{"title":"Udvikling af en standard til fonetisk notation af klassisk dansk sangrepertoire","authors":"Eva Hess Thaysen, Ruben Schachtenhaufen","doi":"10.7146/sang.v2i1-2.137223","DOIUrl":null,"url":null,"abstract":"Fonetisk notation, eller lydskrift, er i de senere årtier blevet et ud bredt værktøj for sangere. Især IPA (International Phonetic Alphabet) bruges af sangere i flere og flere dele af verden til indstudering af ud tale af sprog, som man ikke mestrer. Den fonetiske notation giver en genvej til et sprogs udtale, uden at man behøver at kende til spro gets grammatik, ortografi, ordforråd m.m., som indgår i traditionel sprogundervisning. Inspireret af den voksende internationale interesse for brugen af IPA i sangmæssig kontekst har denne artikels forfattere ud fra en hhv. sangfaglig og fonetisk baggrund siden 2012 arbejdet med at indfø re IPA i dansk sangfaglig kontekst, dels ved introduktion af IPA som værktøj til at gøre fremmedsproglig udtale tilgængelig for sangstud erende, dels ved at udvikle en IPAbaseret standard til beskrivelse af dansk udtale i klassisk sang, således at udenlandske sangere og sang pædagoger kan få adgang til den danske sanglitteratur. Vi har indtil videre transskriberet over 30 danske sange og en dansk opera med IPA. Dette arbejde har videre medført, at IPA i dag er en del af studie ordningen for sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM), hvilket betyder, at de mange internationale udgivelser med IPA-transskriptioner for sangere (f Castel 1997; Coffin 1980; Coffin et al. 1982, m.v.) er blevet brugbare værktøjer i det danske sangmiljø, og det har desuden haft konsekvenser for, hvordan der undervises i lydskrift på lingvistikstudiet på Københavns Universitet. Selvom IPA er et ganske veldefineret system, så har det vist sig ikke","PeriodicalId":292790,"journal":{"name":"Tidsskriftet SANG","volume":"160 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0000,"publicationDate":"2021-06-07","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":"0","resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":null,"PeriodicalName":"Tidsskriftet SANG","FirstCategoryId":"1085","ListUrlMain":"https://doi.org/10.7146/sang.v2i1-2.137223","RegionNum":0,"RegionCategory":null,"ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":null,"EPubDate":"","PubModel":"","JCR":"","JCRName":"","Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Abstract
Fonetisk notation, eller lydskrift, er i de senere årtier blevet et ud bredt værktøj for sangere. Især IPA (International Phonetic Alphabet) bruges af sangere i flere og flere dele af verden til indstudering af ud tale af sprog, som man ikke mestrer. Den fonetiske notation giver en genvej til et sprogs udtale, uden at man behøver at kende til spro gets grammatik, ortografi, ordforråd m.m., som indgår i traditionel sprogundervisning. Inspireret af den voksende internationale interesse for brugen af IPA i sangmæssig kontekst har denne artikels forfattere ud fra en hhv. sangfaglig og fonetisk baggrund siden 2012 arbejdet med at indfø re IPA i dansk sangfaglig kontekst, dels ved introduktion af IPA som værktøj til at gøre fremmedsproglig udtale tilgængelig for sangstud erende, dels ved at udvikle en IPAbaseret standard til beskrivelse af dansk udtale i klassisk sang, således at udenlandske sangere og sang pædagoger kan få adgang til den danske sanglitteratur. Vi har indtil videre transskriberet over 30 danske sange og en dansk opera med IPA. Dette arbejde har videre medført, at IPA i dag er en del af studie ordningen for sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM), hvilket betyder, at de mange internationale udgivelser med IPA-transskriptioner for sangere (f Castel 1997; Coffin 1980; Coffin et al. 1982, m.v.) er blevet brugbare værktøjer i det danske sangmiljø, og det har desuden haft konsekvenser for, hvordan der undervises i lydskrift på lingvistikstudiet på Københavns Universitet. Selvom IPA er et ganske veldefineret system, så har det vist sig ikke