{"title":"建立非道路移动机械环境区模型的排放影响","authors":"Morten Winther, A.S. Lansø, M. Plejdrup","doi":"10.54337/ojs.td.v30i.7911","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Emissionskonsekvenserne af at indføre miljøzoner for arbejdsmaskiner i Danmark er beregnet for årene 2025, 2027 og 2030 med DCE’s non-road emissionsmodel (DEMOS-NRMM). Beregningerne er udført for fire forskellige miljøzoneområder (a)-(d), og miljøscenarier med krav til enten maskinernes emissionsnorm eller afgiftsbetaling. Scenariernes bestandsfordelinger på EU-emissionstrin er bestemt af COWI i et forudgående projekt bl.a. ud fra DCE’s bestandsdata og analyser af virksomhedernes maskinvalg i de forskellige scenarier.NOx og PM2.5 basisemissionerne beregnet for arbejdsmaskiner i det samlede geografiske område (b+c+d) er ganske små, og udgør mellem 6 % og 7 % af den nationale basisemission i alle årene 2025, 2027 og 2030. De største NOx og PM2.5 emissionsreduktioner opnås i Scenarie 1.A i 2025 hvor kun stage V maskiner bruges. Emissionsreduktionerne er størst for PM2.5. For PM2.5[NOx] beregnes i 2025 en emissionsreduktion på 93 %[14 %], 88 %[12 %], 79 %[11 %] og 76 %[9 %] for hhv. Scenarie 1.A, 1.B, 3.A og 3.B ift. til basisemissionen i det samlede område (b+c+d). Pga. den naturlige udskiftning til stage V maskiner i basisbestanden falder især basisemissionerne af PM2.5 markant frem mod 2030, og PM2.5 emissionseffekterne af at indføre miljøzoner bliver derfor også gradvist mindre. PM2.5[NOx] basisemissionerne falder med 67 %[11 %] fra 2025 til 2030. For scenarie 1.A stiger PM2.5 emissionen med 4 %, mens NOx emissionen falder med 2 %. For scenarie 1.B, 3.A og 3.B falder PM2.5[NOx] emissionerne med hhv. 28 %[4 %], 33 %[3 %] og 46 %[5 %] fra 2025 til 2030.Arbejdsmaskinernes emissionsbidrag til NO2-og PM2.5-bybaggrundskoncentrationerne udgør i basis hhv. 1,25 % og 0,05 % af de årlige målte bybaggrundskoncentrationer i København. De lavere emissioner fra arbejdsmaskiner vil nedbringe de årlige bybaggrundskoncentrationer for NO2 med 0,2 % i både scenarie 1.A og 3.A, og for PM2.5 med hhv. 0,04 % og 0,03 % i scenarie 1.A og 3.A. Emissionsbidraget fra arbejdsmaskiner til spidsværdien for NO2-koncentrationen (19. største timemiddelværdi) og PM2.5-koncentrationen (4. største døgnmiddelværdi) i København og Frederiksberg i 2025 udgør i basis hhv. 13,2 % og 0,2 % af den højeste målte timemiddelværdi for NO2 og den 4. største døgnmiddelværdi for PM2.5 i bybaggrund. De lavere bidrag fra arbejdsmaskiner til spidsværdien af NO2-koncentrationen vil give reduktioner på 1,8 % og 1,4 % af den højeste målte timemiddelværdi i bybaggrund for hhv. scenarie 1.A og 3.A. For PM2.5 reduceres den 4. største døgnmiddelværdi i bybaggrundskoncentrationen med hhv. 0,18 % og 0,14 % i scenarie 1.A og 3.A.","PeriodicalId":300062,"journal":{"name":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","volume":"657 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2023-08-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":"{\"title\":\"Emissionskonsekvenser af modeller for etablering af miljøzoner for mobile ikke-vejgående arbejdsmaskiner\",\"authors\":\"Morten Winther, A.S. Lansø, M. Plejdrup\",\"doi\":\"10.54337/ojs.td.v30i.7911\",\"DOIUrl\":null,\"url\":null,\"abstract\":\"Emissionskonsekvenserne af at indføre miljøzoner for arbejdsmaskiner i Danmark er beregnet for årene 2025, 2027 og 2030 med DCE’s non-road emissionsmodel (DEMOS-NRMM). Beregningerne er udført for fire forskellige miljøzoneområder (a)-(d), og miljøscenarier med krav til enten maskinernes emissionsnorm eller afgiftsbetaling. Scenariernes bestandsfordelinger på EU-emissionstrin er bestemt af COWI i et forudgående projekt bl.a. ud fra DCE’s bestandsdata og analyser af virksomhedernes maskinvalg i de forskellige scenarier.NOx og PM2.5 basisemissionerne beregnet for arbejdsmaskiner i det samlede geografiske område (b+c+d) er ganske små, og udgør mellem 6 % og 7 % af den nationale basisemission i alle årene 2025, 2027 og 2030. De største NOx og PM2.5 emissionsreduktioner opnås i Scenarie 1.A i 2025 hvor kun stage V maskiner bruges. Emissionsreduktionerne er størst for PM2.5. For PM2.5[NOx] beregnes i 2025 en emissionsreduktion på 93 %[14 %], 88 %[12 %], 79 %[11 %] og 76 %[9 %] for hhv. Scenarie 1.A, 1.B, 3.A og 3.B ift. til basisemissionen i det samlede område (b+c+d). Pga. den naturlige udskiftning til stage V maskiner i basisbestanden falder især basisemissionerne af PM2.5 markant frem mod 2030, og PM2.5 emissionseffekterne af at indføre miljøzoner bliver derfor også gradvist mindre. PM2.5[NOx] basisemissionerne falder med 67 %[11 %] fra 2025 til 2030. For scenarie 1.A stiger PM2.5 emissionen med 4 %, mens NOx emissionen falder med 2 %. For scenarie 1.B, 3.A og 3.B falder PM2.5[NOx] emissionerne med hhv. 28 %[4 %], 33 %[3 %] og 46 %[5 %] fra 2025 til 2030.Arbejdsmaskinernes emissionsbidrag til NO2-og PM2.5-bybaggrundskoncentrationerne udgør i basis hhv. 1,25 % og 0,05 % af de årlige målte bybaggrundskoncentrationer i København. De lavere emissioner fra arbejdsmaskiner vil nedbringe de årlige bybaggrundskoncentrationer for NO2 med 0,2 % i både scenarie 1.A og 3.A, og for PM2.5 med hhv. 0,04 % og 0,03 % i scenarie 1.A og 3.A. Emissionsbidraget fra arbejdsmaskiner til spidsværdien for NO2-koncentrationen (19. største timemiddelværdi) og PM2.5-koncentrationen (4. største døgnmiddelværdi) i København og Frederiksberg i 2025 udgør i basis hhv. 13,2 % og 0,2 % af den højeste målte timemiddelværdi for NO2 og den 4. største døgnmiddelværdi for PM2.5 i bybaggrund. De lavere bidrag fra arbejdsmaskiner til spidsværdien af NO2-koncentrationen vil give reduktioner på 1,8 % og 1,4 % af den højeste målte timemiddelværdi i bybaggrund for hhv. scenarie 1.A og 3.A. For PM2.5 reduceres den 4. største døgnmiddelværdi i bybaggrundskoncentrationen med hhv. 0,18 % og 0,14 % i scenarie 1.A og 3.A.\",\"PeriodicalId\":300062,\"journal\":{\"name\":\"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University\",\"volume\":\"657 1\",\"pages\":\"0\"},\"PeriodicalIF\":0.0000,\"publicationDate\":\"2023-08-16\",\"publicationTypes\":\"Journal Article\",\"fieldsOfStudy\":null,\"isOpenAccess\":false,\"openAccessPdf\":\"\",\"citationCount\":\"0\",\"resultStr\":null,\"platform\":\"Semanticscholar\",\"paperid\":null,\"PeriodicalName\":\"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University\",\"FirstCategoryId\":\"1085\",\"ListUrlMain\":\"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7911\",\"RegionNum\":0,\"RegionCategory\":null,\"ArticlePicture\":[],\"TitleCN\":null,\"AbstractTextCN\":null,\"PMCID\":null,\"EPubDate\":\"\",\"PubModel\":\"\",\"JCR\":\"\",\"JCRName\":\"\",\"Score\":null,\"Total\":0}","platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7911","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
Emissionskonsekvenser af modeller for etablering af miljøzoner for mobile ikke-vejgående arbejdsmaskiner
Emissionskonsekvenserne af at indføre miljøzoner for arbejdsmaskiner i Danmark er beregnet for årene 2025, 2027 og 2030 med DCE’s non-road emissionsmodel (DEMOS-NRMM). Beregningerne er udført for fire forskellige miljøzoneområder (a)-(d), og miljøscenarier med krav til enten maskinernes emissionsnorm eller afgiftsbetaling. Scenariernes bestandsfordelinger på EU-emissionstrin er bestemt af COWI i et forudgående projekt bl.a. ud fra DCE’s bestandsdata og analyser af virksomhedernes maskinvalg i de forskellige scenarier.NOx og PM2.5 basisemissionerne beregnet for arbejdsmaskiner i det samlede geografiske område (b+c+d) er ganske små, og udgør mellem 6 % og 7 % af den nationale basisemission i alle årene 2025, 2027 og 2030. De største NOx og PM2.5 emissionsreduktioner opnås i Scenarie 1.A i 2025 hvor kun stage V maskiner bruges. Emissionsreduktionerne er størst for PM2.5. For PM2.5[NOx] beregnes i 2025 en emissionsreduktion på 93 %[14 %], 88 %[12 %], 79 %[11 %] og 76 %[9 %] for hhv. Scenarie 1.A, 1.B, 3.A og 3.B ift. til basisemissionen i det samlede område (b+c+d). Pga. den naturlige udskiftning til stage V maskiner i basisbestanden falder især basisemissionerne af PM2.5 markant frem mod 2030, og PM2.5 emissionseffekterne af at indføre miljøzoner bliver derfor også gradvist mindre. PM2.5[NOx] basisemissionerne falder med 67 %[11 %] fra 2025 til 2030. For scenarie 1.A stiger PM2.5 emissionen med 4 %, mens NOx emissionen falder med 2 %. For scenarie 1.B, 3.A og 3.B falder PM2.5[NOx] emissionerne med hhv. 28 %[4 %], 33 %[3 %] og 46 %[5 %] fra 2025 til 2030.Arbejdsmaskinernes emissionsbidrag til NO2-og PM2.5-bybaggrundskoncentrationerne udgør i basis hhv. 1,25 % og 0,05 % af de årlige målte bybaggrundskoncentrationer i København. De lavere emissioner fra arbejdsmaskiner vil nedbringe de årlige bybaggrundskoncentrationer for NO2 med 0,2 % i både scenarie 1.A og 3.A, og for PM2.5 med hhv. 0,04 % og 0,03 % i scenarie 1.A og 3.A. Emissionsbidraget fra arbejdsmaskiner til spidsværdien for NO2-koncentrationen (19. største timemiddelværdi) og PM2.5-koncentrationen (4. største døgnmiddelværdi) i København og Frederiksberg i 2025 udgør i basis hhv. 13,2 % og 0,2 % af den højeste målte timemiddelværdi for NO2 og den 4. største døgnmiddelværdi for PM2.5 i bybaggrund. De lavere bidrag fra arbejdsmaskiner til spidsværdien af NO2-koncentrationen vil give reduktioner på 1,8 % og 1,4 % af den højeste målte timemiddelværdi i bybaggrund for hhv. scenarie 1.A og 3.A. For PM2.5 reduceres den 4. største døgnmiddelværdi i bybaggrundskoncentrationen med hhv. 0,18 % og 0,14 % i scenarie 1.A og 3.A.