Mobilitet i den frivillige sektor. En panelanalyse af danskernes frivillige engagement fra 2004 til 2012

Morten Frederiksen, Rasmus Juul Møberg
{"title":"Mobilitet i den frivillige sektor. En panelanalyse af danskernes frivillige engagement fra 2004 til 2012","authors":"Morten Frederiksen, Rasmus Juul Møberg","doi":"10.22439/DANSOC.V26I2.5049","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Den sociologiske forskning i frivilligt arbejde har laenge vaeret optaget af at afklare hvilke faktorer, der afgor om et menneske engagerer sig i civilsamfundet eller ej. En raekke forskellige teorier tilskriver den afgorende betydning til henholdsvis de frivilliges normer, ressourcer eller netvaerk. I en dansk kontekst er dette sporgsmal hidtil kun blevet adresseret ved hjaelp af tvaersnitsdata. I denne artikel undersoger vi betydningen af disse forskellige faktorer for danske frivillige med udgangspunkt i paneldata fra 2004 og 2012. Formalet med denne artikel er at afprove de tre dominerende teorier, om hvad der far folk til at blive frivillige, samt hvad der far dem til at holde op igen. Endvidere undersoges teoriernes respektive gyldighed inden for tre forskellige civilsamfundssektorer – den aktivitetsorienterede, den velfaerdsorienterede og den politisk- og lokalsamfundsorienterede sektor – for at undersoge, hvorvidt det er de samme faktorer, der har betydning for det frivillige engagement pa tvaers af forskellige typer frivillig aktivitet. Analysen viser, at det isaer er netvaerk knyttet til forskellige livsfaser, der forklarer bevaegelser ind og ud af frivillighed. Yderligere viser vi, at familietraditioner for frivilligt arbejde socialiserer staerkt til selv at blive frivillig, hvorimod socialiseringsforskelle mellem fodselskohorter kun synes at have betydning for frivilligheden inden for den politiske sektor. Endelig viser analysen, at uddannelsesmaessige ressourcer overraskende har meget begraenset betydning for mobilitet ind og ud af frivilligt arbejde. \n \n \nENGELSK ABSTRACT: \n \nMorten Frederiksen and Rasmus Juul Moberg: Mobility in the Volunteer Sector. A Panel Data Analysis of Danish People’s Involvement in Volunteer Work between 2004 and 2012 \nSociological research on volunteering has had a longstanding interest in identifying the factors affecting whether people volunteer or not. Three different theoretical positions ascribe the decisive impact to resources, norms, and/or networks of the volunteers. The Danish case has hitherto only been investigated using cross sectional data. In this article, we investigate the importance of these different factors in Denmark using panel data from 2004 and 2012. The purpose of the article is to test these three dominant theories about what makes people volunteer and what makes them stop again. Furthermore, the salience of each theory is analysed within three different sectors of civil society: the activity oriented, the welfare oriented and the politics and community oriented. The purpose is to investigate whether the same factors are important in the different sectors, as is usually assumed. The analysis indicates that social networks associated with different life stages, in particular, can account for mobility in and out of volunteer work. Additionally, we show that socialization through family traditions for volunteering is strong, whereas differences in socialization between birth cohorts only seems to affect volunteering in the politics and community sector. Finally, we find that education has surprisingly little influence on volunteer mobility. \n \nKeywords: volunteer work, panel data, volunteer sectors, norms, life stage.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"26 1","pages":"75-94"},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2016-08-08","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Nordisk psykologi","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V26I2.5049","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0

Abstract

Den sociologiske forskning i frivilligt arbejde har laenge vaeret optaget af at afklare hvilke faktorer, der afgor om et menneske engagerer sig i civilsamfundet eller ej. En raekke forskellige teorier tilskriver den afgorende betydning til henholdsvis de frivilliges normer, ressourcer eller netvaerk. I en dansk kontekst er dette sporgsmal hidtil kun blevet adresseret ved hjaelp af tvaersnitsdata. I denne artikel undersoger vi betydningen af disse forskellige faktorer for danske frivillige med udgangspunkt i paneldata fra 2004 og 2012. Formalet med denne artikel er at afprove de tre dominerende teorier, om hvad der far folk til at blive frivillige, samt hvad der far dem til at holde op igen. Endvidere undersoges teoriernes respektive gyldighed inden for tre forskellige civilsamfundssektorer – den aktivitetsorienterede, den velfaerdsorienterede og den politisk- og lokalsamfundsorienterede sektor – for at undersoge, hvorvidt det er de samme faktorer, der har betydning for det frivillige engagement pa tvaers af forskellige typer frivillig aktivitet. Analysen viser, at det isaer er netvaerk knyttet til forskellige livsfaser, der forklarer bevaegelser ind og ud af frivillighed. Yderligere viser vi, at familietraditioner for frivilligt arbejde socialiserer staerkt til selv at blive frivillig, hvorimod socialiseringsforskelle mellem fodselskohorter kun synes at have betydning for frivilligheden inden for den politiske sektor. Endelig viser analysen, at uddannelsesmaessige ressourcer overraskende har meget begraenset betydning for mobilitet ind og ud af frivilligt arbejde. ENGELSK ABSTRACT: Morten Frederiksen and Rasmus Juul Moberg: Mobility in the Volunteer Sector. A Panel Data Analysis of Danish People’s Involvement in Volunteer Work between 2004 and 2012 Sociological research on volunteering has had a longstanding interest in identifying the factors affecting whether people volunteer or not. Three different theoretical positions ascribe the decisive impact to resources, norms, and/or networks of the volunteers. The Danish case has hitherto only been investigated using cross sectional data. In this article, we investigate the importance of these different factors in Denmark using panel data from 2004 and 2012. The purpose of the article is to test these three dominant theories about what makes people volunteer and what makes them stop again. Furthermore, the salience of each theory is analysed within three different sectors of civil society: the activity oriented, the welfare oriented and the politics and community oriented. The purpose is to investigate whether the same factors are important in the different sectors, as is usually assumed. The analysis indicates that social networks associated with different life stages, in particular, can account for mobility in and out of volunteer work. Additionally, we show that socialization through family traditions for volunteering is strong, whereas differences in socialization between birth cohorts only seems to affect volunteering in the politics and community sector. Finally, we find that education has surprisingly little influence on volunteer mobility. Keywords: volunteer work, panel data, volunteer sectors, norms, life stage.
志愿部门的流动性;2004年至2012年丹麦人自愿参与的小组分析
长期以来,对志愿服务的社会学研究一直致力于澄清哪些因素决定一个人是否参与公民社会。许多不同的理论认为志愿者的规范、资源或网络具有决定性的重要性。在丹麦的情况下,这个问题到目前为止只在横断面数据的帮助下得到了解决。在这篇文章中,我们根据2004年和2012年的小组数据,研究了这些不同因素对丹麦志愿者的重要性。这篇文章的目的是检验关于什么让人们自愿和什么让他们停止的三种主流理论。此外,在三个不同的民间社会部门——以活动为导向、以福利为导向以及以政治和社区为导向的部门——分别检验了这些理论的有效性,以检验相同的因素是否影响不同类型志愿活动的志愿参与。分析表明,尤其是与不同生活阶段相关的网络可以解释志愿者的活动。此外,我们发现,家庭志愿服务传统会强烈地社会化,成为自愿的,而出生群体之间的社会化差异似乎只对政治部门的志愿服务产生影响。最后,分析表明,令人惊讶的是,培训资源对志愿者的流动性影响非常有限。英文摘要:Morten Frederiksen和Rasmus Juul Moberg:志愿者部门的流动性。2004年至2012年间丹麦人参与志愿工作的小组数据分析关于志愿工作的社会学研究长期以来一直致力于确定影响人们是否志愿的因素。三种不同的理论立场将决定性的影响归因于志愿者的资源、规范和/或网络。迄今为止,丹麦的案件仅使用横断面数据进行调查。在这篇文章中,我们使用2004年和2012年的面板数据调查了这些不同因素在丹麦的重要性。这篇文章的目的是检验这三个主要理论,即是什么让人们自愿,是什么让他们再次停止。此外,在公民社会的三个不同部门中分析了每种理论的突出性:活动导向、福利导向和政策与社区导向。其目的是调查相同的因素在不同部门是否重要,正如通常假设的那样。分析表明,与不同人生阶段相关的社交网络尤其可以解释志愿者工作的流动性。此外,我们表明,通过家庭传统进行志愿服务的社会化是很强的,出生群体之间的社会化差异似乎只会影响政治和社区部门的志愿服务。最后,我们发现,令人惊讶的是,教育对自愿流动的影响很小。关键词:志愿者工作,小组数据,志愿者部门,规范,生活阶段。
本文章由计算机程序翻译,如有差异,请以英文原文为准。
求助全文
约1分钟内获得全文 求助全文
来源期刊
自引率
0.00%
发文量
0
×
引用
GB/T 7714-2015
复制
MLA
复制
APA
复制
导出至
BibTeX EndNote RefMan NoteFirst NoteExpress
×
提示
您的信息不完整,为了账户安全,请先补充。
现在去补充
×
提示
您因"违规操作"
具体请查看互助需知
我知道了
×
提示
确定
请完成安全验证×
copy
已复制链接
快去分享给好友吧!
我知道了
右上角分享
点击右上角分享
0
联系我们:info@booksci.cn Book学术提供免费学术资源搜索服务,方便国内外学者检索中英文文献。致力于提供最便捷和优质的服务体验。 Copyright © 2023 布克学术 All rights reserved.
京ICP备2023020795号-1
ghs 京公网安备 11010802042870号
Book学术文献互助
Book学术文献互助群
群 号:604180095
Book学术官方微信
小红书