KØBSTADEN OG DEN NYE BY

Abstract

Denne ph.d.-afhandling er en undersogelse af struktur og agens i to vestjyske nabobyer 1880-1921. Ringkobing er en gammel kobstad med rodder i middelalderen, hvorimod den langt yngre Skjern er resultat af markedsokonomi og ny infrastruktur i det sene 1800-tal.• Med hvilke ligheder og forskelle udviklede okonomi og befolkningsforhold sig i Ringkobing og Skjern 1880-1921, og lader udviklingen sig forklare i perspektiver af generel okonomisk og geografisk strukturel arsag af hvilken, de to vestjyske byers forhold og udvikling var afledt virkning?• Hvilke ligheder og forskelle gjorde sig gaeldende i relationerne i Ringkobing og Skjerns elitenetvaerk 1880-1921, og agerede de to byers centrale aktorer i parallelitet eller forskellighed? I hvilken grad var disse relationelle og personlige strukturer drivende for byernes udvikling?Afhandlingen rammesaettes med en introducerende del med kapitler om historiografi, teori, metode og vestjysk kontekst. Kapitel 1 om den eksisterende forskning og dens teoretiske perspektiver introducerer det centrale begrebspar afhaengig og uafhaengig variabel i byhistorie. Forskning i bysystem og rumlig segregering identificeres med det forste, studier om den lille by med forening som prisme med det andet. Kapitel 2 introducerer centrale teoretiske perspektiver fra den byhistoriske governanceforskning og fra Mustafa Emirbayers relationelle sociologi, der informerer arbejdet med den uafhaengige variabel. Det tredje kapitel placerer afhandlingen i den digitale historie. Folketaellinger fra de to byer 1880, 1901 og 1921 gores til genstand for database, og analyser praesenteres ved brug af Geographic Information Systems (GIS) og Social Network Analysis (SNA). Det indledende hovedafsnit afsluttes med kapitel 4 om det danske og det vestjyske bysystem og om relevante regionale og lokale perspektiver i forhold til afhandlingens forskningssporgsmal.Sporgsmalet om struktur og agens gores til genstand for undersogelser i en analysestrategi, der udfoldes i to hoveddele:Det forste kapitel i del I adresserer identifikation af den lille bys befolkning i folketaellinger fra tiden omkring 1900. Kapitel 6 udgores af en direkte sammenligning af de to byer, hvad angar befolkningsforhold, indkomst, immigration, erhverv og husstande. Derefter folger kapitlerne 7-8 om byernes indre geografiske udvikling. Den samlede konklusion for disse kapitler om de to byer set som afhaengige variabler angar en ret vidtraekkende ensartethed trods forskellige historiske udgangspunkter og forskellige vaekstrater. Dette resultat relateres til de ret ens geografiske forudsaetninger og ret ens udviklinger i landbruget i de to byers oplande.Del II, hvor de to byer studeres med uafhaengig variabel som overskrift, indledes med kapitel 9, hvor analysegenstanden indsnaevres fra totale befolkninger til centrale aktorer i kultur og okonomi. Efter et kort kapitel, hvor disse mindre grupper gores til genstand for undersogelser svarende til dem i kapitel 6, udgores de centrale kapitler i del II af netvaerksanalyser angaende relationer og grupperinger blandt disse kredse. Kapitel 11 om Ringkobing fokuserer pa handvaerksmestrenes gradvist aendrede adgang til kobstadens elite. Kapitel 12 om Skjern bygges op omkring de religiose vaekkelsers rolle i den nye bys elite. Disse perspektiver sammenlignes i kapitel 13, hvor de to byer underkastes undersogelserne vice versa i kortere form. Det afsluttende kapitel i del II udgores af en serie portraetter af enkeltpersoner fra begge byer med henblik pa at eksemplificere og uddybe analyserne af forhold mellem agens og struktur. Del II munder ud i en mere kompleks konklusion end del I. Inden for de langt hen ad vejen ensartede okonomiske og geografiske strukturer agerede byernes forende maend i forskelligartede kulturelle situationer. I Ringkobing var der tradition og familier, der imidlertid blev ved deres gamle strategier for handel og administration, saledes at der ogsa blev plads til nye grupper inden for handvaerk og industri. Ved undersogelsesperiodens slutning observeres tendenser til en mere opdelt elite. Den nye by Skjern pa den anden side var en situation uden traditioner. Her matte de forende maend etablere rammer for bade samarbejde og konkurrence fra bunden. I denne forbindelse spillede de religiose bevaegelser en rolle som institutioner, hvor individer kunne operere skiftevis i konkurrence og faelles interesse.