I betonbygningernes fineste forgreninger

Det er forår, og årstiden viser sig fra den solrige side, et nedluknings­ solskin frem mod første maj, hvor dagen er domineret af grålige him­ meltoner. Jeg stiger på en bus ud til Gellerup, fordi det er det, man gør. Håndsprit og tomme sæder, øjenkontakt er godt – bare ikke lige for tiden, ophold ved City Vest, og så, boligblokkene. Her er træerne alligevel vokset op, de står ranke og bølgende i blæsten. En afskallet rød trappe og en barnevogn, rasende knallerter og vildfarne løbehjul, lange gevandter i vinden. Nogen bor her. På en mur, under samme himmel, skrevet med sirlige bogstaver. Yahya Hassan. Der står ikke andet. Det trækker sig sammen indeni. Jeg tænker på den unge dig­ ter, der går rundt og fotograferer altanparabolerne i Aarhus V. Han taler om ophold på særligt sikrede afdelinger, om at skrive poesi, at digtsamlingen skal hedde Beton, at alt er nærmest gråt og beton­ agtigt her, også folks facon. ”Jeg håber, at jeg kan komme til at leve af at skrive, jeg kan jo ikke så meget andet”, siger han med et smil hen over kameraet.