{"title":"Myten materialiseret","authors":"Inger Sjørslev","doi":"10.7146/ta.vi88.144066","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"På grundlag af etnografiske beskrivelser af et tempel, kaldet kong Salomons Tempel, som en evangelisk kirke har opført i metropolen São Paulo i Brasilien, analyserer artiklen, hvordan Bibelens fremstillinger af historien om kong Salomon og de myter, der knytter sig til den, er bragt i spil i en nutidig sammenhæng. Artiklens tese er, at myter er dynamiske størrelser, som holdes i live ved at blive understøttet af spektakulære materielle omgivelser, og når de kommer til udtryk i ritualer. Blandt ritualerne i Den Universelle Kirke for Guds Rige, Igreja Universal Reino de Deus, er der nogle, som ofte gentages, og hvorunder man med Helligåndens hjælp uddriver nogle af de ånder, der dyrkes i de afrobrasilianske religioner. Myten om kong Salomon fra Det Gamle Testamente har den britiske antropolog Edmund Leach behandlet i en artikel, hvori han bygger videre på Lévi-Strauss’ strukturalistiske idéer. Han koncentrerer sig især om det, der kaldes det tredje element, mediatoren i mytestrukturer. Her er der paradokser at finde, og historien om ritualerne i kong Salomons tempel er også fuld af paradokser. Visse elementer i myterne om de afrikanske guder føres nemlig videre, samtidig med at de forsøges uddrevet og erstattet af den mytiske historie fra Det Gamle Testamente. En pointe i artiklen er derfor også, at der foregår en kulturel hvidgørelse, „branqueamento“, der som en parallel til tidligere tiders racistiske idéer søger at udtynde den afrikanske kulturarv til fordel for dyrkelsen af myter som den om kong Salomon, ledsaget af stærke forbindelser til jødiske symboler og landet Israel. Eksemplet illustrerer, hvordan myter kan forme og forføre. I det store imposante tempels materialiserede form bidrager en fysisk inkarnation i form af en kopi af Pagtens Ark til at legitimere myten og videreføre dens kraft.","PeriodicalId":274869,"journal":{"name":"Tidsskriftet Antropologi","volume":"10 3","pages":""},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2024-03-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Tidsskriftet Antropologi","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/ta.vi88.144066","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Abstract
På grundlag af etnografiske beskrivelser af et tempel, kaldet kong Salomons Tempel, som en evangelisk kirke har opført i metropolen São Paulo i Brasilien, analyserer artiklen, hvordan Bibelens fremstillinger af historien om kong Salomon og de myter, der knytter sig til den, er bragt i spil i en nutidig sammenhæng. Artiklens tese er, at myter er dynamiske størrelser, som holdes i live ved at blive understøttet af spektakulære materielle omgivelser, og når de kommer til udtryk i ritualer. Blandt ritualerne i Den Universelle Kirke for Guds Rige, Igreja Universal Reino de Deus, er der nogle, som ofte gentages, og hvorunder man med Helligåndens hjælp uddriver nogle af de ånder, der dyrkes i de afrobrasilianske religioner. Myten om kong Salomon fra Det Gamle Testamente har den britiske antropolog Edmund Leach behandlet i en artikel, hvori han bygger videre på Lévi-Strauss’ strukturalistiske idéer. Han koncentrerer sig især om det, der kaldes det tredje element, mediatoren i mytestrukturer. Her er der paradokser at finde, og historien om ritualerne i kong Salomons tempel er også fuld af paradokser. Visse elementer i myterne om de afrikanske guder føres nemlig videre, samtidig med at de forsøges uddrevet og erstattet af den mytiske historie fra Det Gamle Testamente. En pointe i artiklen er derfor også, at der foregår en kulturel hvidgørelse, „branqueamento“, der som en parallel til tidligere tiders racistiske idéer søger at udtynde den afrikanske kulturarv til fordel for dyrkelsen af myter som den om kong Salomon, ledsaget af stærke forbindelser til jødiske symboler og landet Israel. Eksemplet illustrerer, hvordan myter kan forme og forføre. I det store imposante tempels materialiserede form bidrager en fysisk inkarnation i form af en kopi af Pagtens Ark til at legitimere myten og videreføre dens kraft.
根据对巴西圣保罗大都市一个福音教会修建的名为所罗门王神庙的人种学描述,文章分析了圣经中关于所罗门王故事的表述以及与之相关的神话是如何在当代背景下发挥作用的。文章的论点是,神话是动态的实体,通过壮观的物质环境的支持以及在仪式中的表达而保持活力。在天国普世教会(Igreja Universal Reino de Deus)的仪式中,有一些仪式是经常重复的,在这些仪式中,在圣灵的帮助下,非洲-巴西宗教中崇拜的一些神灵被驱除。英国人类学家埃德蒙-利奇(Edmund Leach)以列维-斯特劳斯的结构主义思想为基础,撰文论述了《旧约全书》中所罗门王的神话。他特别关注所谓的第三要素,即神话结构中的中介。这里存在着悖论,所罗门王神庙仪式的故事也充满了悖论。非洲诸神神话中的某些元素得以延续,同时又试图被《旧约圣经》中的神话故事所摒弃和取代。因此,文章的另一个观点是,存在着一种文化白化现象,即 "branqueamento",它与早期的种族主义思想并行不悖,试图淡化非洲文化遗产,转而崇拜所罗门王等神话,并与犹太符号和以色列土地紧密联系在一起。这个例子说明了神话是如何塑造和诱惑人的。在气势恢宏的大神庙的物质化形式中,约柜复制品的实物化身有助于使神话合法化并延续其力量。