Vi har efterhånden fundet vores egne ben som forældre

Abstract

Der er særligt gennem de sidste 50 år sket en intensivering af et børnecentreret forældreskab, som i stigende omfang er orienteret mod børns sundhed og udvikling, hvor brug af ekspertråd er centralt. Præmature børn befinder sig i en forhøjet risiko for komplikationer relateret til sundhed, trivsel og udvikling, og de er ved fødslen oftest med forældrene indlagt gennem en periode på en hospitalsafdeling med specialiseret biomedicinsk ekspertise. Sundhedspleje er en universel velfærdsydelse som næsten alle forældre i Danmark tager imod, hvor Sundhedsstyrelsens medicinsk videnskabeligt informerede anbefalinger angående børns sundhed og udvikling formidles som samtidig støtte og kontrol. Støtten består i at vejlede og informere forældre, og kontrol udøves som en skærpet pligt til underretning ved forhold som sundhedsplejersken finder bekymrende. Brug af sundhedspleje indgår således som ekspertinstans i forældres liv med deres børn. Dette studie tager afsæt i et etnografisk feltarbejde i og omkring danske familier med præmature børn. Det følger familierne i barnets første år, og for enkelte hovedinformanter op til to et halvt år, og det ser på, hvordan forældreskab forhandles i forældres møde med velfærdsstat eksemplificeret gennem sundhedspleje og sundhedspleje-ekspertviden. Vi diskuterer i artiklen, hvordan sundhedsplejensråd tilpasses, omsættes eller forkastes af præmaturforældre, og hvilken indflydelse dette har på konstitueringen af forældreskab. Vi argumenterer for, at mange danske forældre til præmature børn benytter ´hverdags-modstand´ (Scott 1989) som en strategi og en reaktion på ekspertråd med tilpasninger. Dette bliver en måde at agere i det felt, der konstituerer børns liv i den danske velfærdsstat.