"Vi har ikke noget at sige, men vi gør det så koncentreret som muligt" - De Unge Vilde i dansk kunst

Abstract

”Vi har ikke noget at sige, men vi gor det sa koncentreret som muligt.”Sadan lyder titlen pa en performance, som Performancegruppen VAERST opforte i Galleri Kongo i Kobenhavn i 1985. Det er samtidig et udsagn, der i sin forening af desillusioneret fjollethed og aetsende ironi synes at karakterisere 1980’ernes nye kunstnere meget praecist. For hvad stiller man egentlig op, nar man ikke har noget (nyt) at ytre sig om? De nye kunstnere ophorte i hvert fald ikke med at ytre sig af den grund. Tvaertimod producerede de i lobet af en ganske kort periode fra ca. 1980 til 1986 en lang raekke vaerker og udstillinger, der hurtigt blev defineret som et afgorende nybrud i dansk kunsthistorie.Afhandlingen tager udgangspunkt i dette nybrud, der i dansk kunsthistorie oftest karakteriseres som De Unge Vilde eller De Nye Vilde. Skont 1980’ernes nye kunstnere ofte forst og fremmest forbindes med en genkomst for det ekspressive maleri, soger jeg i afhandlingen at afdaekke bredden i De Unge Vildes kunstneriske aktiviteter – der foruden maleri ogsa taeller performance, film, skulptur, kunstnerboger med mere.Afhandlingens praemis er, at De Unge Vildes vaerker pa en gang er udtryk for bevidst strategi og ubevidst visuel afsmitning, og at deres vaerker saledes er ’klogere’ end kunstnerne selv og kan bruges til at gore os klogere pa den tid, de er skabt i.Afhandlingen er bygget op om en introduktion efterfulgt af tre hovedkapitler:Introduktionen praesenterer de vigtigste grupperinger af unge vilde kunstnere i start-80’ernes Danmark. Jeg introducerer desuden til paradigmeteori og til den forestilling om tidsand, der fra og med Zeitgeist-udstillingen i Berlin i 1982 bliver et tema i 80’erne. I introduktionen praesenterer jeg desuden nogle forbehold i forhold til den historieskrivning, der indtil nu har pagaet om De Unge Vilde, og som blandt andet er baret oppe af en noget anekdotisk tilgang til periodens dyrkelse af den nye generation. Introduktionen er ment som et oplaeg til de hovedpointer, der udfoldes i gennem afhandlingen:-          At De Unge Vilde for det forste indvarsler et paradigmeskift i dansk kunsthistorie, der abner for et mere mangfoldigt kunstbegreb som afloser for et avantgardistisk kunstbegreb.-          At De Unge Vilde for det andet mobiliserer dette paradigmeskift gennem en raekke destruktive og negerende greb, der i forste omgang ligner det endelige dodsstod for kunsten men reelt muliggor dens genopstandelse.-          Og at De Unge Vilde for det tredje traekker pa en del af avantgardens metoder og strategier i deres fornyelse af kunstscenen – vaek fra det avantgardistiske kunstbegreb.Det forste hovedkapitel omhandler De Unge Vildes forhold til det postmoderne og postmodernistiske. Her soger jeg at definere dem som en mellemposition mellem pa den ene side Arthur C. Dantos udrabelse af postmodernismen som The End of Art og Fredric Jamesons kritiske udlaegning af den postmoderne kunst som simulerende og hans begraedelse af en tabt autenticitet - og pa den anden side Linda Hutcheons langt mere positive definering af det postmoderne som ironisk og parodisk og dermed nytaenkende og metareflekterende. Herudfra karakteriserer jeg De Unge Vilde som ironikere ud fra Soren Kierkegaards karakteristisk af ironikeren som en mellemfase mellem det aestetiske og det etiske livsstadie. Videre argumenterer jeg for, at Dantos ’end of art’-tankegang er udtryk for en form for cyklisk historieskrivning, som De Unge Vilde abner en mulighed for at bryde.Det andet kapitel tager fat pa diskussionen om det sublime som et karakteristisk traek ved det postmoderne – en diskussion, der i 80’erne blandt andet blev anfort af Jean-Francois Lyotard. Her argumenterer jeg for, at De Unge Vilde naermer sig det sublime ved konstant at balancere mellem de to umiddelbare modsaetninger patos og ironi, som jeg imidlertid haevder, er yderpunkter pa den samme akse. Jeg peger desuden pa, hvordan De Unge Vilde udnytter negerende strategier til at nedbryde de symboler og ikoner, der har vaeret konstituerende for 80’ernes samfundsforstaelse. Her traekker jeg isaer pa Slavoj Žižek og drager paralleller til de aktiviteter, der fandt sted pa den anden side af Jerntaeppet i de tidlige 80’ere. Endelig inddrager jeg Martin Heidegger til at pavise, hvordan De Unge Vilde slar kunsten i stykker – kunsten er her forstaet som noget originalt og som ytrer af noget meningsfuldt – og dermed muliggor dens ’redning’.Det tredje kapitel diskuterer De Unge Vildes made at forholde sig til avantgarden pa. Ogsa her er det centrale en kunstnerisk balancegang mellem negation og videreudvikling. Kapitlet introducerer en del af de diskussioner, der har pagaet i forhold til avantgarden indenfor de sidste 30-40 ar – herunder ikke mindst Achille Bonito Olivas introduktion af Transavantgarden ved indgangen til 80’erne. Kapitlets hovedpointe er, at De Unge Vilde i deres omgang med avantgarden benytter sig af tre strategier: en retroavantgardistisk, en postavantgardistisk og en metaavantgardistisk. Hermed star de selv sagt pa skuldrene af avantgardens kunstbegreb(-er) – men gor ogsa eftertrykkeligt op med det! En yderligere pointe i kapitlet er, at de i rollen som ironikere praktiserer det, som Hans-Jorgen Nielsen allerede i 1960’erne definerede som atttituderelativisme.Afhandlingen tegner saledes et billede af De Unge Vilde som pa en gang nedbrydere og genopbyggere. Dens hovedargument er folgelig, at De Unge Vilde trods deres korte levetid og umiddelbart useriose fremfaerd har vaeret absolut nodvendige for den videre udvikling i dansk kunsthistorie.