Hvordan jøderne blev til jøder i Esters bog. Nogle overvejelser over religion, etnicitet, genbrug, mimetisk vold og meget mere

Abstract

Artiklens hensigt er at vise betydningen af etnicitet i Esters Bog. Ved fortællingens begyndelse er יהדיםה (hajjehudîm) blot ét blandt mange befolkningsgrupper i Perserriget, mens de ved dens slutning er blevet til en jødisk religiøs enhed. Dette sker gennem kampen mod deres ”fjender,” dvs. de persere, der ikke ”bliver jøder”. Denne kamp tolkes som udtryk dels for en fællesskabsskabende effervescens (Durkheim), der bedst forstås gennem Purimfestens karnevaleske karakter, dels for mimetisk rivalisering (Girard), personificeret gennem Haman og Mordokaj. Purim og Esters Bog står således i en gensidigt nødvendig fortolkningsrelation og medvirker til dannelsen af en egentlig jødisk identitet i antikken