ATT GESTALTA CHTHULUCENEN

Abstract

Denne artikel undersøger, hvordan kvinders omsorgsroller i den nicaraguanske fiskerby Padre Ramos udvides til også at omfatte skildpadder. Ifølge Donna Haraway er chthulucen den æra, hvor mennesker styrker deres slægtskab med alle andre livsformer for at kunne leve og dø bedre sammen på jorden. Padre Ramos besøges hvert år af skildpadder, der lægger deres æg. Da arten er truet af udryddelse, besluttede landsbyen, at skildpadderne skulle være deres flagskibsart, og overgik derfor fra jagt på til pleje af skildpadderne. Selv om landsbyboerne således er det vigtigste led i at redde skildpadderne, lever de konstant med truslen om at blive udvist af naturreservatet og uddø som samfund. Gennem 10 dage følger forfatteren kvinderne med et kamera, alt imens de besætter et stykke jord i landsbyen for at bygge en legeplads med skildpadder som tematisk omdrejningspunkt. Gennem denne handling viser kvinderne sig som Harawayske „små væsener“, der komposterer myndighedernes rådne praksis, går ind i konflikter, genbruger gamle bildæk, træstammer og paller og skaber et monument over landsbyens nye slægtskab med skildpadderne. Søgeord: chthulucenen, civil ulydighed, kvinder, flagship species, rhizovokalitet, Padre Ramos