Skriveretreat for specialestuderende: Et produktivt rum

Abstract

Specialestuderende udsættes for organisatorisk pres for at skrive speciale på normeret tid. Skriveretreat har vist sig at øge forskeres produktivitet, og fra et produktivitetsperspektiv viser artiklen gennem analyse af data indsamlet over fire år fra 12 skriveretreat afholdt på universitetet med 135 respondenter, hvordan og hvorfor Murray & Newton (2009)’s model for struktureret skriveretreat for forskere kan tilpasses til en virksom model for specialestuderende. Modellen består af en klar struktur, et fast program, et offlinerum samt facilitators lederskab og introducerer begrebet befriende tvangselement. Denne kombination gør skriveretreat til et fristed for studerende til alene at koncentrere sig om specialet. På baggrund af Murray, Steckley & MacLeod (2012)’s teoretiske model for struktureret skriveretreat vises, hvordan og hvorfor der også på skriveretreat for specialestuderende sker både en organisatorisk, emotionel og epistemologisk indkapsling, der øger de studerendes skriveproduktivitet, deres indsigt i specialearbejdsformer samt deres viden om specialeprocessen.