{"title":"Det gældsatte menneske","authors":"Martine Seedorff Perregaard","doi":"10.7146/chku.v5i03.127369","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Denne artikel analyserer en idealtype i det neoliberale paradigme, som har præget verdensordenen siden slutningen af 1970’erne: skyldneren – det gældsatte menneske. Artiklen beskriver først gæld som historisk fænomen og afdækker de forskellige filosofisk/teoretiske og økonomiske tilgange til gæld og gældsathed. Dernæst undersøger artiklen udviklingen i uddannelsesfinansiering og studiegæld i USA og Storbritannien fra efterkrigstiden og frem til i dag, med fokus på den neoliberale vending i 1970’erne og 1980’erne. Overordner viser artiklen, at gæld er et ældgammelt kulturelt fænomen, som er blevet et særlig centralt samfundsmæssigt fænomen i finansialiseringens tidsalder. Samtidig forsøger artiklen via den empiriske case om studiegæld at tilbagevise det neoliberale løfte: ”Everyone a shareholder, everyone an owner” ved at argumentere for, at gæld og gældsathed er hæmmende for social mobilitet og samfundsmæssig lighed.","PeriodicalId":107660,"journal":{"name":"Culture and History: Student Research Papers","volume":"104 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2021-06-09","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Culture and History: Student Research Papers","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/chku.v5i03.127369","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Abstract
Denne artikel analyserer en idealtype i det neoliberale paradigme, som har præget verdensordenen siden slutningen af 1970’erne: skyldneren – det gældsatte menneske. Artiklen beskriver først gæld som historisk fænomen og afdækker de forskellige filosofisk/teoretiske og økonomiske tilgange til gæld og gældsathed. Dernæst undersøger artiklen udviklingen i uddannelsesfinansiering og studiegæld i USA og Storbritannien fra efterkrigstiden og frem til i dag, med fokus på den neoliberale vending i 1970’erne og 1980’erne. Overordner viser artiklen, at gæld er et ældgammelt kulturelt fænomen, som er blevet et særlig centralt samfundsmæssigt fænomen i finansialiseringens tidsalder. Samtidig forsøger artiklen via den empiriske case om studiegæld at tilbagevise det neoliberale løfte: ”Everyone a shareholder, everyone an owner” ved at argumentere for, at gæld og gældsathed er hæmmende for social mobilitet og samfundsmæssig lighed.