Forskønnede forbilleder i peer- support

Abstract

Denne artikel er et empirisk bidrag, som illustrerer dele af et decentraliseret sundheds- system, der har en recovery-orienteret tilgang til psykisk sygdom. Den er baseret på 4,5 måneders feltarbejde i Vancouver, der fandt sted i den verdensomspændende mentale sund- hedsorganisation Clubhouse (også kendt som Fountain House). Artiklen fremhæver, hvor- dan ”recovery” indeholder en dobbelthed, da ”recovery” både rummer muligheden for at få en bedre (en ”mere produktiv og meningsfuld”) fremtid, men samtidig bliver denne mulig- hed til et krav. Baseret på deltagerobservation og interviews med personale og medlemmer undersøger denne artikel, hvordan personalet føler sig forpligtet til at regulere og begrænse sig selv og træk ved deres psykiske sygdom for at kunne leve op til den standard for ”selv- kontrol”, som de skal lære medlemmerne gennem recovery-processen. Jeg argumenterer for, at handlingen af at skjule en bestemt adfærd gør personalet til et forskønnet – og dermed misvisende - peer-forbillede. Jeg påpeger, at denne misvisende forskønnelse kan skabe en urealistisk standard for, hvad det vil sige at leve med psykisk sygdom. Artiklen lægger således op til at overveje, om vi, ved at acceptere at nogle mennesker evner recovery, og andre ikke gør, ligeledes fjerner incitamentet til at lede efter årsager og forbedringer udenfor individet.