C. Kjeldsen, Niels Rosendal Jensen, Dorthe Brix, Jørn Bjerre, Dorthe Aabjerg Munk, Susanne Dau
{"title":"Hvad hæmmer hhv. fremmer skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen?","authors":"C. Kjeldsen, Niels Rosendal Jensen, Dorthe Brix, Jørn Bjerre, Dorthe Aabjerg Munk, Susanne Dau","doi":"10.7146/aul.356","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Denne rapport praesenterer over de folgende sider en undersogelse af skolepaedagogers samarbejde om staerke faglige faellesskaber for lavt praesterende drenge i indskolingen. \nUndersogelsen er gennemfort af Danmarks institut for Paedagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersogelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret saledes, at vi begynder med den teoretiske og vidensmaessige kontekst, efterfulgt af to gennemgaende perspektiver (drengeproblem og professionsmode), der skitseres i kort form. Pa baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepaedagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter folger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlaegges under overskriften haemmere og fremmere, og eksempler pa haemmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en raekke anbefalinger, som yderligere stottes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede lofte en flig af sloret: paedagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at laere pa og desuden arbejde med elevernes parathed til at laere. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten bade ind i skolepaedagogernes daglige virksomhed og ud i paedagoguddannelsen. \nForskningsprojektet havde til formal at undersoge skolepaedagogers professionelle bidrag til at oge lavt praesterende drenges deltagelse, laering og udvikling i indskolingen. Projektet bygger pa udviklingseksperimenter, hvor skolepaedagoger fokuserer malrettet pa at udvikle staerke faglige faellesskaber for lavt praesterende drenge. Projektet fokuserer pa to opgavefelter: (1) skolepaedagogernes forberedelse sammen med laereren og (2) skolepaedagogernes bidrag til et forbedret foraeldresamarbejde i forhold til lavt praesterende drenge. Staerke faglige faellesskaber for lavt praesterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen er, at paedagogprofessionen kan bidrage til at lose den udfordring, skolerne star med i forhold til den udsatte gruppe af lavt praesterende drenge. Staerke faglige faellesskaber bygger for det forste pa laering som oplevelse af social tryghed, hvorved frygten for at fejle ikke skader laeringslysten. For det andet pa positive tilbagemeldinger fra de sociale omgivelser med henblik pa at balancere indholdet mellem elevernes kognitive, sociale og emotionelle kompetencer. En sadan fremgangsmade kraever, at laeringsindholdet praesenteres via multiple repraesentationer. \nRapporten er forst og fremmest malrettet praktikere, hvilket har praeget rapportens formidlingsstil. De praksisnaere eksempler er taenkt som vaerende anvendelige i skolepaedagogers arbejde.","PeriodicalId":126978,"journal":{"name":"AU Library Scholarly Publishing Services","volume":"114 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2020-01-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"1","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"AU Library Scholarly Publishing Services","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/aul.356","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
引用次数: 1
Abstract
Denne rapport praesenterer over de folgende sider en undersogelse af skolepaedagogers samarbejde om staerke faglige faellesskaber for lavt praesterende drenge i indskolingen.
Undersogelsen er gennemfort af Danmarks institut for Paedagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersogelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret saledes, at vi begynder med den teoretiske og vidensmaessige kontekst, efterfulgt af to gennemgaende perspektiver (drengeproblem og professionsmode), der skitseres i kort form. Pa baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepaedagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter folger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlaegges under overskriften haemmere og fremmere, og eksempler pa haemmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en raekke anbefalinger, som yderligere stottes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede lofte en flig af sloret: paedagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at laere pa og desuden arbejde med elevernes parathed til at laere. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten bade ind i skolepaedagogernes daglige virksomhed og ud i paedagoguddannelsen.
Forskningsprojektet havde til formal at undersoge skolepaedagogers professionelle bidrag til at oge lavt praesterende drenges deltagelse, laering og udvikling i indskolingen. Projektet bygger pa udviklingseksperimenter, hvor skolepaedagoger fokuserer malrettet pa at udvikle staerke faglige faellesskaber for lavt praesterende drenge. Projektet fokuserer pa to opgavefelter: (1) skolepaedagogernes forberedelse sammen med laereren og (2) skolepaedagogernes bidrag til et forbedret foraeldresamarbejde i forhold til lavt praesterende drenge. Staerke faglige faellesskaber for lavt praesterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen er, at paedagogprofessionen kan bidrage til at lose den udfordring, skolerne star med i forhold til den udsatte gruppe af lavt praesterende drenge. Staerke faglige faellesskaber bygger for det forste pa laering som oplevelse af social tryghed, hvorved frygten for at fejle ikke skader laeringslysten. For det andet pa positive tilbagemeldinger fra de sociale omgivelser med henblik pa at balancere indholdet mellem elevernes kognitive, sociale og emotionelle kompetencer. En sadan fremgangsmade kraever, at laeringsindholdet praesenteres via multiple repraesentationer.
Rapporten er forst og fremmest malrettet praktikere, hvilket har praeget rapportens formidlingsstil. De praksisnaere eksempler er taenkt som vaerende anvendelige i skolepaedagogers arbejde.