Guvernementalisering af velfærdsprofessionerne

Lars Thorup Larsen
{"title":"Guvernementalisering af velfærdsprofessionerne","authors":"Lars Thorup Larsen","doi":"10.22439/DANSOC.V24I3.4696","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Traditionelt opfattes professioners autonomi som en direkte folge af den viden, de besidder, samt af de saerlige opgaver denne viden tillader dem at lose, ikke mindst for staten. Denne autonomi er imidlertid sat under pres igennem talrige bolger af reformer i velfaerdsstaten, hvad enten der er tale om reformer med henblik pa bedre opgavevaretagelse eller om simple nedskaeringer. Mens det er velbeskrevet i professionslitteraturen, hvorledes velfaerdsreformer forsoger at regulere de professionelles okonomiske interesser, fx igennem New Public Management-inspirerede tiltag, soger denne artikel at vise en anden type udfordring af professionel autonomi. Pastanden er, at velfaerdsprofessioner som fx laerere eller socialradgivere er blevet gjort til agenter for politiske strategier pa hvert sit policyomrader og det pa en mere direkte og systematisk made end tidligere. Inspireret af Foucault karakteriseres denne udvikling i artiklen som en ”guvernementalisering” af velfaerdsprofessionerne. Det betyder, at professionernes viden og identitet soges orienteret systematisk efter, hvorledes den professionelle bor lede borgerne i overensstemmelse med centrale politiske ambitioner pa omradet. Frem for at vaere agent for professionens egne paedagogiske principper kan en paedagog ifolge denne logik i stedet blive agent i en integrationspolitisk dagsorden, mens skolelaererens professionelle praksis bliver systematisk orienteret efter centrale konkurrencepolitiske mal. Artiklen bestar af en indledende udvikling af begrebet om guvernementalisering efterfulgt af en tekstanalyse, der applicerer begrebet pa centrale dokumenter omkring indholdet af fire velfaerdsprofessioner i en dansk kontekst, nemlig skolelaerere, paedagoger, socialradgivere og sygeplejersker. \n \n \nENGELSK ABSTRACT: \n \nLars Thorup Larsen: The ”Governmentalization” of the Welfare Professions \n \nThe autonomy of professions is traditionally based on the knowledge required for the profession and the specific work that this knowledge enables professionals to carry out, not least for the (welfare) state. Waves of welfare state reform have put this autonomy under pressure, however, whether the reforms are aimed at efficiency or are simply cutbacks. A growing amount of literature about these professions shows how political reforms try to regulate the economic incentives of professionals, for example through initiatives inspired by New Public Management. This paper aims to show a different type of challenge to professional autonomy. It argues that welfare professionals such as teachers or social workers have become agents of new political strategies in their respective policy areas, and in a more direct and systematic way than previously. With inspiration from Foucault, this can be characterized as a “governmentalization” of the welfare professions. It means that both professional knowledge and identity become systematically restructured according to how the state would like professionals to govern its citizens in accordance with policy goals in the field. For instance, rather than being an agent of the profession’s own educational principles, a preschool teacher may be required to act professionally out of consideration of the national policy for the integration of immigrants because cultural norms are often exchanged in daycare facilities. Similarly, the professional work of a schoolteacher may be systematically retooled in order to improve the nation’s performance in international rankings of education. This paper develops the notion of “governmentalization” with respect to professions, which is then exemplified in a comparative textual analysis of four welfare professions – teachers, nurses, social workers and preschool teachers – in Denmark. \n \nKey words: Professions, governmentality, welfare state, bureaucrats, textual analysis.","PeriodicalId":85215,"journal":{"name":"Nordisk psykologi","volume":"24 1","pages":"37-61"},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2014-11-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"4","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Nordisk psykologi","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.22439/DANSOC.V24I3.4696","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
引用次数: 4

Abstract

Traditionelt opfattes professioners autonomi som en direkte folge af den viden, de besidder, samt af de saerlige opgaver denne viden tillader dem at lose, ikke mindst for staten. Denne autonomi er imidlertid sat under pres igennem talrige bolger af reformer i velfaerdsstaten, hvad enten der er tale om reformer med henblik pa bedre opgavevaretagelse eller om simple nedskaeringer. Mens det er velbeskrevet i professionslitteraturen, hvorledes velfaerdsreformer forsoger at regulere de professionelles okonomiske interesser, fx igennem New Public Management-inspirerede tiltag, soger denne artikel at vise en anden type udfordring af professionel autonomi. Pastanden er, at velfaerdsprofessioner som fx laerere eller socialradgivere er blevet gjort til agenter for politiske strategier pa hvert sit policyomrader og det pa en mere direkte og systematisk made end tidligere. Inspireret af Foucault karakteriseres denne udvikling i artiklen som en ”guvernementalisering” af velfaerdsprofessionerne. Det betyder, at professionernes viden og identitet soges orienteret systematisk efter, hvorledes den professionelle bor lede borgerne i overensstemmelse med centrale politiske ambitioner pa omradet. Frem for at vaere agent for professionens egne paedagogiske principper kan en paedagog ifolge denne logik i stedet blive agent i en integrationspolitisk dagsorden, mens skolelaererens professionelle praksis bliver systematisk orienteret efter centrale konkurrencepolitiske mal. Artiklen bestar af en indledende udvikling af begrebet om guvernementalisering efterfulgt af en tekstanalyse, der applicerer begrebet pa centrale dokumenter omkring indholdet af fire velfaerdsprofessioner i en dansk kontekst, nemlig skolelaerere, paedagoger, socialradgivere og sygeplejersker. ENGELSK ABSTRACT: Lars Thorup Larsen: The ”Governmentalization” of the Welfare Professions The autonomy of professions is traditionally based on the knowledge required for the profession and the specific work that this knowledge enables professionals to carry out, not least for the (welfare) state. Waves of welfare state reform have put this autonomy under pressure, however, whether the reforms are aimed at efficiency or are simply cutbacks. A growing amount of literature about these professions shows how political reforms try to regulate the economic incentives of professionals, for example through initiatives inspired by New Public Management. This paper aims to show a different type of challenge to professional autonomy. It argues that welfare professionals such as teachers or social workers have become agents of new political strategies in their respective policy areas, and in a more direct and systematic way than previously. With inspiration from Foucault, this can be characterized as a “governmentalization” of the welfare professions. It means that both professional knowledge and identity become systematically restructured according to how the state would like professionals to govern its citizens in accordance with policy goals in the field. For instance, rather than being an agent of the profession’s own educational principles, a preschool teacher may be required to act professionally out of consideration of the national policy for the integration of immigrants because cultural norms are often exchanged in daycare facilities. Similarly, the professional work of a schoolteacher may be systematically retooled in order to improve the nation’s performance in international rankings of education. This paper develops the notion of “governmentalization” with respect to professions, which is then exemplified in a comparative textual analysis of four welfare professions – teachers, nurses, social workers and preschool teachers – in Denmark. Key words: Professions, governmentality, welfare state, bureaucrats, textual analysis.
福利专业的管理
传统上,专业人员的自主权被视为他们所拥有的知识以及这些知识使他们能够解决的具体任务的直接结果,尤其是对国家而言。然而,这种自主权受到了福利国家大量改革的压力,无论是旨在改善任务执行情况的改革还是简单的削减。虽然在专业文献中已经很好地描述了福利改革如何试图通过新公共管理启发的举措来规范专业人员的经济利益,但本文试图展示专业自主权的另一种挑战。最重要的是,教师或社会工作者等福利职业已经成为每个政策领域政治战略的代理人,而且比过去更直接、更系统。在福柯的启发下,这一发展在文章中被描述为福利职业的“政府化”。这意味着,根据专业人员应如何根据该领域的关键政治抱负领导公民,系统地寻求专业人员的知识和身份。根据这一逻辑,教师可以成为一体化政策议程的代理人,而不是成为专业自身教学原则的代理人,同时学校教师的专业实践系统地面向关键的竞争政策目标。将这一概念应用于丹麦四个福利职业内容的关键文件:学校教师、儿科医生、社会工作者和护士。Lars Thorup Larsen:福利职业的“政府化”传统上,职业的自主权是基于职业所需的知识和这些知识使专业人员能够从事的具体工作,尤其是对(福利)国家而言。然而,一波又一波的福利国家改革给这种自治带来了压力,无论这些改革是为了提高效率还是仅仅是削减开支。越来越多关于这些职业的文献表明,政治改革如何试图规范专业人员的经济激励,例如通过受新公共管理启发的举措。本文旨在展示对职业自主性的不同类型的挑战。它认为,教师或社会工作者等福利专业人员已经成为各自政策领域新政治战略的推动者,而且比以前更直接、更系统。在福柯的启发下,这可以被描述为福利职业的“政府化”。这意味着,根据国家希望专业人员如何根据该领域的政策目标治理公民,专业知识和身份都将得到系统的重组。例如,出于对移民融合国家政策的考虑,幼儿园教师可能被要求以专业的方式行事,而不是作为该专业自身教育原则的代理人,因为文化规范经常在日托设施中交换。同样,为了提高国家在国际教育排名中的表现,教师的专业工作可能会被系统地调整。本文发展了与职业相关的“政府化”概念,并通过对丹麦四种福利职业——教师、护士、社会工作者和幼儿教师——的比较文本分析加以说明。关键词:职业、政府心态、福利国家、官僚、文本分析。
本文章由计算机程序翻译,如有差异,请以英文原文为准。
求助全文
约1分钟内获得全文 求助全文
来源期刊
自引率
0.00%
发文量
0
×
引用
GB/T 7714-2015
复制
MLA
复制
APA
复制
导出至
BibTeX EndNote RefMan NoteFirst NoteExpress
×
提示
您的信息不完整,为了账户安全,请先补充。
现在去补充
×
提示
您因"违规操作"
具体请查看互助需知
我知道了
×
提示
确定
请完成安全验证×
copy
已复制链接
快去分享给好友吧!
我知道了
右上角分享
点击右上角分享
0
联系我们:info@booksci.cn Book学术提供免费学术资源搜索服务,方便国内外学者检索中英文文献。致力于提供最便捷和优质的服务体验。 Copyright © 2023 布克学术 All rights reserved.
京ICP备2023020795号-1
ghs 京公网安备 11010802042870号
Book学术文献互助
Book学术文献互助群
群 号:604180095
Book学术官方微信
小红书