Gymnasieelevers sundhed som sanselige, kollektive og kropspolitiske engagementer

Abstract

Artiklen undersøger gymnasieunges oplevelser med, forståelser af og praksisser omkring sundhed i deres hverdagsliv. Børn og unge eksponeres i dag for sundhedsbudskaber, påbud og overvågning i mange af de sociale sfærer med sundhed forstået som et individuelt ansvar der udøves gennem at regulere sin kost, rusmiddelbrug og motionsvaner. Gymnasieeleverne oplever gymnasielivet stressende og presset, men de formår også – måske som en reaktion herpå – aktivt at skabe sociale og kropslige rum, som de forbinder med sundhed. I disse rum afstresser de, ”er i kroppen” og lader op igen. Disse kropslige og kollektive sundhedsrum er dog ikke identiske med, men står snarere i modsætning til, dominerende individualistiske, biomedicinsk forankrede sundspolitiske påbud og normer. Tværtimod er et væsentligt aspekt af de unges følelse af sundhed, at skærme sig imod disse normer, som også repræsenterer udefrakommende, moralske krav, som virker ikke-kropsliggørende i forhold til deres egne fornemmelser for, hvad der er sundt for dem. Studiet illustrerer vigtigheden af at skoler skaber læringsmiljøer som muliggør at eleverne udforsker deres kropslige og intellektuelle potentialer og kapaciteter, bl.a. gennem at overskride den individualisme som i øjeblikket præger ungdomsuddannelser og sundhedsfremme i Danmark. Gymnasiet bør i stedet søge at skabe rum for kollektiv kropsligt forankret og forankrende læring, i en erkendelse af at motivation, engagement og myndiggørende og styrkende affektive relationer – isundhed, krop og skolepræstationer – hviler på en sam-produktion af engagementer.