Sjelløs lesning eller: Å vite i kroppen og i rommet

Abstract

I kølvandet på de seneste 10 års Paulusforskning og betoningen af et stoisk aspekt hos Paulus ønsker denne artikel at gøre op med en traditionel dualistisk opfattelse af Paulus’ sjælelære. På baggrund af Paulus’ beskrivelse af opstandelseslegemet i 1 Kor 15 og 2 Kor 12 bør kontinuiteten mellem det jordiske og det åndelige legeme fremhæves på bekostning af en senere dikotomisk opfattelse af forholdet mellem sjæl og krop inden for kristendommen. Det er artiklens påstand, at krop ikke forholder sig til sjæl, som jord forholder sig til himmel, men at kroppen tværtimod er den konstant, der forbinder den dennesidige og hinsidige tilværelse, om end legemet må undergå en radikal forandring. Således bør der skelnes mellem Paulus’ sjælelæres virkningshistorie inden for den kristne kirke og Paulus’ egen fremstilling i 1 Kor 15 og 2 Kor 12. Versionen her er oprindelig publiceret i: Fehr, Drude van der, ed., Den levende kroppen. Mot en ny forståelse av menneske og natur, Vidarforlaget, Oslo 2016, 261-284. jf. http://vidarforlaget.no/boker/den-levende-kroppen