Når omsorgen udliciteres

Vi undersøger i denne artikel den særlige relation, der opstår mellem mennesker med demens, deres pårørende og plejepersonalet, når demensramte flytter på plejehjem – det vi kalder en omsorgstrojka. Når demensramte flytter på plejehjem, er det ikke bare de fysiske rammer, der skiftes ud, der sker også et skift i de nære relationer, hvorigennem mennesket med demens lever sit liv. I denne artikel ser vi nærmere på den ambivalente og ofte konfliktfyldte omsorgstrojka, der opstår mellem demensramte, deres pårørende og plejepersonale og de nye former for forbundethed, der opstår igennem denne relation. Vores analyse tager udgangspunkt i feltarbejde foretaget på en demensafdeling på et dansk plejehjem, vi kalder Frydendal, hvor der gentagelsesvist opstod konflikter mellem plejepersonale og pårørende. Konflikterne handlede ofte om, hvordan der bedst kunne drages omsorg for beboerne. Hvor begge parter ønskede det bedste for beboeren, var der ofte en grundlæggende uenighed, i forhold til hvordan det bedst kunne foranlediges. Ved at belyse hvordan omsorgen praktiseres i samspillet mellem pårørende, demensramte og plejepersonale, viser vi, hvordan genstanden for omsorgen og hvad den er rettet mod, er forskellig blandt hhv. pårørende og plejepersonale. Hvor pårørende trækker på en historisk erindring om mennesket med demens’ person og søger at opretholde en kontinuitet i deres omsorgspraksisser og måden de møder mennesket med demens på, tager plejepersonalet udgangspunkt i en mere situationsbestemt og institutionsforankret omsorgspraksis, som i højere grad er rettet mod kollektivet og et ønske om at bevare roen blandt beboerne på plejehjemmet. Vi argumenterer afslutningsvist for, at der er brug for et større institutionelt fokus på at håndtere de dilemmaer, konflikter og samarbejdsformer, der opstår i denne omsorgstrojka, når mennesker med demens flytter på plejehjem.