{"title":"Selvforsømmelse, fuldskab og andre beskidte ting i Koranen og tidlig islam","authors":"J. Christiansen","doi":"10.7146/RT.V0I69.112744","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"ENGLISH ABSTRACT: This article presents and discusses two cases from the Qurʾān and the early Islamic post-qurʾānic period that may be relevant to the overall topic of this special issue, “Salvation through impurity (anomic practice)”: 1) The so-called ‘drunken’ or ‘intoxicated’ Islamic mystics, here represented by the Persian ṣūfī al-Ḥusayn b. Manṣūr al-Ḥallāj (d. 922); and 2) the state of iḥrām, which is the holy state that a Muslim enters in connection with the minor and major Islamic pilgrimage. Based on the two cases, which I have termed an obvious and an unobvious example of the positive (post)Axial relation between salvation and anomic practice, I propose the analytical distinction between a ‘temporary’ and ‘permanent’ ‘fetishism with impurity’. Whereas the drunken ṣūfīs seem to pursue a more permanent anomic – and perhaps impure – mode of being, the qurʾānic descriptions of the state of iḥrām indicate a temporary and controlled exit from and entry back into the normal system. I argue that such a negotiation, and ultimately archaic solution, could be a result of the Qurʾān being a complex, conflictual, and tension-filled post-Axial compromise from its very beginning. \nDANSK RESUMÉ: I denne artikel præsenterer og diskuterer jeg to cases fra henholdsvis Koranen og den tidlige islamiske post-koraniske periode som kan være relevante for dette temanummers overordnede tema): 1) De såkaldte ‘fulde’ eller ‘berusede’ islamiske mystikere repræsenteret her af den persiske ṣūfī al-Ḥusayn b. Manṣūr al-Ḥallāj (d. 922); og 2) iḥrām-tilstanden, som er den hellige tilstand man som muslim indtræder i i forbindelse med den lille og store islamiske pilgrimsfærd. Med udgangspunkt i de to cases, som jeg har kaldt et oplagt og et uoplagt eksempel på en positiv (post-)aksial forbindelse mellem frelse og anomisk prasisk, foreslår jeg den analytiske skelnen mellem en ‘temporær’ og en ‘permanent urenhedsfetichisme’. Hvor de fulde ṣūfīer synes at søge en mere permanent anomisk – og måske uren – situation, er de koraniske beskrivelser af iḥrām-tilstanden en temporær og kontrolleret exit fra og entry tilbage til det normale system. Jeg argumenterer for, at en sådan forhandling, og i sidste ende arkaisk løsning, kan skyldes at Koranen allerede fra sin begyndelse var et komplekst, konfliktuelt og spændingsfyldt post-aksialt kompromis.","PeriodicalId":38779,"journal":{"name":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","volume":"21 1","pages":""},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2019-03-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Religionsvidenskabeligt Tidsskrift","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/RT.V0I69.112744","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"Q2","JCRName":"Arts and Humanities","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
摘要
摘要:本文介绍并讨论了古兰经ān和早期伊斯兰后古兰经ānic时期的两个案例,这两个案例可能与本期特刊“通过不洁(反常实践)的救赎”的总体主题有关:1)所谓的“醉酒”或“陶醉”的伊斯兰神秘主义者,这里以波斯人ṣūfī al-Ḥusayn b. Manṣūr al-Ḥallāj (d. 922)为代表;2) iḥrām状态,这是一个穆斯林进入的神圣状态,与伊斯兰教的小朝圣和大朝圣有关。基于这两个案例,我将其称为救赎与反常实践之间的积极(后)轴关系的一个明显和一个不明显的例子,我提出了“暂时的”和“永久的”“不洁的拜物教”之间的分析区别。喝醉了的ṣūfīs似乎追求的是一种更永久的失态——也许是不纯粹的——存在模式,而古兰经ānic对iḥrām状态的描述则表明了一种暂时的、可控的退出和回归正常系统的方式。我认为,这样的谈判,最终陈旧的解决方案,可能是古兰经ān从一开始就是一个复杂的,冲突的,充满紧张的后轴心妥协的结果。DANSK RESUMÉ: I denne artikel p æsenterer og diskuterer jeg to cases of henholdsvis Koranen og den tilige islamiske post-koraniske时期som kan være re related for dette temmers overordnede tema): 1) De salatkaldte ' fulde ' eller ' berusede ' islamiske mystikere re æsenteret her afden persiske ṣūfī al-Ḥusayn b. Manṣūr al-Ḥallāj (d. 922);(2) iḥrām-tilstanden,有些人是穆斯林教徒,有些人是穆斯林教徒,有些人是穆斯林教徒,有些人是穆斯林教徒,有些人是穆斯林教徒,有些人是穆斯林教徒。在5例病例中,部分病例的诊断结果为:先天性痴呆、先天性痴呆、先天性痴呆、先天性痴呆、先天性痴呆、先天性痴呆、先天性痴呆、先天性痴呆、先天性痴呆、先天性痴呆等。Hvor de fulde ṣūfīer synes at søge en mere permanent anomisk - og massake uren - situation, er de koraniske beskrivelser at iḥrām-tilstanden en temp ær og controlcontrolle exit从og entry tiltilge直到det normal system。Jeg argumenter for, at en sastar forhandling, og i sidste ende arkaisk løsning, kan skyldes at Koranen allerede, in begynse var et komplekst, konfliktuelt og spæ和ingsyldt post-aksialt kompromis。
Selvforsømmelse, fuldskab og andre beskidte ting i Koranen og tidlig islam
ENGLISH ABSTRACT: This article presents and discusses two cases from the Qurʾān and the early Islamic post-qurʾānic period that may be relevant to the overall topic of this special issue, “Salvation through impurity (anomic practice)”: 1) The so-called ‘drunken’ or ‘intoxicated’ Islamic mystics, here represented by the Persian ṣūfī al-Ḥusayn b. Manṣūr al-Ḥallāj (d. 922); and 2) the state of iḥrām, which is the holy state that a Muslim enters in connection with the minor and major Islamic pilgrimage. Based on the two cases, which I have termed an obvious and an unobvious example of the positive (post)Axial relation between salvation and anomic practice, I propose the analytical distinction between a ‘temporary’ and ‘permanent’ ‘fetishism with impurity’. Whereas the drunken ṣūfīs seem to pursue a more permanent anomic – and perhaps impure – mode of being, the qurʾānic descriptions of the state of iḥrām indicate a temporary and controlled exit from and entry back into the normal system. I argue that such a negotiation, and ultimately archaic solution, could be a result of the Qurʾān being a complex, conflictual, and tension-filled post-Axial compromise from its very beginning.
DANSK RESUMÉ: I denne artikel præsenterer og diskuterer jeg to cases fra henholdsvis Koranen og den tidlige islamiske post-koraniske periode som kan være relevante for dette temanummers overordnede tema): 1) De såkaldte ‘fulde’ eller ‘berusede’ islamiske mystikere repræsenteret her af den persiske ṣūfī al-Ḥusayn b. Manṣūr al-Ḥallāj (d. 922); og 2) iḥrām-tilstanden, som er den hellige tilstand man som muslim indtræder i i forbindelse med den lille og store islamiske pilgrimsfærd. Med udgangspunkt i de to cases, som jeg har kaldt et oplagt og et uoplagt eksempel på en positiv (post-)aksial forbindelse mellem frelse og anomisk prasisk, foreslår jeg den analytiske skelnen mellem en ‘temporær’ og en ‘permanent urenhedsfetichisme’. Hvor de fulde ṣūfīer synes at søge en mere permanent anomisk – og måske uren – situation, er de koraniske beskrivelser af iḥrām-tilstanden en temporær og kontrolleret exit fra og entry tilbage til det normale system. Jeg argumenterer for, at en sådan forhandling, og i sidste ende arkaisk løsning, kan skyldes at Koranen allerede fra sin begyndelse var et komplekst, konfliktuelt og spændingsfyldt post-aksialt kompromis.