Ovartaci mellem drøm og historie

I følgende essay forstås Ovartacis tænkning i lyset af Michel Foucaults tidlige æstetik. Ved at undersøge Ovartacis idéer om køn, død, religion og andethed vil jeg vise den spænding mellem drøm og historie, som hendes liv og virke var præget af. Hun drømte om en tænkning, som ikke allerede er; men i forsøget herpå blev hun konfronteret med historiens tragiske logik, en negativ identifikation, hvor identitet opstår i grænsedragning. Dette spændingsforhold beskriver Foucault som modernitetens grundvilkår, hvor Guds død betegner umuligheden af en absolut transcendens. I stedet søger Foucault og Ovartaci overskridelsen i udslettelsen af selvet, i kunsten og galskaben.