{"title":"介绍:主题类别:anklagens retorik","authors":"Stefan Iversen, Rebekka Lykke Nørremark","doi":"10.52610/uvoo6739","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Under overskriften “Kategoria: anklagens retorik” sætter dette temanummer af Rhetorica Scandinavica fokus på anklageretorik som en central del af offentlig debat og deliberation på tværs af tid, rum og medier. Anklageretorik eller kategoria er i stigende grad blevet en afgørende faktor i forhandlinger, opretholdelsen eller nytænkningen af kollektive normer og værdier, men som kontrast til fænomenets allestedsnærværelse står mængden af retorikfaglig teori, der behandler konkrete udsigelser eller udvikler de teoretiske rammer, man som retorisk kritiker kan forstå anklagen inden for. På trods af en betydelig interesse i apologiastudier og krisekommunikation, som de seneste årtier har optaget både retorikforskningen og kommunikationsforskning i bredere forstand, beskæftiger overraskende få studier sig med anklageretorikkens former og funktioner. Faglitteraturens begrænsede interesse står i kontrast til det faktum, at det allerede i antikken stod klart, at persuasive forsvar (apologia) ikke opstår ex nihilo, og at forsvaret derfor bør analyseres og vurderes i lyset af sit modstykke, anklagen","PeriodicalId":448835,"journal":{"name":"Rhetorica Scandinavica","volume":"31 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2021-09-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":"{\"title\":\"Intro: TEMA Kategoria: anklagens retorik\",\"authors\":\"Stefan Iversen, Rebekka Lykke Nørremark\",\"doi\":\"10.52610/uvoo6739\",\"DOIUrl\":null,\"url\":null,\"abstract\":\"Under overskriften “Kategoria: anklagens retorik” sætter dette temanummer af Rhetorica Scandinavica fokus på anklageretorik som en central del af offentlig debat og deliberation på tværs af tid, rum og medier. Anklageretorik eller kategoria er i stigende grad blevet en afgørende faktor i forhandlinger, opretholdelsen eller nytænkningen af kollektive normer og værdier, men som kontrast til fænomenets allestedsnærværelse står mængden af retorikfaglig teori, der behandler konkrete udsigelser eller udvikler de teoretiske rammer, man som retorisk kritiker kan forstå anklagen inden for. På trods af en betydelig interesse i apologiastudier og krisekommunikation, som de seneste årtier har optaget både retorikforskningen og kommunikationsforskning i bredere forstand, beskæftiger overraskende få studier sig med anklageretorikkens former og funktioner. Faglitteraturens begrænsede interesse står i kontrast til det faktum, at det allerede i antikken stod klart, at persuasive forsvar (apologia) ikke opstår ex nihilo, og at forsvaret derfor bør analyseres og vurderes i lyset af sit modstykke, anklagen\",\"PeriodicalId\":448835,\"journal\":{\"name\":\"Rhetorica Scandinavica\",\"volume\":\"31 1\",\"pages\":\"0\"},\"PeriodicalIF\":0.0000,\"publicationDate\":\"2021-09-01\",\"publicationTypes\":\"Journal Article\",\"fieldsOfStudy\":null,\"isOpenAccess\":false,\"openAccessPdf\":\"\",\"citationCount\":\"0\",\"resultStr\":null,\"platform\":\"Semanticscholar\",\"paperid\":null,\"PeriodicalName\":\"Rhetorica Scandinavica\",\"FirstCategoryId\":\"1085\",\"ListUrlMain\":\"https://doi.org/10.52610/uvoo6739\",\"RegionNum\":0,\"RegionCategory\":null,\"ArticlePicture\":[],\"TitleCN\":null,\"AbstractTextCN\":null,\"PMCID\":null,\"EPubDate\":\"\",\"PubModel\":\"\",\"JCR\":\"\",\"JCRName\":\"\",\"Score\":null,\"Total\":0}","platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Rhetorica Scandinavica","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.52610/uvoo6739","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
Under overskriften “Kategoria: anklagens retorik” sætter dette temanummer af Rhetorica Scandinavica fokus på anklageretorik som en central del af offentlig debat og deliberation på tværs af tid, rum og medier. Anklageretorik eller kategoria er i stigende grad blevet en afgørende faktor i forhandlinger, opretholdelsen eller nytænkningen af kollektive normer og værdier, men som kontrast til fænomenets allestedsnærværelse står mængden af retorikfaglig teori, der behandler konkrete udsigelser eller udvikler de teoretiske rammer, man som retorisk kritiker kan forstå anklagen inden for. På trods af en betydelig interesse i apologiastudier og krisekommunikation, som de seneste årtier har optaget både retorikforskningen og kommunikationsforskning i bredere forstand, beskæftiger overraskende få studier sig med anklageretorikkens former og funktioner. Faglitteraturens begrænsede interesse står i kontrast til det faktum, at det allerede i antikken stod klart, at persuasive forsvar (apologia) ikke opstår ex nihilo, og at forsvaret derfor bør analyseres og vurderes i lyset af sit modstykke, anklagen