab – stabilisering af jorden – civilisering af landet. Et godt eksempel på en sådan transmytologisk redundans er en gammel ægyptisk fest for Khnum i Esna. Alle fester er, med C.J. Bleekers udtryk, ‘enactments of religious renewal’. Ved festen i Esna sammenstilles tre mytologiske motiver for at gennemføre fornyelsen: Shus skabende handling, hvor han løftede himlen op fra jorden, Khnums skabelse af alle væsener på sin pottemagerskive og kongebarnets mytologiske, forbilledlige fødsel. Når Khnum til sidst bæres i procession uden for templet og festen bliver offentlig, optræder der en rituel sekvens der skal ‘anbringe pottemagerskiven i alle hun-væseners mave.’ Den universelle (transmytologisk udtrykte) skabelses- og fornyelsestanke gives altså sin specifikke betydning i menneskers og dyrs reproduktion, og festen munder ud i uformel festivitas i fakkelskær, lige til den lyse morgen. \u0000KEYWORDS: Ritual drama, transmythological redundancy, festivals, Esna","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-05-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"140986230","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Helte og kujoner til jættegilder 巨人盛宴上的英雄与懦夫
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2024-05-12 DOI: 10.7146/rt.vi76.145219
Emma C. Sørlie Jørgensen
{"title":"Helte og kujoner til jættegilder","authors":"Emma C. Sørlie Jørgensen","doi":"10.7146/rt.vi76.145219","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.vi76.145219","url":null,"abstract":"ENGLISH ABSTRACT: The aim of this article is to explore the relationship between Old Norse feasts and gender. Following Michael Dietler’s claim that examinations of gender offer insights into the practices of feasts of a given culture and vice versa, I analyse two Old Norse myths that both depict the god Thor attending feasts hosted by giants. I argue that Old Norse feasts were domains where relations were regulated and maintained, and where everyday norms were transgressed in order to strengthen and maintain society. In both myths, masculinities in particular are challenged and transformed. I apply gender theories by R. W. Connell and Judith Butler to analyse how transformations of masculinity provide insights into the established gender order of Old Norse society. \u0000DANSK RESUMÉ: Formålet med denne artikel er at undersøge forholdet mellem norrøne fester og køn. Inspireret af Michael Dietlers påstand om at studier af kønsforestillinger tilbyder indsigter i en given kulturs festpraksisser og omvendt, analyserer jeg to norrøne myter om guden Thor der indebærer hans deltagelse i jættefester. Jeg argumenterer for at norrøne fester var domæner hvor dominans blev reguleret og opretholdt, og hvor hverdagens normer blev overskredet for at styrke og opretholde samfundet. I begge myter bliver især maskuliniteter udfordret og transformeret ved festerne. Jeg anvender kønsteorier af R. W. Connell og Judith Butler i min analyse af hvordan transformationer af maskulinitet tilbyder indsigt i den etablerede kønsorden i det norrøne samfund.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-05-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"140986458","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
I begyndelsen var festen? 最初的派对是什么?
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2024-05-12 DOI: 10.7146/rt.vi76.145257
Hans J. Lundager jensen
{"title":"I begyndelsen var festen?","authors":"Hans J. Lundager jensen","doi":"10.7146/rt.vi76.145257","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.vi76.145257","url":null,"abstract":"ENGLISH SUMMARY: The article discusses the concept of feasts as a possible important religio-phenomenological category. Against archaeological-anthropological theorizing according to which feasts are essentially battlegrounds for status competition (Hayden, Dietler), I argue (with Weismantel, Etzioni, Nahum-Claudel) for a more basic understanding of feasts as joyful gatherings of persons not normally together or eating and drinking together. Feast in this understanding is practically identical with Durkheim’s vision of social gatherings and the emergence of religion (and thereby culture) in outbursts of collective effervescence. Underneath actual religious rituals and more or less non-religious feasts (called ‘Feast1’) is a more fundamental gathering of which both rituals and normal feasts (called ‘Feast2’) are transformations. The article includes two narrative examples from the Hebrew Bible: Hannah and the sacrifice in Shilo (1 Samuel 1) and Ezra’s reading of the law of Moses (Nehemiah 8) and some remarks on feasting in early Christianity.\u0000DANSK RESUME: Artiklen her diskuterer begrebet ‘fest’ som en mulig central religionsfænomenologisk kategori. Imod arkæologisk-antropologiske teorier om fester som essentielt kamppladser for social status (Hayden, Dietler) argumenterer jeg (med Weismantel, Etzioni, Nahum-Claudel) for en mere basal forståelse af fester som muntre forsamlinger af personer der i dagligdagen ikke er sammen og ikke spiser og drikker sammen. I denne forstand ligger ‘fest’ nær Durkheims forståelse af religionens (og kulturens) oprindelse i forsamlingers spontane udbrud af effervescens. Under både etablerede religiøse ritualer og mere-eller-mindre ikke-religiøse fester ligger således en mere fundamental fest (kaldet ‘Fest1’), der kan transformeres og manifesteres som ritual eller som fest (kaldet ‘Fest2’). Artiklen afrundes af to eksempler på fester fra Det Gamle Testamente: fortællingen om Hanna og offeret i Shilo (1 Samuels Bog 1) og Ezras oplæsning af Moses’ lov (Nehemias 8) samt bemærkninger om fester i tidlig kristendom.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-05-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"140986238","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Festers frygtforløsende funktion i jødisk religion 犹太宗教中节庆的无畏功能
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2024-05-12 DOI: 10.7146/rt.vi76.145258
Marianne Schleicher
{"title":"Festers frygtforløsende funktion i jødisk religion","authors":"Marianne Schleicher","doi":"10.7146/rt.vi76.145258","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.vi76.145258","url":null,"abstract":"ENGLISH SUMMARY: To move beyond the finding that tightly regulated rituals and affective feasts seem to occur in pairs, this article asks why this is so. The article draws on Gilles Deleuze and Félix Guattari’s understanding of cultural phenomena, including religion, as a protection against chaos, and on Peter A. Levine’s understanding of adequate responses to potentially traumatising experiences to prevent emotional blockage. It analyses four calendar feasts in Jewish religion: the Feast of Weeks, the Feast of Tabernacles, Passover, and Purim, based on the thesis that calendar feasts have evolved to facilitate collective ‘shake-and-run’-reactions when people have had reason to ‘freeze’ in response to potentially chaotic and life-threatening situations during the year, albeit in changing contexts. Concretely, the article asks, what anxiety relief do these four calendar feasts offer in different phases of Israelite-Jewish history of religion? \u0000DANSK RESUME: For at nå dybere end den erkendelse, at stramt regulerede ritualer og affektive fester synes at optræde i par, spørger denne artikel ind til, hvorfor det forholder sig således. Perspektiver til forklaring hentes fra Gilles Deleuze og Félix Guattaris forståelse af kulturelle fænomener, herunder religion, som et værn mod kaos og Peter A. Levines forståelse af ‘ryst-og-løb’-handlinger som nødvendige reaktioner på potentielt traumatiserende oplevelser, hvis blokeringer skal undgås. Artiklen undersøger fire kalenderritualer i jødisk religion: ugefesten, løvhyttefesten, påske og purim, ud fra den tese, at kalenderfester har udviklet sig til at facilitere kollektive ‘ryst-og-løb’-reaktioner, når mennesker har haft grund til at ‘fryse’ som reaktion på potentielt kaotiske og livstruende situationer i årets løb, om end i skiftende kontekster. Konkret spørges der til, hvilken frygtforløsning disse fire kalenderfester tilbyder i forskellige faser af israelitisk-jødisk religionshistorie?","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-05-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"140987037","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Holī og Dīvalī – to hindufester Holī og Dīvalī - to hindufester
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2024-05-12 DOI: 10.7146/rt.vi76.145259
Marianne Qvortrup Fibiger
{"title":"Holī og Dīvalī – to hindufester","authors":"Marianne Qvortrup Fibiger","doi":"10.7146/rt.vi76.145259","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.vi76.145259","url":null,"abstract":"English abstract: In this article, I will demonstrate how feasts and festivals serve as effective analytical tools to comprehend the diversity within the Hindu tradition. I will use the two festivals: Holī and Dīvalī as examples. Additionally, I aim to explore whether the historical anchors of a festival, or multiple anchors, have significance for the interpretative potential associated with the festival today. I will particularly focus on whether the festival is strongly or weakly tied to one or more myths and whether it has a tribal/early archaic or archaic origin. I will also investigate if certain festivals within the Hindu tradition seem more adaptable to new contexts outside of India than other. \u0000Dansk resume: I denne artikel vil jeg demonstrere, hvordan fester og festivaler er et godt analyseredskab til at forstå den hinduistiske tradition i sin mangfoldighed, men også til at undersøge, om festens historiske forankringspunkt eller forankringspunkter har betydning for det fortolkningspotentiale, man kan knytte til festen i dag. Her vil jeg særligt tage udgangspunkt i de to fester Holī og Dīvalī. Et analytisk  omdrejningspunkt er, om festen knytter sig stærkt eller svagt til en eller flere myter, og om den har et tribalt/tidlig arkaisk eller et arkaisk ophav. Jeg vil også undersøge om visse fester inden for den hinduistiske er mere adaptiv til nye sammenhænge uden for Indien end andre. \u0000Keywords: Holī; Divāli; adaption; mythological strong, mythological weak","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-05-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"140987370","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Festlarm og Stilhed 派对的喧闹与寂静
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2024-05-12 DOI: 10.7146/rt.vi76.145263
J. Sørensen
{"title":"Festlarm og Stilhed","authors":"J. Sørensen","doi":"10.7146/rt.vi76.145263","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.vi76.145263","url":null,"abstract":"SUMMARY: In Vilhelm Grønbech’s The Culture of the Teutons (1931), there was a chapter on ‘The Creative Festival’, originally the final chapter in the first Danish edition and entitled ‘Festal silence and festal noise’. To the English edition was finally added an ‘Essay on ritual drama,’ often considered the very foundation of the traditionally strong interest in the myth-ritual relationship among Danish historians of religions. Grønbech did not pretend to have discovered the myth-ritual relationship but admitted inspiration primarily from American ethnography. This paper explores the role of the myth-ritual theme at the International Congress of Anthropology in Chicago on the occasion of the World’s Columbian Exhibition in 1893, especially a methodologically remarkable paper by W.W. Newell, “Ritual regarded as the dramatization of myths,” containing in nuce many of the most important insights in ritual drama, that later acquired more substance through the studies of Vilh. Grønbech and others. \u0000RESUMÉ: Vilh. Grønbechs Vor Folkeæt I Oldtiden I-IV (1909-12) mundede ud i kapitlet “Feststilhed og Festlarm.” I den engelske udgave (1931) blev det lidt forøget og fik titlen “The Creative Festival”, og der tilføjedes det berømte “Essay on Ritual Drama”, der for mange stod som selve grundlæggelsen af den stærke danske religionshistoriske interesse for kult-myte-forholdet. Grønbech foregav ikke at være den, der havde opdaget dette forhold, men vedgik en inspiration især fra amerikansk etnografi. Denne artikel undersøger temaet myte-ritual, og den rolle det spillede ved den internationale antropologiske kongres i forbindelse med den store verdensudstilling i Chicago i 1893, navnlig W.W. Newells metodologisk bemærkelsesværdige bidrag “Ritual regarded as the dramatization of myths”, der in nuce allerede rummer mange af de vigtigste af de indsigter i kultdramaet, der sidenhen fik tilført mere substans ved Vilh. Grønbechs og andres studier.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2024-05-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"140986551","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Three Women, Three Roots, Three Times, One Tree 三个女人,三根,三次,一棵树
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2022-03-25 DOI: 10.7146/rt.v74i.132110
Terry Gunnell
{"title":"Three Women, Three Roots, Three Times, One Tree","authors":"Terry Gunnell","doi":"10.7146/rt.v74i.132110","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132110","url":null,"abstract":"ABSTRACT: This article considers the potential connections between the three nornir mentioned in Vǫluspá and the three roots of Yggdrasill mentioned in Grímnismál st. 31 and Gylfaginning which, like the nornir themselves, may have been seen (by some) as being connected with time. This raises the possibility that, at some point and for some people, the jǫtnar were closely connected with the world of death and the underworld (which, for some, may have been associated with the east from whence the sun rises). It also raises questions about whether Urðr should be seen as referring to the past, rather than the future, and reconsiders the earlier posited idea that life, death and time were seen as being a circular process much like the natural year. \u0000RESUME: Denne artikel omhandler den potentielle forbindelse mellem de tre nornir, der nævnes i Vǫluspá, og Yggdrasills tre rødder, der nævnes i Grímnismál st. 31 samt Gylfaginning. Ligesom nornerne selv kan de tre rødder være blevet set (af nogle) som forbundet med tid, hvilket kan betyde, at jætterne, i nogles øjne, var tæt forbundet med dødsriget og underverdenen (der, for nogle, kan have været associeret med retningen øst, hvor solen står op). Det åbner ligeledes for den mulighed, at Urðr snarere skal ses som forbundet med fremtiden, ikke fortiden. Artiklen genovervejer også en tidligere fremsat teori om, at livet, døden og tiden blev set som cirkulære processer på samme måde som årets gang.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"75193917","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 1
The Damaged Bone and the Lone Mushroom 破损的骨头和孤独的蘑菇
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2022-03-25 DOI: 10.7146/rt.v74i.132123
Karen Bek-Pedersen
{"title":"The Damaged Bone and the Lone Mushroom","authors":"Karen Bek-Pedersen","doi":"10.7146/rt.v74i.132123","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132123","url":null,"abstract":"ABSTRACT: The article carries out a comparative exercise focusing on the Norse myth about Þórr slaughtering and then reviving his goats. It has sometimes been argued that the myth is a borrowing from a Christian legend about Saint Germanus. This is, however, problematic since similar traditions are found in Alpine, Caucasian, Sámi and even Native American contexts, in all cases with a non-Christian flavour. The article concentrates on those analogues that are closest to the Norse myth in terms of the central details and considers what might lie behind this seemingly odd distribution. The suggestion is that the central motif constitutes a shared tradition across the northern hemisphere that has its roots in the very deep layers of human history. \u0000RESUME: Artiklen præsenterer en komparativ øvelse med fokus på den norrøne myte om Thor, der slagter sine geder og derpå vækker dem til live igen. Den teori er flere gange blevet fremsat, at myten er lånt fra en kristen helgenlegende om Sankt Germanus. Dette er imidlertid problematisk, idet lignende traditioner findes i Alperne, Kaukasus, Sápmi og endda indfødte canadiske kulturer, i alle tilfælde uden kristen forklædning. Artiklen fokuserer på de parallelle fortællinger, som følger den norrøne myte tættest med hensyn til de centrale detaljer, og overvejer, hvad der kan ligge til grund for denne løjerlige spredning. Forslaget er, at det centrale motiv udgør en fælles tradition på tværs af den nordlige halvkugle med rødder i den meget dybe historie.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"73973072","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Performing the Vikings 表演维京人
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2022-03-25 DOI: 10.7146/rt.v74i.132101
Neil Price
{"title":"Performing the Vikings","authors":"Neil Price","doi":"10.7146/rt.v74i.132101","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132101","url":null,"abstract":"ABSTRACT: With a starting point in Jens Peter Schjødt’s studies of Ibn Faḍlān, this article explores the performative dimensions of late Iron Age ritual practice, as mediated especially through mortuary behaviour and ceremony. The interplay of textual and archaeological perspectives is in focus here, including a critical contribution to the interdisciplinary discussion on what has been termed the ‘performance turn’ in Viking studies. In several short case studies, notably the new work on the textile fragments from the Oseberg ship burial, the positive potential of this line of research is asserted as a source of considerable insight into Viking-Age world-views. \u0000RESUME: Med udgangspunkt i Jens Peter Schjødts studier af Ibn Faḍlān, undersøger denne artikel de performative aspekter af den ældre jernalders rituelle praksis som den kommer til udtryk i begravelsesadfærd og -ceremoni. Samspillet mellem skriftlige og arkæologiske perspektiver er i fokus i denne artikel, inklusiv et kritisk bidrag til den interdisciplinære diskussion omkring det, der er blevet kaldt ’the performance turn’ i studier af vikingetiden. Gennem flere korte casestudier, især nyt arbejde omkring tekstilfragmenterne fra Oseberg-skibsbegravelsen, fastslås det positive potentiale i denne form for forskning som en kilde til betragtelig indsigt i vikingetidens verdenssyn.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"78835616","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 1
Echoes of Creation 创造的回声
Religionsvidenskabeligt Tidsskrift Pub Date : 2022-03-25 DOI: 10.7146/rt.v74i.132124
Frog
{"title":"Echoes of Creation","authors":"Frog","doi":"10.7146/rt.v74i.132124","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/rt.v74i.132124","url":null,"abstract":"ABSTRACT: Fractal recursivity describes the fractal-like projection of a pattern and associated evaluative framework on different orders of scope. The concept has been developed for the analysis of semiotic ideologies, but is here applied to mythology as a sign system. It provides a new tool for approaching echoes of cosmogonic events on a localized scope. The phenomenon is illustrated through cases in both narrative and ritual from non-Christian Scandinavian religion. The study reveals that fractal recursivity operates in relation to conceptions of time as organized into periods or temporalities. These are ideologically structured as governed by different ranges of what is possible, approached through Bakhtin’s concept of chronotope. Fractal recursivity’s transpositions can interfere with the chronotope in which they occur. Comparison with Finno-Karelian and Christian traditions shows that the phenomenon is shaped by ideologies through which the complexity and organization of temporalities are organized. \u0000RESUME: Fraktal rekursivitet beskriver en semiotisk proces, hvorigennem et betydningsmønster og dets rammer for evaluering projiceres over på forskellige anvendelsesområder. Begrebet er udviklet til analyse af semiotiske ideologier, men anvendes her til analyse af mytologi forstået som et tegnsystem. Det udgør et nyt værktøj til at analysere ekkoer af kosmogoniske begivenheder på forskellige lokale niveauer. Fænomenet illustreres gennem en række casestudier med fokus på narrativer såvel som ritualer fra ikke-kristen skandinavisk religion. Undersøgelsen viser, at fraktal rekursivitet optræder i relation til bestemte opfattelser af tid, hvor forskellige perioder er ideologisk struktureret. Disse perioder (eller temporaliteter) beskrives med henvisning til Bakhtins begreb om kronotoper. Overførelsen af et betydningsmønster fra én temporalitet til en anden kan forstyrre den kronotop, som det overføres til. Sammenligning med finsk-karelske og kristne traditioner viser, at fænomenet er ideologisk formet med hensyn til den måde, hvorpå temporaliteter er organiseret.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-03-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"88880955","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
0
×
引用
GB/T 7714-2015
复制
MLA
复制
APA
复制
导出至
BibTeX EndNote RefMan NoteFirst NoteExpress
×
提示
您的信息不完整,为了账户安全,请先补充。
现在去补充
×
提示
您因"违规操作"
具体请查看互助需知
我知道了
×
提示
确定
请完成安全验证×
相关产品
×
本文献相关产品
联系我们:info@booksci.cn Book学术提供免费学术资源搜索服务,方便国内外学者检索中英文文献。致力于提供最便捷和优质的服务体验。 Copyright © 2023 布克学术 All rights reserved.
京ICP备2023020795号-1
ghs 京公网安备 11010802042870号
Book学术文献互助
Book学术文献互助群
群 号:481959085
Book学术官方微信