Podcastlytteren som hverdagskurator

Streaming og on demand-mediebrug er en generel medietendens, der breder sig i disse ar i kraft af digitaliseringen af medierne. Som et on demand-medie indebaerer podcasten en meget stor valgfrihed for sine brugere, idet lytterne star overfor et naesten ubegraenset udvalg af programindhold at vaelge imellem: aeldre og nye programmer, fra amatorer og fra professionelle producenter, fra ind- og udland, forskellige emner og genrer, og alt sammen gratis. Podcasten anses hermed som et godt udgangspunkt for at undersoge on demand-mediebrug og streamingkultur, samt de udvaelgelsesmotiver og -strategier, der knytter sig hertil – fordi der pa indholdsomradet i langt overvejende grad reelt er frit valg for podcastlytteren. Podcasten er samtidig et mobilt medie, der, i kraft af sin lydlighed, kan inddrages i mange forskellige hverdagslige situationer og sammenhaenge, idet det kun okkuperer horesansen, mens resten af kroppen er fri til at gore andre ting. En undersogelse af, hvilke situationer podcasten inddrages i af denne frie, aktive lytter – og ikke mindst hvordan og hvorfor – vil saledes ikke blot kunne give en unik forstaelse af podcastlytning som praksis, men ville ogsa kunne bidrage med et hverdagssociologisk indblik i podcastlytterens hverdag, samt hvordan denne handteres med podcasten som en form for medie-vaerktoj hertil. Med det forskningsprojekt, som naervaerende ph.d.-afhandling baserer sig pa, har jeg sat mig for at gore netop dette. Den primaere hensigt med projektet har vaeret at undersoge podcastlytning som hverdagsligt praksisfaenomen, og jeg opererede her med folgende tre forskningssporgsmal, som har styret projektet: RQ1 - Podcastpraksisser: Hvad karakteriserer podcastlytning som (mediebrugs)-praksis, og hvordan bliver podcasts brugt og i hvilke situationer? RQ2 – Brugsmotiver, udvaelgelse og funktioner: Hvordan bliver podcastene udvalgt og med hvilke motiver for oje, og hvilke funktioner far/gives podcastmediet hermed i en hverdagslig kontekst? RQ3 – Kontekstuelt forankrede lytteoplevelser: Hvordan opleves podcastlytningen i situationen og herunder relationen mellem hhv. podcastindholdet (auditiv kontekst), lytteren (personlig kontekst) og lyttesituationen (fysisk kontekst), og hvad er lytteren rettet mod, bade kognitivt, opmaerksomhedsmaessigt og relationelt/socialt gennem lytteforlobet? Forskningsprojektet bestar af en omfattende kvalitativ, empirisk undersogelse af podcast- lytteres praksis med og oplevelser af podcast i hverdagslivet. Undersogelsen bestar af interviews, logbogs- og workshopmateriale fra i alt 25 informanter, der fordeler sig saledes: 13 dybdeinterviews med indledende sporgsmal, 9 logbogsforlob med ugentlige ovelser samt en LEGO-workshop med i alt tre informanter, som byggede LEGO-modeller som et udgangspunkt for samtaler om podcastlytning. Metodisk er jeg generelt gaet abent og eksplorativt til vaerks i dataindsamlingen, og jeg har benyttet en induktiv tilgang baseret pa hermeneutisk faenomenologi og ogsa inspireret af grounded theory. Jeg har i hoj grad udviklet og inddraget kreative metoder, hvor informanterne har skullet besvare mine sporgsmal pa flere og alternative mader end blot det sprogligt berettende: bl.a. ved at tegne skitser af og tage billeder fra lyttesituationer, ved at indtale egne podcast-optagelser, ved at bygge LEGO-modeller og ikke mindst ved at beskrive vha. metaforer. Under databehandlingen og analyseprocessen er jeg ligeledes gaet abent og induktivt til vaerks, idet jeg har taget udgangspunkt i informanternes konkrete beretninger som basis for analysen, hvorefter jeg forst efterfolgende har kvalificeret mine analyser ved at inddrage relevante teoretiske perspektiver. Afhandlingen bestar af folgende kapitler:Forst et indledende kapitel hvori relevansperspektiver, forskningssporgsmal og afhandlingens struktur praesenteres.Hernaest et baggrundskapitel, der indplacerer projektet i og i relation til relevante forskningsfelter, isaer podcastforskningen som selvstaendigt felt, men ogsa i hoj grad det medievidenskabelige fagfelt.Tredje kapitel er et metodologisk kapitel, hvori jeg praesenterer mit videnskabsteoretiske standpunkt i den hermeneutiske faenomenologi, udleder mine metodiske grundprincipper herfra samt afslutningsvist redegor for mine konkrete metoder i undersogelsens enkelte faser.I fjerde kapitel beskrives, analyseres og diskuteres praksisfaenomenet podcastlytning ud fra i alt fire perspektiver: praksis, oplevelser, funktioner og podcasten betragtet som et medie. I afhandlingens femte og sidste kapitel afslutter jeg med at konkludere, skitsere de vigtigste resultater og komme med forslag til vaesentlige perspektiver for fremtidig forskning i podcastlytning. Ph.d.-afhandlingens overordnede bidrag er en dybdegaende beskrivelse af podcastlytning som praksisfaenomen. Analysens resultater opsummeres i folgende afsnit: Podcastlytning som praksis: Podcastlytning er kendetegnet ved en fokuseret, multitaskende lyttemodus, hvor lytteren typisk er koncentreret om podcasten samtidig med at hun er i gang med andre parallelle, praktiske aktiviteter. Podcasten betragtes som et udpraeget pull-medie, hvor lytteren udvaelger specifikt indhold med henblik pa at matche egne praeferencer men ogsa den konkrete lyttekontekst, indholdet skal inddrages i. Denne aktive, selvstaendige udvaelgelse udmonter sig i bade en kvalitativ og kvantitativ forpligtelse over for det udvalgte indhold, hvor lytteren forpligter sig pa at hore efter og engagere sig heri over laengere tid. Podcasten kan her samtidig betragtes som et push-medie, hvor lytteren betragter og behandler podcastepisoder som vaerende en del af et laengere forlob – et podcastflow – som hun til en vis grad forpligter sig til at folge. Podcastlytning som en oplevelse: Podcastlytteren oplever pa sin vis at se dobbelt, idet det det forestillede mentale billede af det horte i podcasten smelter sammen med det perciperede billede af omgivelser i lyttesituationen, hvilket resulterer i et samlet, sammensat erindringsbillede af lytteoplevelsen. Selvom podcasten i hoj grad bliver brugt og oplevet som et meget personligt – endda intimt – medie, der primaert bruges alene, sa er lytteoplevelsen samtidig omkranset af (oplevede) sociale relationer: dels oplever lytteren de medvirkende som naervaerende og som en form for taette bekendtskaber og venner; dels oplever lytteren at tage del i et lytterfaellesskab af podcastlyttere, der deler praksisser, interesser og vaerdier pa tvaers af tid og rum.  Podcastens rolle og funktion i hverdagen: Podcasten bliver bade brugt som et skjold, der skaermer lytteren fra uonskede elementer i hverdagslivet (kaotiske som kedelige), og til at tilfoje en ekstra dimension til hverdagen i form af viden, perspektiver, indsigter og medierede (para-)sociale relationer. Podcasten bliver desuden brugt som et redskab til at regulere ens humor og stemning i bestemte situationer, og til at optimere hverdagen idet man kan multitaske: man kan stimulere hjernen samtidig med at man far noget fra handen i form af praktiske hverdagsopgaver, der skal ordnes.  Podcastfaenomenet set fra et lytterperspektiv: Ph.d.-afhandlingen demonstrerer, hvordan podcastfaenomenet betragtet fra et lytterperspektiv skal forstas som et medie, der minder om, men samtidig er vaesensforskellig fra radiomediet i forhold til de potentielle og aktuelle brugspraksisser og -oplevelser, det muliggor for sine lyttere i en hverdagslig kontekst. Ph.d.-afhandlingen rummer desuden et vaesentligt metodisk bidrag, idet det metodiske design bidrager med konkrete forslag til, hvorledes man ved inddragelsen af kreative, skabende metoder kan abne op for et faenomen og igangsaette refleksion omkring det pagaeldende emnes betydning.